Min mand støtter mig ikke
Hej Renée.
Jeg har været sammen med min mand i over 20 år, og jeg har det ikke godt i mit ægteskab mere. Min mand arbejder rigtig meget. Når han så kommer hjem, har han hele tiden gang i et eller andet projekt, så vi ser ikke meget til hinanden, og samtidig er vores sexliv næsten helt væk. Det seneste år har jeg været nede med en depression. Jeg startede på en uddannelse, men da jeg skulle i praktik, gik jeg ned med flaget og blev sygemeldt fra mit studium. Nu skal jeg i gang igen, og jeg kan ikke overskue det. Min mand og jeg har aldrig været enige om pengene, og hvordan de skal bruges. Jeg er den glade giver, og han er temmelig nærig. Jeg er på SU, men min mand mener, at jeg har nok til mad, gaver og tøj til mig og vores to børn. Hvis jeg ikke kan få det til at hænge sammen og bliver nødt til at få lidt af ham, siger han, at jeg ikke forvalter mine penge ordentligt. Vi har en fælles boligkredit, som vi kan hæve fra til store ting i husholdningen. Vi har lige købt et nyt køkken og nyt fjernsyn. Jeg troede, det var vores fælles konto, som klarede det. Det fandt jeg ud af, at det ikke var. Det klarede min mand fra sin egen konto. Så meget overskud har han på sin konto. Jeg føler mig til grin. Vi skal forestille at være gift. Deler man ikke med hinanden i et ægteskab? Jeg er så ked af det og synes efterhånden, min grænse er nået. Har tænkt på skilsmisse, men kan ikke få mig selv til det pga. børnene.
De bedste hilsner Mindie
Kære Mindie.
Det første, jeg tænkte på efter endt læsning, var, at problemerne er blandet lidt sammen her, og det kan godt mudre udsynet. Måske er det, fordi tingene har hobet sig op i et stykke tid? Jeg tænker i hvert fald, at det må være svært for dig at tage stilling til, hvorvidt du skal gøre noget så drastisk som at søge skilsmisse fra en mand, du har været sammen med i 20 år, når problemerne er så mange og så omfattende, og derfor måske svære at skille ad? I hvert fald er det en kæmpe mundfuld for et menneske i underskud, som du er lige nu. Derfor synes jeg heller ikke, du skal gå i gang med at tale om skilsmisse lige nu. Måske er det første problem, du skulle kaste dig over, det faktum, at du snart skal i gang med dit studie igen, og at du ikke er parat. Hvilke muligheder har du for at købe ekstra tid? Tag allerførst en snak med din læge og se, hvad du kan få af hjælp angående forlængelse af din sygemelding. Samtidig synes jeg måske, det kunne være en god idé for dig at få psykologhjælp til at afklare, hvorvidt studiet er det rette for dig, og måske få hjælp til at tale med din mand om jeres økonomiske ordning, som du reelt ikke længere føler er retfærdig og i orden for dig. Det er muligt, din mand mener, du skal kunne få det til at hænge sammen, men faktum er, at det kan du ikke, så det bliver han sådan set nødt til at forholde sig til på en respektfuld og konstruktiv måde. I har børn sammen, I har været sammen i 20 år, og det er efter min mening nu, han skal træde i karakter og vise dig den omsorg, du åbenlyst har brug for. Så ét skridt ad gangen. Forsøg at få forlænget din sygemelding, og se, om du kan få lidt hjælp fra en psykolog til at komme ovenpå igen efter din depression. Når de to ting er på plads, kan du begynde at se på jeres økonomiske ordning, og først derefter tænker jeg, det er muligt at begynde at kigge på jeres parforhold, jeres manglende sexliv og jeres prioriteter. Og før I sammen har forsøgt at gøre noget aktivt for at ændre jeres forhold, tænker jeg, det er svært at give op og blive skilt.