Selvudvikling
29. april 2016

Teenagepiger er flove over deres krop - og mor er rollemodellen

En ny undersøgelse fra Vi Unge viser, at piger helt ned til 12-års alderen har et problematisk forhold til deres krop. Og det er mor, de ser op til...
Af: redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/panthermedia_16691426_800x534_0.jpg

Foto: Panthermedia

Gymnasier sætter badeforhæng op, fordi eleverne er flove over deres krop, danske teenagere har Europarekord i slankekure, og den generelle kropsopfattelse blandt unge er skudt tilbage til tiden før den seksuelle frigørelse. Det bekræftes i en stor undersøgelse, som ungdomsmagasinet Vi Unge, har gennemført blandt 1.000 piger i alderen 12-16 år. De nedslående resultater fra undersøgelsen viser, at 3 ud af 4 piger ville ændre noget ved deres krop, hvis de kunne, imens hver tredje svarer, at de af samme grund afholder sig fra at bade på stranden om sommeren. Chefredaktør på Vi Unge Julie Lund Mikkelsen er ikke overrasket over resultatet: -Hver dag får Vi Unge mange beskeder fra piger, der på den ene eller den anden måde er utilfredse med sig selv, deres krop og måden, de ser ud på. Men det var først, da vi fik resultaterne fra vores egen undersøgelse, at det for alvor gik op for os, hvor stort et samfundsproblem det er. Læs også: Mor og datter: Sådan har vi det med vores krop Mor har et ansvar I undersøgelsen spørger Vi Unge også ind til, hvem der i dagligdagen er de danske pigers rollemodel. Her angiver størstedelen, at deres mor er deres største rollemodel – foran både idoler, søskende eller veninder. Et svar der tydeligt peger i én retning: Hvis vi skal have ændret denne triste tendens, må vi også have mødrene på banen – for en mor med dårligt selvbillede sender utilfredsheden videre til barnet. -Det er altafgørende, at vi som mødre lærer at elske og omfavne vores krop, som den er. Og det ikke kun for vores egen skyld! Hvis vi ikke gør det, går det tydeligvis ud over vores døtre, siger chefredaktør for FEMINA Camilla Kjems og fortsætter: -Vokser man op med en mor, der evindeligt er på slankekure, er utilpas ved sin krop og lader sig begrænse af det ved aldrig at vise sig i bikini eller gå i svømmehallen, så er det klart at det smitter af på datteren. Det er Vi Unges undersøgelse jo et tydeligt belæg for. Den naturlige nøgne krop, er gået hen og blevet det nye tabu! Jeg synes, det er DYBT tragisk. Selvfølgelig er det fint at være blufærdig, men når det sætter sig på selvværdet og lysten til at nyde livets glæder og dyrke motion, er der altså noget galt i Danmark! Du er smuk, som du er Vi Unge arbejder hver dag på at få alle danske teenagepiger til at acceptere sig selv og få dem til at indse, hvor smukke, fantastiske og unikke de er! De skal se sig selv i spejlet med et smil på læben og en rank ryg. Læs mere på www.viunge.dk/smuk Køb abonnement på Vi Unge lige her >

Det er Vi Unges mission!

* Vi synes, at alle piger er smukke, som de er – og det vil vi fortælle dem!

* Vi brænder for at vide, hvad du tænker, føler og mener – og derfor spørger og lytter vi!

* Vi lader vores læsere være med til at skabe Vi Unge – måned efter måned …

* Vi drømmer om at grine med dig, give dig smil på læben og ro i maven.

* Vi synes, at alle teenagepiger er fantastiske!

(… og fik vi sagt, at vi synes, du er smuk, som du er?)

https://imgix.femina.dk/fe_smuk_620x180px_0416_0.jpg

Læs også