Matcher dine kerneværdier din partners?
Foto: iStock
Stil dig selv disse spørgsmål, og svar så ærligt som du kan.
Spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig i et parforhold?
Svar: For eksempel: At min partner rummer og elsker mig uanset hvordan jeg har det.
Spørgsmål: Hvad føler jeg hvis min partner rummer og elsker mig uanset, hvordan jeg har det?
Svar: Så føler jeg mig TRYG.
Konklusion: Tryghed (som for dig er lig med rummelighed) er en af dine kerneværdier.
Prøv at lave øvelsen til du har fundet frem til en 3-5 kerneværdier. Når du har gjort det så prioriter værdierne, så du for eksempel til sidst har en liste der ser sådan ud:
FAKTA
Uddrag fra Tim Rays nye bog "101 myter om parforhold der driver os til vanvid (og lidt om hvad du kan gøre ved dem)". For mere, se www.beamteam.com
Mine kerneværdier når det gælder parforhold:
1) TRYGHED
2) FÆLLESSKAB
3) GLÆDE
Tim Ray: Er tiltrækning nok til at I er et godt match?
Eller måske vil du ende med en liste over kerneværdier, der ser sådan her ud:
1) FRIHED
2) EVENTYR
3) FÆLLESSKAB
Tim Ray-klumme: Matcher dine kerneværdier din partners?
At være bevidst om hvad dine kerneværdier er kan være en stor hjælp til at afgøre, om du og en potentiel partner er et godt match eller ej. Og hvis du er i et forhold, og I har problemer, kan en af årsagerne være, at I har forskellige kerneværdier.
Det kan også være en rigtig god idé at lave øvelsen med din partner og tale om, hvad jeres respektive kerneværdier er og, om de muligvis er en medvirkende årsag til, at I nogle gange går skævt af hinanden.