Psykologens råd: Sådan tackler du det, hvis din teenager …

Teenageårene er tiden, hvor mange har brug for at prøve grænser af. Som forælder til en teenager kan det være svært at navigere i, hvor meget man skal blande sig – det kender vi alt til - og om det overhovedet hjælper.

Anna Bjerre, der er psykolog og direktør for organisationen GirlTalk mener absolut, at vi bør tale med vores teenagere, og at det er helt i orden at sige, hvis der er noget man ikke vil have, de gør.

- Det er vigtigt at stå fast, også selvom de ikke hører efter. Nogle af tingene vil de gøre alligevel, selvom du siger, at de ikke må. Men hvis I sammen prøver at lave nogle aftaler, og spørge dem om, hvad de synes er okay, kan det være en måde at nå ind til din teenager på. Du skal være tydelig og sætte grænser, og samtidig give plads til en ærlig og åben samtale.

Anna Bjerres råd: Sådan tackler du det, hvis din teenager…

… Smækker med dørene

Man skal huske på, at der er ikke noget mærkeligt i, at teenagere bliver sure. Nogle gange er det bedste at give dem lidt rum, og så snakke med dem, når de er kølet lidt af. Mange forældre oplever at være i tvivl om, hvornår det er helt almindelig opførsel, og hvornår de skal være bekymrede. Hvis man er i tvivl, kan det være en god ide at snakke med andre forældre om, hvad de oplever. Det kan sætte tingene lidt i perspektiv. Men jeg vil stadig mene, at det er okay at sige, ”jeg vil ikke have, at du smækker med dørene selvom du er vred.”

… Drikker

Alle undersøgelser viser, at jo længere tid man kan udsætte, at de unge begynder at drikke, jo mindre omfangsrigt bliver det på den lange bane. Jeg forstår ikke, hvorfor man som forælder selv begynder at introducere alkohol for sine børn, når de er helt ned til 13 år. Jeg mener, at vi burde vente med at introducere alkohol for vores børn, og så anbefaler jeg, at man laver en alkoholpolitik i den unges klasse. Det kan hjælpe, hvis der er samme regler for alle i klassen.

… Ryger

De fleste teenagere prøver noget af, uden at det behøver at være verdens undergang. Der er forskel på at prøve det én gang og på at ryge en pakke om dagen. Og igen handler det også meget om, hvor gamle de er. Start med at konfrontere dem med, at du ved, at de ryger, og snak med dem om omfanget. Jeg synes, det er vigtigt at sige fra, hvis man ikke ønsker, at ens barn ryger, men det er klart, at det kan være sværere, hvis mor eller far selv ryger.

… Får relationer på nettet

Hvis man ikke er vokset op med det, så står man som forælder overfor at skulle træffe beslutninger om noget, som man ikke er forberedt på. Hvis barnet er meget ungt, så ville jeg sige, at jeg ikke ville have det. På nettet er der ikke en naturlig berøring, ligesom der er i håndboldklubben eller SFO’en, så det kan være svært at bedømme, om det er en god og tryg relation. Hvis dit barn allerede har fået en relation på nettet – om det er en ven eller måske en kæreste, ville jeg måske invitere personen hjem til os, så jeg kan se, hvem personen er. Men kun hvis dit barn insisterer på at være sammen med vedkommende. Jeg ville ikke invitere nogen hjem, hvis det bare er en internetrelation, og det forbliver sådan.

LÆS OGSÅ: 6 typiske faldgruber som mor til en teenager

… Pjækker

At pjække er næsten altid udtryk for, at der er noget, der ikke er som det skal være. Der ville jeg se på, hvad det er, der gør, at din teenager ikke vil være i skolen – er det relationerne, er det fagene, der er svære, eller er det noget helt tredje? Kig på hele systemet omkring barnet. Jeg ville som mor tage en snak med både mit barn og med lærerne i skolen. Det kan være, at lærerne har lagt mærke til noget, som dit barn ikke selv fortæller dig.

… Skader sig selv

Selvfølgelig bliver man bange, men det vigtigste er ikke at gå alt for meget i panik. Det er vigtigt, at man som mor bevarer roen og spørger ind til det lige så stille. Hvad er det udtryk for? Har du været særligt ked af det på det sidste? Her er det væsentligt, at du spørger på en nysgerrig måde, så det ikke bliver anklagende. Mange mødre laver den klassiske, ”det må du aldrig gøre igen”. Det er selvfølgelig, fordi man bliver bange. Men ved at sige det, så afskærer du også din datter muligheden for at fortælle, når det galt. Undgå at blive vred og sig hellere, ”hvis du får lyst til at gøre det igen, tror du så, at du kan komme og snakke med mig om det?”. På den måde stiller du dig selv til rådighed i stedet for at skubbe din datter væk.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du din teenagedatters selvværd

… Ryger hash / tager stoffer

Jeg ville først og fremmest gøre det klart, at det ville jeg ikke have, fordi det er giftigt og farligt. Derudover ville jeg, hvis det er alvorligt, søge professionel hjælp til at guide mig i den konkrete situation. For mig at se, har det rigtig meget at gøre med det miljø, ens teenager er i. Det er som oftest ikke noget, de selv finder på en torsdag eftermiddag, hvor de keder sig. Jeg ville tale med mit barn om, hvem det er, hun tager stoffer med, og hvor mange gange hun har gjort det. Mange ser hash som noget mere ufarligt, men jeg ser det stadig som et skråplan, hvor man kan havne i et forkert miljø.

… Hænger ud med de forkerte

Som ved de fleste andre punkter, ville jeg starte med at snakke med mit barn. Jeg ville forklare, hvorfor jeg er bekymret over, hvem de hænger ud med, og også spørge hvad de selv tænker. Hvad kan de lide ved personen, og er der noget, de synes, at man skal være opmærksom på? Jeg ville også tale med dem om, at vores venner er noget af det, der påvirker os mest. De er med til at påvirke vores relationer og syn på livet. Man kan jo sætte tingene på spidsen og sige til sin teenager, ”hvis man ser på, hvem dine venner er, så ved man faktisk rigtig meget om, hvem du er.” Jeg ville nok gå et stykke, før jeg ligefrem ville forbyde mine børn at se bestemte personer, og der er selvfølgelig også forskel på, hvor alvorligt det er. Hænger din 15-årige ud med en kriminel på 36, eller er det en jævnaldrende, der er lidt ekstra grænsesøgende?

Anna Bjerre råder generelt også til, at vi som forældre bliver bedre til at møde vores teenagere på deres banehalvdel. Prøv for eksempel at gå ind på deres værelse i stedet for at kalde dem ud i stuen, når du vil snakke med dem. På den måde viser du, at du går over broen til dem og ikke omvendt.

Derudover har teenagerens alder selvfølgelig også betydning for, hvordan vi skal møde dem.

- Graden af selvstændighed vokser selvfølgelig, jo ældre børnene bliver, og det vil sige, at vi som forældre får mindre og mindre at skulle have sagt. Det er ikke det samme, som gør sig gældende for en på 13 og en på 17. Men det betyder ikke, at du ikke kan sige, hvis der er noget, du ikke vil være med til, råder Anna Bjerre.