Hvor meget skal vi strække os for vores parforhold?

Parforholdet må for alt i verden ikke spænde ben for vores drømme og passioner. Sådan lyder et mantra i tiden, hvor en stærk tendens er, at vi skal have plads til at udleve vores potentiale og dyrke vores interesser for at kunne kalde os lykkelige. Nogle dedikerer sig til at løbe en ironman og smutter af sted til træning hver morgen, når børnene skal afleveres. Andre kaster sig ud i en krævende karriere, hvor kæresten sørger for ro på bagsmækken. Men hvordan undgår man at sætte parforholdet over styr – og hvor langt kan man forvente, kæresten eller ægtefællen strækker sig, før det hele ender i en martyr-medalje til den part, der har ”ofret” sig?

– Først og fremmest er det vigtigt at huske, at parforholdet er et forpligtende fællesskab. Der gået lidt inflation i det dér med at udleve sit potentiale. Du skal stille dig til rådighed for MIG, så jeg kan realisere mig selv – det har jeg RET til for at blive lykkelig. Men hvis man bruger sin partner som roadie på éns eget roadtrip, så er der noget, der skrider i parforholdet. På den korte bane er det rart at være den, der får opfyldt sine behov, men på sigt vil der opstå en skævhed, slår parterapeut Heidi Agerkvist fast.

– Alt, hvad vi gør og siger – eller ikke gør og ikke siger – er enten med til at gøde eller forurene rummet imellem os. Så det dur ikke at tænke: Om otte år, når jeg har fundet mig selv og cyklet jorden rundt, SÅ skal vi have det godt sammen. For til den tid er forholdet nok blevet temmelig vissent.

Læs også: Drop egoet og få et stærkt og sundt parforhold

Smid hele puljen på bordet

Men hvordan undgår man at blive bitter og indebrændt, hvis man i en periode sætter sig selv til side, for at éns partner kan udleve sin drøm? Ifølge Heidi Agerkvist handler det om at åbne munden og komme på banen.

– Den pæne pige lever stadig, men hvis man ender med at gå og ”putte” med sine egne behov, kan det let ende i bitterhed. Vi skal strække os, så langt det giver mening – men ikke så langt, at elastikken springer. Lad være med at gå og lege martyr. Det er helt o.k. at sige: Jeg troede, jeg kunne være din backup, men det fungerer ikke for mig. Men kan det ikke også give dynamik i parforholdet, at man får plads til at blomstre?

– Jo, der er noget rigtig fedt i at løfte hinanden op. Men hvis man ender dér, hvor den ene står og skifter bleer og skræller gulerødder, mens den anden cykler rundt på mountainbike, så er det jo ikke længere et fælles projekt. Så bliver det meget sådan: Jeg ofrer mig for dig nu, og så kan du senere ofre dig for mig. Og når vi så har ofret os begge to, er vi lykkelige. Er det en god idé at have et ”købmandsregnskab”, så man ved, hvem der skylder den anden lidt opbakning?

Læs også: 3 små ting kan give et pejlemærke for, om du er sammen med den rigtige

– Jeg kunne godt tænke mig at få ”du skylder mig” ud af regnskabet. Men hvis man kan smide hele puljen af behov og betænkeligheder på bordet og kigge på: Hvordan kan vi gøre det her på en måde, der er rar for os begge? Så er man på rette vej. Det handler også om at tænke i perspektiver – er det det næste år, du har brug for at kræve lidt ekstra af din partner, fordi du vil tage en efteruddannelse eller træne op til en ironman? Eller handler det om, at du generelt har brug for mere plads til dig selv? De fleste mennesker kan jo godt give lidt ekstra i en periode.