Kærlighed og sex
6. februar 2014

Psykolog: Sådan bliver du uimodståelig overfor kvinder

Hvis du er en mand, som ønsker at være ekstra tiltrækkende overfor os kvinder, så har den amerikanske psykolog Diana Kirschner en række råd til dig. Hun siger nemlig, at disse tricks vil gøre dig helt uimodståelig…
Af: Malene Fich Weischer og Isabelle Grønvall
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/november/kvindeprim.jpg

Foto: All Over

Mon ikke de fleste af os godt kunne tænke os at være tiltrækkende overfor det modsatte køn? Det mener i hvert fald den amerikanske psykolog og forfatter til bogen "Love in 90 days", Diana Kirschner. Og hun er gået skridtet videre. Hun har nemlig formuleret en tække tips til mænd, der gerne vil være mere attraktive overfor kvinderne.

Se hendes råd her. Tror du, de virker?

Vær omsorgsfuld
Det er ikke forkert for en mand at være lidt følsom. Altså, vi forventer ikke, at han skal læse vores tanker, men når han ser, at vi er kede af det eller bare har en dårlig dag, ønsker vi, at drømmemanden viser os omsorg og er der for os.

Vær en gentleman
Det er noget vrøvl, at moderne kvinder bliver fornærmet over, at mænd åbner døren eller tilbyder at bære tasken for os. Vi vil rigtig gerne føle os som kvinder, og vi vil gerne forkæles og vartes op.

Plej dig selv!
At en mand ikke har særlig god tøjstil er én ting. Men at have dårlig hygiejne er ikke et hit hos kvinderne. Ren og velholdt, med fine negle, ingen svedlugt og rent hår er vigtig. Slaskede mænd er ikke attraktive og dét, at han ikke anstrenger sig når han skal møde sin udvalgte sender signaler om, at han nok også er ligeglad med så meget andet.

Må ikke skjule svagheder
Nej, vi går ikke kun efter den hårdeste, stærkeste og mest ufejlbarlige mand i byen. Vi ønsker en, der er sikker på sig selv, ved hvad han står for, og er ikke bange for at vise sine fejl. Vi kan holde lidt dovenskab og lidt morgen-muggeri ud, så længe han er klar over, at han er sådan - og arbejder på at forbedre sig. Vi er jo heller ikke perfekte, vel?


LÆS OGSÅ: Skal du "På ferie med affæren?"

En lytter er bedre end en handyman
Man skal ikke nedgøre en handyman, men når det gælder andre problemer i livet som familiekonflikter, problemer blandt veninderne eller en udfordring på jobbet, er vi mest interesseret i, at han lytter til os og prøver at forstå os i stedet for at prøve at fikse problemet. Han er selvfølgelig velkommen til at spørge, om vi vil have gode råd osv. - men først når vi har snakket ud.

Kom med komplimenterne!
Søde kommentarer om, at vi ser godt ud, har pæne sko, har en smuk latter eller laver god mad bliver altid godt modtaget. Regelmæssige komplimenter gør os sikre på, at han stadig er forelsket og fortryllet. Husk dog, at der skal 10 komplimenter til at kompensere for en grim kommentar …

Tal om forholdet
Drømmemanden flygter ikke, hvis vi tager forholdet op som taleemne. Vi kvinder kan gøre det bare for at sikre os, at vi og partneren er i harmoni og på samme bølgelængde. Mænd bør virkelig tænke på det, som når bilen skal til syn. Det er vigtigt at kontrollere den jævnligt, så undgår man de virkelig store problemer.

LÆS OGSÅ: "Stoler du på din partner?"

Se os i øjnene
Vi kan godt lide at blive set af andre mennesker - og især af vores elskede. Når vi taler, vil vi have øjenkontakt. Det går ikke, at TV, computer eller mobil stjæler opmærksomheden. Det gør det for resten heller ikke, når vi har sex!

Romantik virker
Man går aldrig galt i byen med en sød sms, en buket blomster, en tur i biografen eller en hyggelig middag. Små romantiske handlinger styrker forholdet. Det giver os bekræftelse, og gør os mere i humør til romantik i soveværelset ... god jagt derude!

Læs mere om:

Læs også