Fra en læser: Ingen tudeture på Facebook?

Du kender dem med sikkerhed. De lykkelige opslag på de sociale medier. Billeder af smukke mennesker: elegante, smilende, overskudsagtige og perfekte. Opslag af de helt korrekte mad-retter lavet på økologiske og hjemmedyrkede produkter, præsenteret på musselmalede tallerkener. Fint nok med mig. Det kan jeg sagtens forholde mig til. Jeg ved jo lige som godt, at livet måske ikke helt er sådan ude "in the real world". Ligeså vel som jeg godt kan forholde mig til, at skuespillerinder på film altid vågner i fuld makeup og kan kysse inderligt fra det øjeblik, de slår øjnene op, uden at bedøve "modstanderen" med den morgenånde, de så åbenbart ikke har på film. Men nogle gange knækker filmen bare. I går cirkulerede et foto i medierne af en baby, som netop er født. En dansk kendis, vi alle kender, fik mandag en lille lækker baby, og tirsdag morgen kom dette billede så frem af hans smukke kone og baby med teksten "Morning After". Billedet var taget i et lyst, luksuriøst soveværelse med en kæmpe seng fyldt med cremefarvede tæpper og puder. Ved siden af sengen et let lille bord med lysestager og en smuk vase med friske blomster - som taget ud af et boligblad. Kone og baby var naturligvis afslappede og yndige. Perfekt! Totalt overskud! Suk. Jeg ved ikke med jer. Men jeg husker gud hjælpe mig godt min "Morning after". Den var sørme lidt anderledes. Dagen forinden havde jeg haft den" fornøjelse" at mase en kanonkugle ud af mit underliv i et inferno af smerte, sved og blod. Ingen kunne forberede mig på dette show, og jeg er da lykkelig for, at jeg kom igennem med forstanden i behold. På min "Morning After" lå jeg på en firemandsstue med fedtet hår, blævret mave, træt helt ind til knoglerne - hulkindet og rødøjet på grund af manglende (ingen) søvn med det her væsen i armene, som ikke ville spise. Den flotte hvide oversize skjorte med "Tilhører Fredericia Sygehus"-print på brystet matchede fint min ansigtskulør, og et kæmpe-bind i net-trusserne fuldendte virkelig looket. Min "Morning After" indbefattede også adskillige ture til "amme-stuen" hvor en sød sygeplejerske hev og sled i mit "amme-udstyr" for at få min baby til at spise. Alt imens jeg svedte som et svin og nærmest ikke kunne sidde ned på grund af det korsstingsbroderi, jeg erhvervede mig dagen før på fødestuen. For slet ikke at tale om den tudetur, der også kom - hvor jeg hulkende og hakkende skræmte livet af min stakkels mand, der ikke anede, hvad ben han skulle stå på. Så helt ærligt - jeg bliver sgu' helt træt, når jeg ser sådan et billede - selvom de selvfølgelig er i deres fulde ret til at gøre lige det, de vil. Men hvad med den anden side af kagen? Hvor bliver det opslag af? Måske det ikke er noget, vi gider læse om og se på - eller? Jeg var tæt på i dette indlæg at poste et flot billede af de åreknuder, jeg allerede kunne prale af at have fået inden fødslen, men tænkte alligevel, at det måske lige var lidt for klamt... der er jo grænser for galskaben. Jeg kunne jo også finde et flot foto af mine karsprængninger? Eller min "tyggegummi"-mave? Eller mine strækmærker? You name it, I've got it. Og tju hej - jeg har også 2 skønne unger - med alt hvad dertil hører - det fik jeg heldigvis ud af alle anstrengelserne! Og tillykke til kendis-far og mor og baby - bare ring, hvis I pludselig får en down-dag, så har jeg en skulder klar. For den kommer. Til alle nybagte mødre og fædre: Det kan jeg garantere!