
Forventer du for meget af din partner?

Foto: Pantherstock
Jeg har brug for, at du lytter mere til mig. Hvorfor fortæller du mig aldrig noget? Vi har ikke nok sex. Listen med ting, vi forventer af vores partner, vores forhold, kan nogle gange synes lang. Især hvis man skal remse op af listen dagligt. Men er det rimeligt, at vi stiller så mange krav til vores partner? Og hvordan påvirker det vores forhold?
På psychologytoday.com har en række forskere offentliggjort en større undersøgelse af personers tilfredshed med deres parforhold i forhold til, hvor høje forventninger de har til deres hjertes udkårne. I undersøgelsen er testpersonerne par i 50'erne, som har været gift siden de var omkring 20 år. De har således et godt fundament og en række fælles oplevelser og forståelse af hinanden. Forskerne har spurgt begge personer i forholdet for at få begge køns svar og dermed den fulde sandhed.
<< Effektive øvelser og nyttig viden til parforholdet
Og hvad fandt forskerne så frem til? Hvis du stiller urealistiske høje eller lave krav til din partner, vil du konstant være ulykkelig i dit forhold, da din partner enten ikke har en chance for at opfylde dine ønsker eller også ved han ikke, hvad dine ønsker er, da du aldrig siger dem højt.
Hvis du derimod er god til at formulere krav og forventninger til din partner, vil din partner belønne dig for det og leve op til kravene. Din partner vil også være meget tilfreds med forholdet, som det er, selvom der er høje forventninger til vedkommende. Det skyldes, at din partner vil opleve dig som meget engageret i forholdet, og føle, at du virkelig har brug for ham til at elske og pleje dig, hvilket er kendetegnet for et godt og stærkt forhold. Gensidig afhængighed er nemlig et af nøgleordene, ifølge en af forskerne.
<< Læs også: Nyskilt kvinde: Dét burde jeg ikke have gjort
Det vil sige, at vi kan lære følgende to ting af undersøgelsen. For det første; hvis du er urealistisk i dine forventninger, vil det gå ud over din egen lykke i forholdet. For det andet; hvis du ingen forventninger har eller ikke føler dig berettiget til at stille krav, vil det gå ud over din partners tilfredshed i jeres forhold.
<< Vil du gerne lære at være bedre til at lytte? Så klik her
(link fjernet)