Kærlighed og sex
8. juni 2012

Mænd vil have kvinder med former

Drop selvkritikken og glæd dig over dine kvindelige former. Biologien og forskningen viser nemlig, at det er de svulmende former, der får pulsen op hos det modsatte køn
Af: Susanne Fruergaard Mark, redigeret af Nicola Voss
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/sex-og-kaerlighed/2012/06/1223-maend-vil-have-kvinder-med-former/1223-kvindelige-former-copy.jpg

Foto: All Over

Mange kvinder genkender frygten for at deres røv ser stor ud. Men Ifølge forskerne er en fyldig bagdel og barm præcis, hvad de fleste mænd helst vil se hos deres kvinde.

Den østrigske evolutionsforsker Karl Grammer har forsket i, hvilke ydre træk mænd finder tiltrækkende hos det modsatte køn. Resultaterne taler sjovt nok deres tydelige sprog: Mænd forbinder kvindelig skønhed med tegn på sundhed og høj frugtbarhed, hvorfor de vil have frodige kvinder med kurver og former.
Skønhedsformlen er det kvindelige kønshormon østrogen. Østrogen påvirker de hormonfølsomme steder på kvindekroppen, som giver de bedste betingelser for at gennemføre en graviditet. Østrogenet fordeler ekstra fedtdepoter på strategiske steder som røv, bryster og lår, hvilket meget belejligt er de punkter, der får urinstinktet op i mænd, og som reagerer med en sød kløe.

Små topmaver er sexede
De træk, som i første omgang får vakt mandens interesse, er det særlige forhold mellem hofte og talje, samt små runde topmaver. Et ideal, vi forkastede i 1980'erne, da vi alle trak i trikot og benvarmere. Men meget tyder på, at en ny trend er på vej. De nye succesfulde amerikanske TV-serier "Pan Am" og "Mad Men" er med til at promovere et andet kvindeideal. Serierne tager os med tilbage til 1960'erne og får os til at huske, hvordan en naturlig kvinde er skabt. Opsigtsvækkende er det, at især skuespillerinden Christina Hendricks, som spiller kontorpigen Joan i "Mad Men", på kort har tid opnået sexsymbolstatus, netop takket være sine yppige former.

Ungdommelig symmetri
Rund synes altså at være den form, som appellerer mest til mænd. Og endelig skulle man tro, at idealet for en kvindes forparti er kæmpestore bryster. Men det er heller ikke sandt. Ud fra en mands synspunkt handler det mere om, at brysterne er faste og runde i en nydelig C-vinkel. Eksempelvis som Scarlett Johanssons.
En fast, rund barm, hvor brystvorten peger lettere opad, er sædvanligvis associeret med en ung kvinde. Det viser sig også
i Karl Grammers undersøgelse, at mænd opfatter ungdom som attraktivt. Måske på grund af kvindens relativt få frugtbare år. Den væsentligste faktor for skønhedsbedømmelsen er dog, at kvinden er harmonisk skabt. En ung krop er mere symmetrisk at se på end en ældre, der har det med at synke sammen og blive skæv med årene. Idealet om harmoni mellem øvre og nedre kropsmål mener nogle forskere bunder i, at vores øjne har lettere ved at opfatte symmetri som form. Andre forklarer, at jo mere østrogen en kvinde besidder, desto mere hormonoverskud er der til at konstruere
en lige, proportionel krop.

Det kønsmodne ansigt
Som nævnt går en mand både efter ungdom og frugtbarheds-former hos en kvinde, og her er han nødt til at finde en balance mellem et barnligt ungt ydre og en kvindes modne signaler. Om hun er kønsmoden, afsløres i ansigtets struktur, hvor især de fremtrædende kindben indikerer, at hun er parat.
Så egentlig burde vi være glade for at være kvinder med kurver og former skabt af naturligt, sundt fedtvæv. Og samtidig huske på, at udseendet ikke er alt. Men derfor kan du godt pirke til din mands inderste lyster en gang imellem, og næste gang du spørger din mand, om du har en stor røv, så lad ham udtale det store rungende: "Ja, heldigvis!", som han inderst inde tænker!

Artiklen er skrevet af mediesociolog Susanne Fruergaard Mark på basis af antropologerne Lars Andersen og Dennis Nørmarks bog "Det virkelige menneske", 2007, og den videnskabelige publikation "Female appearance: facial and bodily attractiveness as shape", 2003, af Karl Grammer, Katrin Schaefer, Bernhard Fink, Philipp Mitteroecker, Philipp Gunz og Fred L. Bookstein. I deres undersøgelse lod de 60 mænd i alderen 19-55 år bedømme fotos af 92 nøgne kvinder i alderen 18-30 år.

4 nøgne mænd: Sådan har vi det med vores krop

Kend forskel på kærlighed og begær

Læs også