Kærlighed og sex
2. februar 2011

Mission: En kæreste

Hvis du er træt af at være single og bo alene, så få her single-coach Flora Eriksens gode råd til hvordan du finder en mand.
Af: Andrea Bak
https://imgix.femina.dk/media/250970d4116348ec8a6cb55acf72549f.jpg

Foto: Sif Meincke


1. INDRØM, AT DU GERNE VIL HAVE EN KÆRESTE

- Mange tør ikke indrømme, at de ikke er lykkelige som singler, fordi det bliver betragtet som patetisk og desperat.

2. HUSK DIG SELV
- Rigtig mange kvinder begår den store fejl at tro, at når bare de finder en mand og får stiftet familie, så er deres lykke gjort. Men det er kun en lille del af det at være lykkelig. Lykke handler i lige så høj grad om at udfolde sit potentiale og opfylde sine ønsker. Det handler ikke om, at man partout skal have en top-karriere, men om at vide, hvad man vil.

3. TÆNK MEST PÅ, HVAD DU VIL
- Mange kvinder er så fokuserede på deres partners behov, og de giver og giver og giver, mens de venter på, at han skal give noget. Det får mange til at køre sur i det, fordi de sjældent får det samme igen. Man skal give af lyst og være glad for det, man får. Man skal ikke forvente en hel masse, men glæde sig over det, der kommer.

4. HAV DET SJOVT
- Noget af det, kursisterne lærer på vores kurser, er, hvor vigtigt det er at kunne nyde sit liv, uanset om man er single og gerne vil have en kæreste. Tag alle de gode oplevelser ind, og værdsæt dem - og skab dem selv, hvis de mangler. Se mænd som et krydderi - ikke som fundamentet for din lykke, siger hun.

5. TAG DIN DRØM OP TIL OVERVEJELSE
- Rigtig mange går rundt og drømmer om kernefamilien, men faktum er, at det er en drøm, der langtfra lykkes for alle. Når folk går fra hinanden, er de mange gange ikke nær så kede af at have mistet deres kæreste, som de er, fordi drømmen er bristet. Så måske er det på tide at tage din drøm op til revision, slutter Flora Eriksen.

Flora Eriksen holder kurser for singler sammen med parterapeuten Martin Østergaard.

Læs mere om singleliv her

Læs også