Kærlighed og sex
21. september 2010

Kvinder sladrer om utroskab

Fire ud af ti kvinder fortæller veninderne om deres intime sidespring
Af: Torbjørn Stridbæk
https://imgix.femina.dk/media/15eadfac49e04fa6be635d9976e136a1.jpg

Foto: Colourbox

43 procent af utro kvinder sladrer om deres affærer med veninderne, viser en engelsk undersøgelse. For mændenes vedkommende er det kun 15 procent, som deler det med de nærmeste, når de træder ved siden af.

Har tillid til veninderne
- Kvinder elsker at fortælle og dele. De har tillid til veninderne og stoler i højere grad end mænd på deres nærmeste, siger psykoterapeut, Phillip Hodson, til MailOnline. - Mænd hader derimod at dele ting, som kunne få dem til at fremstå som svage. De frygter, at den slags informationer kan blive brugt imod dem, fortsætter han.

Det er den danske sexolog og parterapeut, Katrine Berling helt enig i. - Kvinder er nødt til at dele det med nogen, ligesom de deler alt muligt andet. Vi taler om tingene for at bearbejde dem. Det gør mænd ikke i samme grad, siger hun.

Pinligt at være utro
Katrine Berling afviser blankt, at kvinder deler deres oplevelser med utroskab, fordi det er blevet in at have sidespring. Hun mener, at julefrokostens fejltagelser stadig er en pinlig affære for de fleste.

- Det er på ingen måde højstatus for kvinder at være utro. Det er ligeså pinligt for dem, som det er for mænd. Kvinder er bare bedre til at bearbejde tingene ved at tale om dem, siger hun.

Relevante links:

https://imgix.femina.dk/legacy/media/3445cf2e6bf24c9392e57eae7dc5b437.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/7f6aaa9042794dd1a77b5253f7f08ad2.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/aa2434cdfdb64ba7b7712fed3cc527d6.jpg

Læs mere om:

Læs også