Kærlighed og sex
13. februar 2013

Kære mænd, så lær det dog: Vi vil have romantik!

FEMINAs redaktion består af en række skuffede kvinder – i hvert fald når det kommer til romantik fra deres udkårne. Her får du deres bedste historier – om de værste romantiske oplevelser
Af: Dorthe Kandi
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/sex-og-kaerlighed/2013/02/1307-redaktionens-valentins-dag/1307-redaktionens-valentins-dag-art.jpg

Foto: Pantherstock

Valentins dag truer og selvom flere af os her på redaktionen ikke "fejrer" Valentins dag, skal vi ikke tale om det i mange minutter, før det afsløres, at vi har ret mange uforløste romantiske forventninger ikke kun omkring Valentins dag, men alle dage, hvor en gave måske kunne forventes.

Vi måtte afbryde redaktionsmødet forleden og i stedet bad jeg mine kolleger maile deres små historier og opfordringer til mig, som vi nu gerne vil dele med jer.

For flere af os oplever, at vores mænd, gerne vil gøre os glade, men nogen gange er det åbenbart lidt svært for dem at afkode, hvad det egentlig er vi gerne vil have.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/7957c0f9a6d6464ab0d7a82aeea93bad.jpg

Som vores Mode- og skønhedsredaktør Vibeke Nielsen fortæller:

"Jeg prøvede på bedste jeg-giver-dig-et-lille-hint vis, at sige, at det jeg ønskede mig allermest var en lille æske med noget der rasler…. fik nyt bestik!

SAMME GAVE 2 GANGE

Madredaktør Susanne Gustafssons mand havde dog hørt helt efter ønskerne:

https://imgix.femina.dk/legacy/media/c50c69eb36c347fdbea303a3ff611f00.jpg

"I 2011 ønskede fototossede jeg mig stativ og flash til mit kamera (som jeg retfærdigvis også har fået af min søde mand) i julegave. Juleaften fik jeg et flot lamineret foto af begge dele med løfte om indkøb.

Der gik et år.

I 2012 fik jeg stativ og flash FYSISK og pakket fint ind."

https://imgix.femina.dk/legacy/media/0fa36e82fce34354a71bce9bf89e776e.jpg

Journalist Tine Bendixen var dog ikke så glad for at få en mere teknisk gave.

"Er der noget så usexet at få i fødselsdagsgave som teknik? Og så er det LIGEMEGET, om man faktisk står og mangler en computer. Min skønne mand forærede mig endda ikke en computer, men et BILLEDE af en computer. Som jeg ville få på et eller andet ikke nærmere defineret tidspunkt. Jeg utaknemmelige kvinde græd hele dagen!"

ROMANTISK GAVE - TIL EN ANDEN

https://imgix.femina.dk/legacy/media/fbddd88f97d54eef91ee37d5dfe0ae51.jpg

Kulturredaktør Mette Rou Lund, havde som teenager havde set Phantom of the Opera i London som musical, og ville derfor gerne se filmen, da den kom i biffen.

"Min mand var så galant, at han huskede det og i julegave gav mig to billetter til forpremiere. Det var stort sat op med guldpynt og røde roser, når man ankom i forhallen. Den romantiske stemning forsvandt dog, da min mand allerede fem minutter inde i filmen lagde sig under sin jakke og sov. Bagefter kunne han ikke forstå, at jeg var lidt mopset. For som han sagde: "Det var jo ikke meningen, at JEG skulle med ind og se den skodfilm."

VI ELSKER OVERRASKELSER

Mange kvinder elsker overraskelser og en af mine anonyme kollegers mand, havde da hørt efter netop det og arrangeret en lille tur for sin kone:

"Han ville ikke sige, hvor vi skulle hen, men vi startede med at tage bussen et stykke ad vejen, så toget et par stop, så Grisen og til sidst bussen igen for at ende på en café, 4 minutter væk fra hvor vi bor, til frokost... Jeg var så i 7. måned OG han ved at jeg HADER det offentlige."


DEN HELT RIGTIGE GAVE - NÆSTE GANG

Min egen (søde) mand, skrev på kortet, sidst han gav mig en gave: Fandt på den helt perfekte gave til

https://imgix.femina.dk/legacy/media/109dfad7371145c59a791cb29e6001b8.jpg

dig, lige da jeg havde købt denne, så den får du næste gang! (jeg fik et fint vækkeur - glæder mig allerede til næste fødselsdag - der er jo kun et år til).

https://imgix.femina.dk/legacy/media/62c412cc18fc4c4c94e409a4f4e259fa.jpg

Men mine kolleger og jeg skal vist ikke klage, som artikelredaktør Mette Nexmand let bittert konstatere:

"Jeg har aldrig nogensinde fået noget som helst på Valentines Day - på nær af mine døtre, som hvert år kommer og beder om 200 kr. til at købe en buket blomster til mig."

Læs også