Din mands elskerinde forstår ham bedre!
Foto: All Over
Elskerinden lytter bedre, er mere omsorgsfuld og mere lidenskabelig end lillemor derhjemme. Og det er åbenbart dét, der lokker mændene til at indlede en affære, skriver i hvert fald utroskabssiden Victoria Milan, der har spurgt deres utro medlemmer, som godt gider leve op til sitets slogan: Gør livet levende, ha' en affære.
Konen er mest interessant
Og uanset hvad man måtte mene om dén model, viser svarene i undersøgelsen altså, at langt de fleste mænd i undersøgelsen 'falder i gryden', fordi den hemmelige partner er bedre til at lytte og forstå. Samtidig mener de fleste mænd alligevel, at konen er langt mere interessant end elskerinden.
"Mænd er mindre fokuseret på alder og udseende, end vi tror. En affære kan hjælpe en mand med hans følelsesmæssige behov, og det behøver ikke at have noget med udseende at gøre, siger Dominika Peczynski, daglig leder af Victoria Milan, Sverige.
Elskeren sætter pris på kvinden
Hos kvinderne står det endnu værre til. Næsten 90 % af de adspurgte kvinder oplever, at deres elsker sætter større pris på dem end manden derhjemme gør det. Men når det kommer til udseendet, foretrækker de faktisk også den mand, de er gift med.
"De fleste af vores kvindelige medlemmer er ikke ældre kvinder, der jagter yngre, lækrere mænd. De har en skøn mand derhjemme, men han tager hende for givet. En hemmelig affære får hende til at føle sig eftertragtet igen," lyder forklaringen.
Ser man det …