Undervisningsministeren: Vi gør ikke nok for at træne vores børn i at møde udfordringer i livet

TEMA: Den ulykkelige generation

Danske børn og unge mistrives i stadig højere grad, men hvorfor? Vi giver ordet til henholdsvis undervisningsminister Merete Riisager og børn og unge-psykolog Ulla Dyrløv, der kommer med hver deres opsang. Her kan du læse interviewet med Merete Riisager.

Pulsen er høj her i hjertet af Undervisningsministeriet lige ved Frederiksholms Kanal. Embedsmænd og -kvinder suser af sted med store stakke af dokumenter under armen, og man kan næsten mærke de smukke højloftede lokaler vibrere af aktivitet. Med et folketingsvalg lige om hjørnet og en folkeskolereform, der skal slibes til i kanterne, er der nok at se til for undervisningsminister Merete Riisager. Alligevel har hun inviteret femina på en kop formiddagskaffe – for hun har noget vigtigt på hjerte.

– Lige nu er jeg meget optaget af, hvordan vi får skabt en bedre balance i børnelivet. Barndommen skal jo ikke være ét langt forhindringsløb frem mod voksenlivet. Man skal være barn og have plads til at lege og glædes, siger ministeren.

Hun er iført en lang, vamset cardigan og taler roligt og engageret. Merete Riisager har for nogle måneder siden besluttet ikke at stille op til næste folketingsvalg. Årene på ministertaburetten har gjort indhug i familietiden, og lysten til at bruge mere tid sammen med de to guldklumper – Rolf på 12 og Edith på ni – er begyndt at melde sig.

– Jeg har arbejdet ekstremt meget, i al den tid jeg har haft børn. Så det er godt, mine børn også har en far, for han har efterhånden været den primære forælder i en del år hjemme hos os, smiler ministeren.

Manglende voksen-ansvar

Efter folketingsvalget planlægger Merete Riisager at vende tilbage til det private erhvervsliv. Men først vil hun gerne komme med en opsang til den forældregeneration, hun selv er en del af. For børnelivet er ude af balance – og årsagen til skolevægring, angst, psykologbesøg og generel mistrivsel blandt børn og unge skal ikke findes i skolerne, men i relationerne mellem børn og forældre, mener ministeren.

LÆS OGSÅ: Børn- og unge-psykologen: Vi har udviklet et samfund, der er uegnet for børn

– Lige nu ser vi en generation af forældre, der vægrer sig ved at tage voksenrollen på sig. Og det er i mine øjne en af årsagerne til, at børn og unge udvikler angst og bliver stressede, siger Merete Riisager.

– Min generation er jo vokset op under utrolig gunstige vilkår – med Berlinmurens fald og en tro på, at alting går godt. Men vi har glemt at ruste vores børn til, at sådan ser verden ikke altid ud – og vi gør ikke nok for at træne vores børn i at møde udfordringer i livet. Tværtimod så pakker vi dem ind i vat – vi kører dem til skole, pakker deres gymnastiktasker og smører madpakkerne.

Pakker du også dine egne børn ind i vat?

– Ja, jeg har helt klart en rem af huden. Netop fordi jeg er så meget væk, kan jeg godt tænke, at NU vil jeg gøre noget ekstra for mine børn, og komme til at pakke dem lidt ind. Så min mand må ofte sige til mig: ”Børnene kan godt – de KLARER det”. Rolf kan sagtens tage alene til sport – og Edith kan godt tage til Bornholm i tre dage uden os, selv om hun ikke er fyldt 10 år. Han udfordrer min trang til at holde fast i tøjlerne, fortæller Merete Riisager.

Vi forældre skal blive bedre til at slippe tøjlerne, men samtidig skal vi løfte ansvaret af vores børns skuldre, mener hun.

– Voksen-ansvar handler om at have klare forventninger til vores børn og give dem et ansvar, der passer til deres alder. Som 10-årig kan du for eksempel godt tage ansvar for at skrive lektierne ned i din lektiebog, huske din gymnastiktaske og låse din cykel – men du kan IKKE tage ansvaret for at planlægge din uddannelse. Det er heller ikke dit ansvar, om du kan læse eller ej – det er de voksnes ansvar, siger Merete Riisager.

Tale tests ned

Men er der ikke noget galt med hele strukturen i vores samfund, når mistrivslen blandt børn og unge vokser og vokser?

– Jo, det kan man sige, men jeg mener, at analysen er alt for overfladisk. Vi har travlt med at udpege ”karakterræset” som en væsentlig årsag til, at unge får stress. Men vores uddannelsessystem rummer jo rigtig mange valgmuligheder, også selv om man ikke har fået høje karakterer. Så det er ikke MULIGHEDERNE, den er gal med – det er snarere vores forventninger til hinanden, siger ministeren engageret. Hun har fået farve i kinderne, og kaffen bliver kold, mens hun taler videre.

– Vi lever i en ”Instagram-kultur”, hvor alting skal se perfekt ud. Og samtidig har vi som forældre ikke gjort nok for at træne vores børns selvværd, og dét er en farlig cocktail – for det sætter mange børn i en situation, hvor de kan udvikle angst og usikkerhed.

Men hvor meget kan man reelt føre tilbage til forældrene – de har jo ikke noget at gøre med den kultur, der hersker på de sociale medier – eller alle de tests, der er i folkeskolen, og karakterræset på gymnasiet?

– Selvfølgelig kan man ikke ændre hele verden i sin familie – men vi forældre kan gøre rigtig meget for at hjælpe den unge generation med at sænke barren for, hvad der skal til for at have et ordentligt liv. Vi kan øve os i at tale de mange tests i folkeskolen NED, så børnene ikke stresser over dem. Og vi kan træne de unge i at møde krav og modstand – for jeg tror, mange unge udvikler angst, fordi de kan fornemme, at de på et tidspunkt i livet vil blive mødt af nogle høje krav.

Hvem gider være de voksne?

Krav til de unge skal der til, mener Merete Riisager, der i efteråret 2018 lancerede en ny fraværsbekendtgørelse for gymnasierne, der blandt andet betyder, at gymnasieeleverne får fravær for en hel time, hvis de kommer ét minut for sent. De nye fraværsregler blev mange steder modtaget med buh-råb fra gymnasieeleverne, der flere steder valgte at strejke fra undervisningen i protest.

Har de unge ikke en pointe i, at det er lidt heftigt at få fravær for en hel time, hvis man kommer ét minut for sent?

– Nej, overhovedet ikke. For det her handler igen om at løfte ansvaret VÆK fra de unge. Når du går i gymnasiet, så skal du lære at komme til tiden – det er et ufravigeligt krav. Men du har ikke ansvaret for at løse klimakrisen. Ja, det her er faktisk et rigtig godt eksempel på, hvordan min generation viger tilbage fra at sætte den slags rammer. Vi vil SÅ gerne være venner med de unge, og vi kan ikke lide, at de sparker tilbage. Så hellere file lidt på kravene. Men det er fuldstændig forkert – for det er OS, der skal sætte nogle klare rammer.

Var du overrasket over den modstand, du mødte fra de unge?

– JA, det var jeg faktisk. Det er helt naturligt, at de unge gør oprør, og der skal være plads til, at de unge bliver sure på de voksne. Men det kræver jo, at der er nogen, der GIDER være de voksne – for så bliver det trygt at være barn.

Og gider du godt det?

– Ja, det gør jeg. Men jeg kan også godt genkende lysten til bare at give efter og sige: ”Okay – så spiser vi popcorn til aftensmad”, siger Merete Riisager.

LÆS OGSÅ: Karoline fik anoreksi: Jeg kan ikke forklare hvorfor, men min vægt var blevet det vigtigste i mit liv

Plads til at prøve sig selv af

Nøglen til et sundere børne- og ungdomsliv er ifølge undervisningsministeren nogle klare strukturer og rammer fra de voksne.

– Men når det er sagt, så skal der også være nogle lufthuller. Vi forældre skal lade være med at hoppe med ned i sandkassen, når de små børn leger. Børn skal have et glimt af den blå himmel, uden voksenstyring. Og det gælder også i løbet af skoledagen.

Giver du dine egne børn lov til at prøve sig selv af?

– Ja, det er noget, jeg øver mig rigtig meget på – især når jeg er i køkkenet med dem. Min datter på ni år kan godt lave en ret fra bunden. Men at prøve sig selv af betyder jo også at fejle – så indimellem brænder pandekagerne på, smiler Merete Riisager.

Netop det her med at turde fejle er en helt central del af at være forældre, understreger hun.

– Vi forældre skal turde dele vores egen usikkerhed med børnene. Det er godt for vores børn at se, at vi ikke er perfekte, at vi er pinlige – eller at vi ikke har tjek på os selv.

Er det noget, dine børn også oplever hos dig?

– Ja, helt sikkert. For eksempel er jeg slet ikke interesseret i tøj og frisurer – så når jeg skal af sted til Dronningen, ser mine unger mig løbe forvirret rundt om mig selv – det er lige før, jeg ikke kommer af sted, fordi jeg ikke kan finde noget tøj, der passer sammen. Men det er fint, at de ser mig, når jeg ikke er i kontrol – så de også kender en anden side af mig end billedet i avisen. Det vigtigste er, at børn grundlæggende føler sig trygge ved, at de voksne har styr på det, der er deres ansvar. Det må og skal børn ikke bekymre sig om, siger ministeren.

Merete Riisager, 43, er undervisningsminister (Liberal Alliance), gift med Mogens Pedersen og mor til Edith på ni og Rolf på 12. Hun har været folketingsmedlem for Liberal Alliance siden 2011 og siddet på posten som undervisningsminister siden 28. november 2016; hun stiller ikke op til næste folketingsvalg.

Børn og unges mistrivsel i tal

Flere aktuelle undersøgelser peger på, at det går den forkerte vej med trivslen hos børn og unge:

- Tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for 10 år siden

- Op mod hver 5. unge lider af angst, depression, stress, spiseforstyrrelser, ensomhed m.v.

- I 2016 var der 3.890 børn under 18 år, som fik ordineret antidepressive lægemidler

- Generelt har 11-årige børn det højeste trivselsniveau

- 46 % af alle piger på 19 år har på et eller andet tidspunkt i deres unge liv modtaget psykologhjælp

- Dalende skoletrivsel er et stigende problem, især hos de 7-årige og hos de 15-19-årige

- Større børn og unge sover alt for lidt: F.eks. sover næsten halvdelen af de 15-årige mindre end anbefalet

Kilder: Psykiatrifonden, Børnerådet, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Vive) m.fl.