Kærlighed og sex
23. januar 2013

Grim og sur: Det kan din mand mindst lide ved dig

En grim krop! Altid sur og vred. For meget kropsbehåring. Det er nogle af de ting, mænd irriteres mest ved ved deres partner, viser en ny undersøgelse fra utroskabssitet Victoria Milan, der bestemt ikke lægger fingrene imellem
Af: Charlotte Hallbæck
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/sex-og-kaerlighed/2013/01/1304-det-kan-din-mand-mindst-lide-ved-dig/1304-det-kan-din-mand-mindst-lide-ved-dig-art.jpg

Foto: Pantherstock

I starten er alt, hvad vores partner gør, perfekt. Men som alle, der har levet i et længerevarende forhold, ved, begynder vi med tiden at blive irriteret over nogle af de små ting, vores partner gør - eller undlader at gøre. Pludselig er det ikke længere charmerende, men tværtimod drønirriterende.

Utroskabssitet Victoria Milan har spurgt deres medlemmer, hvad der irriterer dem mest ved deres partner, og det er ikke for sarte sjæle.

F.eks. synes 10,6 % af de adspurgte mænd, at deres partner har en grim krop, mens hele 30,3 % mener, at deres partner er for sur. Derimod er flest af Victoria Milans kvindelige medlemmer irriteret over, at deres partner snorker (25,7 %), mens nærighed også får 18,3 % op i det røde felt.

Læs også: 10 tegn på din partner er utro

Nedenfor kan du se top 10-listen over ting, som vi lader os irritere mest af ved vores partner.

Sådan svarede de mandlige medlemmer:

1. At hun er vred og sur - 30,3%

2. At hun har en grim krop - 10,6%

3. At hun ikke rydder op efter sig selv - 9,9%

4. At hun er doven - 7,2%

5. At hun snorker - 7,0%

6. At hun har for meget kropsbehåring - 7,0%

7. At hun prutter ufortrødent - 5,5 %

8. At hun har et tæt forhold til sine forældre - 3,6%

9. At hun har dårlig humor - 3,5%

10. At hun går på toilettet med døren åben - 3,4%

Og sådan svarede kvinderne:

1. At han snorker - 25,7%

2. At han er vred og sur - 21,0%

3. At han er nærig - 18,3%

4. At han har dårlig hygiejne - 7,7%

5. At han er doven - 6,3%

6. At han har dårlig humor - 5,1%

7. At han prutter ufortrødent - 2,3%

8. At han ikke rydder op efter sig selv - 2,1%

9. At han går på toilettet med døren åben - 1,7%

10. At han piller næse - 0,7%

1578 af Victoria Milans danske medlemmer har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen

Se også: Min venindes mand er utro - igen

Læs mere om:

Læs også