Har du 3 af disse symptomer? Så er du måske alkoholiker
Foto: Panthermedia
Er du alkoholiker?
Kontroltab: Du har ingen stopknap og drikker dig ofte meget meget beruset, når du først er begyndt.
Trang til alkohol: Du får ofte lyst til alkohol i pressede situationer, f.eks. ved stress, bekymring, søvnløshed eller andet.
Tolerance-øgning: Du skal have mere og mere alkohol for at få samme virkning.
Abstinenser: Kommer typisk dagen efter en druktur og viser sig ved rysten på hænderne, sveden, hjertebanken og generelt fysisk og psykisk ubehag.
LÆS OGSÅ: Mette var alkoholiker: "Én genstand til og jeg var død"
Fortsat drikkeri trods erkendt skadevirkning: Du ved godt, den er gal, men fortsætter alligevel.
Alkohol spiller hovedrollen: Du prioriterer indtagelse af alkohol højere end andre aktiviteter og drikker eksempelvis ved sammenkomster, hvor det ellers er uacceptabelt.
Kilde: WHO via Dansk Misbrugsbehandling
Ekspert: Når hygge-rødvin fylder for meget
Kvinder med misbrug er ofte presset af, at de skal præstere på alle fronter, fortæller leder af Alkolinjen, sygeplejerske og alkoholbehandler Bjarne Stenger Elholm.
Hvordan viser alkoholmisbruget sig hos de to køn?
– Overordnet kan man sige, at mændene drikker alt: Øl, vin, spiritus – alt! Og de er som regel rigtig syge, når vi bliver kontaktet. De har gået i årevis og drukket i skjul. Kvinder med alkoholproblemer drikker ofte rødvin. De er måske gift med mænd, der også har et højt forbrug, og så ryger de med på den. Det bliver legalt at drikke meget vin. Men kvinder tåler alkohol langt dårligere end mænd. Tolerancen øges hurtigere, så de skal have stadig mere, og de får hurtigere problemer.
Hvordan oplever I tendenserne i forhold til alkoholmisbrug?
– Jeg har – i mit arbejdsliv – oftest set mænd, der kom med et alkoholproblem, mens kvinder har været pårørende. Men det seneste år har der været en tendens til, at flere mænd henvender sig på vegne af deres koner. Vi ser en bevægelse mod, at mændene faktisk reagerer på kvindens alkoholproblem, og det er jo en god nyhed ...
Hvordan fordeler misbruget sig blandt socialklasser?
– De mænd, der kontakter os, fordi deres kone drikker for meget, er sjældent mænd til udsatte kvinder. Det er i høj grad familier, hvor man har styr på det hele, med pænt hjem og indkomst, men hvor der altså er kommet et højt forbrug af især vin. De kvinder, vi taler med, er ofte socialt godt stillet. De er gift, har job og børn. Rødvinen begynder at fylde for meget i hyggen fredag og lørdag, og så eskalerer det og bliver måske til vodka. En del af kvinderne er presset af, at de synes, de skal præstere på alle fronter. Det hele skal være pænt og fint, og det kan godt få forbruget til at eskalere.
Hvordan opfører den yngre generation sig?
– Hvis du tager de 15-25-årige, så har de stadig et voldsomt højt forbrug, og her er der ligestilling: Begge køn drikker rigtig meget. Det er druk i højere grad end hygge. For forældre handler det om at få taget stilling til forbruget, være tydelige og for eksempel sige: Jeg vil ikke have, du drikker, før du bliver 18! Men ofte vil man ikke skille sig ud som forælder og bryder sig ikke om, hvis éns børn ikke er med socialt.
Vil den danske alkoholkultur ændre sig, tror du?
– Jo mere fokus på skadevirkninger, jo bedre. Vi skal som samfund aktivt tage stilling til, hvad vi vil. Skal det fortsætte? Hvis ikke, så er det nødvendigt med strukturelle forandringer som for eksempel at gøre alkohol dyrere, mindre tilgængeligt og hæve debutalderen til 18 år. Men det er en sejlivet kultur. Men det var rygning også, og så kom rygeloven.
Et drikkende folkefærd
• Alkoholforbruget har i Danmark gennem de seneste 30 år konstant været et af de højeste i Europa.
• I gennemsnit drikker hver voksen dansker omkring 12 liter ren alkohol per år.
• 20 % af befolkningen drikker 80 % af den alkohol, der konsumeres.
• Hvert år er mindst 6.300 dødsfald i Danmark relateret til alkohol. Det svarer til 20 dødsfald i døgnet.
Kilder: Hope.dk, Alkohol & Samfund og Sundhedsstyrelsen