Kærlighed og sex
31. august 2017

Erotisk novelle: Hedebølge

Hun kunne faktisk flytte sig de få meter, give efter for lysten og glide ned over ham. Den kraft, hvormed begæret vældede op i hende, tog fuldstændig pusten fra hende. Hver eneste celle i hendes krop sitrede af liv og lyst ... Varmt vejr og nøgen hud bringer sexlysten frem i denne frække erotiske novelle.
Af: (udgivet første gang juni 2013), af Bea Jensen Fangel
Erotisk novelle: Hedebølge

Foto: Panthermedia

Erotisk novelle: Læs "Hedebølge"

Der var ikke mange gæster på hotellet. Poolområdet var øde, selvom heden ikke inviterede til sightseeing eller andre aktiviteter. Treogtredive grader i skyggen, og ikke en vind rørte på sig. Faktisk usædvanligt for Tenerife. Men det passede hende fint, en uges afslapning var lige, hvad hun trængte til.
Jakob var taget ind til markedet. Han var typen, der ikke kunne sidde stille ret længe ad gangen, uanset temperaturen.

Hun valgte en liggestol tæt på poolen og vendte den mod solen, smed strandtasken på den og satte sig på badehåndklædet med fødderne i vandet. Det var dejlig køligt. Solen spillede i overfladen og fik den til at ligne et net af glitrende diamanter. Hun lod sig sænke ned. Vandet føltes blødt mod huden, næsten som en blid omfavnelse. Hun dukkede hovedet under og var med få svømmetag nede i den anden ende, gled om på ryggen og nød følelsen af vægtløshed, mens hun padlede dovent med arme og ben. Hun lukkede øjnene og lyttede til vandet, der slikkede mod kanten.

Et intenst blik

Da hun åbnede dem igen, fik hun øje på ham.
Hun havde set ham før. I lørdags. Da hun stod på altanen, der hørte til deres ferielejlighed. Altanen var lukket af til begge sider af en høj, pudset mur, og komplekset var bygget på en sådan måde, at lejlighederne lå forskudt med altanerne vendt væk fra hinanden. Når man så lige frem, var der kun de hvide bygninger og himlen at se. Hun havde lænet sig ud over muren og strakt hals i et forsøg på at skimte havet, da hun opdagede ham på altanen skråt til højre under deres.

Han sad i en stol med lukkede øjne og spredte ben. Han var nøgen. Musklerne i hans højre arm bevægede sig i takt med hånden. Hun stod som paralyseret, ude af stand til at fjerne blikket fra hans skridt. Da bevægelsen et kort øjeblik holdt inde, så hun op på hans øjne, der så liderligt ind i hendes. Det selvsikre smil på hans læber holdt hende fast, og hun mærkede en elektrisk strøm gennem underlivet, mens han fortsatte med at massere sin lyst ud i små krampeagtige ryk. Bagefter havde hun siddet et øjeblik på altanen, mens hjertet hamrede vildt, inden hun var gået ind på badeværelset og havde taget et langt, varmt bad.

Nu sad han i en liggestol og betragtede hende. Hvor længe han havde siddet der, vidste hun ikke. Uvilkårligt kastede hun et blik ned ad sig selv og opdagede, at bikinistoffet havde flyttet sig lidt ud til siden og blottet hendes ene bryst. Afkølingen havde fået hendes brystvorte til at trække sig sammen, og den strittede legesygt ud i luften. Hurtigt flyttede hun bikinien på plads, men hun var sikker på, at han havde set det, for han smilede smørret, tydeligvis godt underholdt, og fortsatte med at betragte hende, skamløst udfordrende. Hun mærkede varmen i kinderne, men tog udfordringen op og så på ham.
Han var tiltrækkende. Ikke på en smuk og overfladisk måde, men han emmede af selvsikkerhed og sex. Det mørke, tjavsede hår havde endnu ingen synlige stænk af gråt; han var nok lidt yngre end hende, måske femogtredive. Han havde placeret sig kun få meter fra hendes stol. Der var ellers plads nok hele vejen rundt om poolen.

En fræk udsigt

Hun bekæmpede en impuls til at rykke sig væk fra ham, fiskede et Femina op ad tasken, lagde sig og studerede siderne med foregivet interesse. Tankerne blev ved med at kredse om ham, om synet af hans struttende livskraft, og hun mærkede fortsat hans blik brænde på sig. Da hun lagde bladet fra sig, havde han retttet det til et punkt mellem hendes ben. Det gik op for hende, at med den vinkel, de dannede, måtte han kunne se hele vejen op. Hun spekulerede på, om solen havde nået at tørre hendes bikinitrusser så meget, at hendes begyndende fugtighed var at se. Som om han havde læst hendes tanker, brød han pludselig tavsheden.
”Nice view!”

Hans ansigtsudtryk var ubestemmeligt. Hun blev pludselig usikker og nikkede tøvende, mens hendes øjne flakkede ud mod bjergkæden, der tegnede sig gennem varmedisen bag den lille terrasse, der omgav poolen. Men da han igen rettede blikket ned mellem hendes ben, var hun ikke længere i tvivl.
Hendes hjerte begyndte at hamre vanvittigt, da hun lod det ene ben falde ud til siden og løftede bikinistoffet lidt til side. Han havde vel fortjent et kig. Han smilede anerkendende og trak lidt ned i elastikken på sine badebukser, så han endnu engang lå blottet foran hende.

Det kom bag på hende, hvor meget mere intenst det var at ligge her så få meter fra ham, uden den beskyttende mur og etageadskillelsen mellem dem. Det var faktisk en mulighed. Hun kunne flytte sig de få meter, give efter for lysten og glide ned over ham. Den kraft, hvormed begæret vældede op i hende, tog fuldstændig pusten fra hende. Hver eneste celle i hendes krop sitrede af liv og lyst.

Da hun ikke længere kunne holde intensiteten ud, sprang hun op og næsten løb hen til det lille murede bruserum, der lå mellem poolen og den lukkede bar. Der støttede hun sig til brusevæggen, mens vandet skyllede ned over hende. Hun løsnede bikinien og lod fingrene udforske, sådan som hun forestillede sig, at han ville gøre det. Rakte så ud efter håndklædet og bandt det løst omkring sig, mens hun forsøgte at gøre op med sig selv, om hun skulle gå tilbage til poolen eller til lejligheden. Hun havde endnu ikke beslutttet sig, da hun mærkede håndklædet blive løsnet. Det gled ned, og hun vendte sig og stod nøgen foran ham.

LÆS OGSÅ: Erotisk novelle: Den velkendte dans

Overgivelsen

Hun satte sig ned på den lille træbænk op ad væggen og spredte benene langt ud til siden, så han kunne se op i hendes fugtige mørke. Han studerede hende intenst og kvitterede for invitationen ved at trække badebukserne ned, og hun så sultent på hans svulmende rejsning, der strittede frem som en stor, glinsende paddehat. Hun nød hans blik og mærkede, hvordan saften flød og blodet pumpede i hende. Om lidt ville hun mærke ham oppe i sig. Hun ville overgive sig fuldstændigt, han måtte gøre med hende, hvad han ville. Han satte sig foran hende, stak en finger op i hende og masserede roligt hendes klitoris, som om han aldrig bestilte andet, sænkede så hovedet og begravede det i hendes skød. Hun rystelse af ophidselse, mens han kyssede og slikkede hende. Da hun næsten ikke kunne rumme mere, gav han tegn til, at hun skulle vende sig om, og endelig trængte han op i hende, først med lange, glidende bevægelser, så efterhånden hurtigere og hårdere, indtil alting blev udvisket, og hun hørte sine egne lystfyldte suk blande sig med hans dyriske støn i en fælles eksplosion af altomsluttende nydelse.

Jakob rakte hende tandpastaen og gav hendes hofte et kærligt klem.
”Skal vi tage et bad?” spurgte han prøvende.
Hun spillede dum, trak på den ene skulder.
”Jeg har næsten lige været.”
”Nå men, jeg tror lige, jeg tager ét”, smilede han.

Han stod længe demonstrativt og tørrede sig, før han hængte håndklædet op på tørresnoren på altanen. Uden at tage underbukser på kravlede han under dynen. Hun ignorerede ham og læste videre. Han lagde sig bag hende i ske og begyndte at kærtegne hendes skulder og arm, inden han bevægede hånden frem mod hendes bryst. Hans rejsning kildede mod bagsiden af hendes lår. Med et grynt flyttede hun hans hånd. Der var stille lidt. Så sukkede han og vendte sig om på den anden side. Hun lå lidt, lagde så en hånd på hans skulder.
”Undskyld skat. Jeg har bare ikke så meget lyst for tiden.”

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_5.png

Læs også