Selvudvikling
17. oktober 2014Renée: Jagten på lykken
En britisk økonom har fundet ud af, at vores lykkekurve tegner et U hen over vores levetid. På den måde, at vi er moderat glade som teenagere, og langsomt bliver vi så mere og mere ulykkelige, jo ældre vi bliver
Af: Renée Toft Simonsen
Forleden faldt jeg over en ”guide til lykken”, og hey, hvem vil ikke gerne have den? I USA står der i Uafhængighedserklæringen fra 1776, at alle mennesker har ret til ”the pursuit of happiness” – at jage lykken. Hvorvidt det ligefrem er en menneskeret at jage lykken, ved jeg ikke, men helt sikkert er det, at lykken er den ene ting, vi alle sammen ønsker og leder efter det meste af vores liv! Der bliver til stadighed forsket en del i lykke, og ifølge forskere ligger cirka 50 procent af vores lykke i generne. Resten er op til os selv. I guiden til lykken, havde de derfor sat fokus på netop de 50 procent, vi selv kan påvirke. Og her var der flere interessante bud. For eksempel var det at arbejde ”lige tilpas” en lykkeindikator. Både for lidt og for meget arbejde gjorde os triste. I 2010 blev der gennemført et studie, der viser, at arbejdsglæden stiger, indtil man har arbejdet 33 timer på en uge, og derefter falder den. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Kan man optimere forholdet med en onlinetest? At cykle gør os også lykkelige. Danmark og Holland, der er to af verdens lykkeligste lande, er begge store cykellande. En god og rimelig løn kan også gøre os lykkelige. Forskere fra Princeton University har fundet ud af, at en årsindkomst på cirka 400.000 kroner er den magiske grænse. Man bliver altså ikke proportionalt mere lykkelig af at tjene over det beløb. En fast sexpartner kan også gøre én lykkelig. Det at have sex ofte med en partner hen over et år har vist sig mere tilfredsstillende, end hvis man havde forskellige partnere i den samme periode. Forskerne har også fundet ud af, at det ikke nødvendigvis gør os lykkeligere at få mange børn. Det første barn har vist sig altid at bringe lykke. Det andet barn gør det samme, bare ikke i så høj grad som det første. Det tredje barn har til gengæld vist sig at kunne sænke lykkeniveauet. Sidst, men ikke mindst er der en britisk økonom, der har fundet ud af, at vores lykkekurve tegner et U hen over vores levetid. På den måde, at vi er moderat glade som teenagere, og langsomt bliver vi så mere og mere ulykkelige, jo ældre vi bliver. I Danmark rammer vi et lavpunkt omkring de 50 – men så stiger kurven skarpt igen, og fortsætter derefter med at stige resten af vejen. Se, det var jo gode nyheder til os, der snart runder de 50. Kærlig hilsen Renée