Værd at vide om hormonspiral

En hormonspiral er en T-formet plastikgenstand, der indeholder hormonet gestagen.

Den indsættes i livmoderen af en læge eller sundhedsperson og fungerer som en langvarig præventionsmetode. Gestagen frigives gradvist fra hormonspiralen, og det påvirker livmoderslimhinden og livmoderhalsslimen, hvilket forhindrer graviditet.

Hormonspiralen har også den fordel at reducere menstruationsblødning og kan bruges i flere år, hvorefter den kan fjernes for at gendanne fertiliteten.

Gode grunde til at vælge hormonspiral

1. Hormonspiralen er effektiv: Hormonspiralen er en af de mest effektive præventionsmetoder mod graviditet. Med en sikkerhed på over 99 procent, er chancen for at blive gravid meget lav – men ikke 100 procent. Hormonspiralen virker så snart den er sat op.
2. Langvarig beskyttelse: En hormonspiral kan forblive i livmoderen i flere år, afhængigt af hvilken type. Din læge giver dig besked om hvor længe din spiral virker.
3. Mindre menstruation: Hormonspiralen kan reducere menstruationsblødning og smerter. Det har gjort, at den også har hjulplet kvinder, der lider af kraftige eller smertefulde menstruationer.
4. Lokal virkning: Hormonet i spiralen virker primært i livmoderen, hvilket betyder færre systemiske bivirkninger sammenlignet med p-piller eller andre hormonelle metoder. Det er dog en myte at hormonet ikke spredes til andre steder i kroppen. Læs mere her (link fjernet).
5. Fertilitet gendannes hurtigt: Når spiralen fjernes, vender din fertilitet normalt tilbage ret hurtigt. Typisk efter 1-3 måneder. Du kan beslutte at blive gravid, når du er klar.
6. Nem at huske: Måske endda nem at glemme? Med en spiral er der ingen risiko for at du glemmer at beskytte dig ved f.eks. at tage en pille.

OBS. Prævention er en smagssag og det fungerer typisk bedst at basere et valg på et individuelt behov. Det er altid en god idé at konsultere en læge eller gynækolog for at diskutere, hvilken præventionsmetode der bedst passer til dine personlige omstændigheder og helbred.

HUSK! Hormonspiral er prævention mod graviditet. Den beskytter dig ikke mod kønssygdomme.

Hvordan får jeg en hormonspiral?

Henvend dig til din læge og bed om en snak om prævention, hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge, eller book tid til at få sat en hormonspiral op, hvis du allerede har truffet et valg.

Lægen vil oftest foretage en underlivsundersøgelse for at sikre sig at hormonspiral er en god præventionsmetode for dig.

Hvad koster en hormonspiral?

Du kan få en recept på en hormonspiral ved din læge. Du henter spiralen på apoteket, hvor den typisk koster mellem 1000-1200 kr.

Sådan sættes hormonspiralen op:

Oplægningen af en hormonspiral gøres typisk i slutningen af en menstruationsperiode. Lægen foretager en underlivsundersøgelse, og indfører hormonspiralen med tyndt indføringshylster af plastik.

Der kan være en smule ubehag forbundet med oplægningen. Efterfølgende kan du være øm – tag evt. Panodil og Ipren hvis nødvendigt.

Hvornår virker spiralen?

Din hormonspiral virker med det samme. Virkningstiden afhænger af hvilket produkt, du har fået. Det kan være 3-6 år. Læs mere om de tre typer: Mirena, Jaydess og Kyleena

Bivirkninger ved hormonspiral

Der er typisk ingen alvorlige bivirkninger ved at bruge hormonspiral. Mest almindeligt er mindre bivirkninger fra hormonerne. Det kan være hovedpine, uren hud, brystspændinger og svingende humør. De er sjældnere end ved brugen af f.eks. p-piller.

De første måneder kan hormonspiralen give uregelmæssige blødning. Det varer sjældent længere end 4-6 måneder.
Nogle typer af hormonspiral har større risiko for alvorlige bivirkninger end andre. Læs mere om de største risici for de enkelte typer her: Sådan skelner du mellem Mirena, Jaydess og Kyleena

Bliver du påvirket af hormonel prævention? Så burde du måske skifte til hormonfri, som f.eks. kobberspiralen – Læs mere her!

Hvorfor gør min hormonspiral ondt?

Din hormonspiral burde ikke gøre ondt. Den er lavet, så du ikke bliver generet. Nogen føler alligevel at spiralen kan genere i det daglige. Hvis du føler dig generet, så kan lægen tjekke, at alt er som det skal være, og at spiralen sidder som den skal.

Langt de fleste oplever ubehag i forbindelse med opsætningen. Det kan gøre ondt, når livmoderen trækker sig sammen om spiralen. Det kan føles som en menstruationskrampe.

Symptomer, når spiralen sidder forkert

Du kan opleve smerter, hvis din hormonspiral sidder forkert. Graviditet er selvfølgelig også et symptom.

Du kan selv tjekke, om spiralen er på rette plads. Du kan med en finger mærke de små tråde, der sidder på spiralen, og som hænger ned i skeden. Hvis du ikke kan mærke dem, kan din læge tjekke, om de er synlige. Hvis trådene ikke er synlige, vil lægen tjekke om spiralen er på sin plads med ultralyd.

Fjernelse af spiral

1. Forberedelse: Før fjernelsen vil lægen foretage en kort vurdering af spiralens placering ved at undersøge dig.
2. Selve fjernelsen: Lægen bruger et specielt instrument til at gribe fat i trådene, der hænger ud af livmodermunden. Trådene er normalt trimmet i den rette længde under indsættelsen for at gøre fjernelsen lettere.
3. Spiralen trækkes ud: Lægen trækker forsigtigt i trådene, hvilket får spiralens T-formede del til at folde sig sammen og trække sig ud af livmoderen. Det kan føles som en let ubehagelig trækken eller smerte, men det varer normalt kun et øjeblik.
4. Kontrol: Efter fjernelsen vil lægen kontrollere spiralens tilstand for at sikre, at den er intakt. Hvis spiralens arme er brudt eller beskadiget, kan der være behov for yderligere foranstaltninger.
5. Efterbehandling: Efter fjernelsen kan du opleve lette smerter eller kramper, der normalt forsvinder hurtigt. Din menstruationscyklus bør normalt genoptages inden for en kort periode, ofte inden for en måned eller to.

Kilder: Sundhed.dk, Apoteket.dk, Medicin.dk.