Sådan reagerer hjernen på kærlighed

De fleste kender fornemmelsen. Den sitrende spænding i kroppen, når man møder en, man forelsker sig i. Alt er spændende og nyt. Men hvad de færreste formentlig tænker over, er, at det hele foregår i hjernen.

Ifølge overlæge Troels W. Kjær fra Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet kan man dele kærligheden op i tre faser: Tiltrækningsfasen, forelskelsesfasen og sympatifasen.

Tiltrækningsfasen
Det er faktisk vores urhjerne, der afgør, hvem vi tiltrækkes af, forklarer Troels W. Kjær til FEMINA.

- Mange studier tyder på, at hjernen går i gang med at lave projekter og tanker på et tidspunkt, hvor vi faktisk er ubevidste om det. Så dukker tankerne og projekterne op i vores bevidsthed, og så kan vi nedlægge veto eller gå videre med dem. Nogle bliver vetoet – at skide på gulvet og slå chefen – andre får lov at komme ud i det virkelige liv. Der sker måske noget af det samme i forhold til mulige partnere: At nogle bliver præsenteret for os – udvalgt af vores underbevidsthed – og afvist. Mens andre går igennem.

Det er simpelt hen ikke os selv, der bestemmer, hvem vi forelsker os i. Det gør urhjernen. Evnen til den helt basale tiltrækning sidder i urhjernen, hvor kroppens ubevidste funktioner styres fra, forklarer overlægen.
Han peger på, at en del tiltrækkes af andre via vores synssans.

- Det er pandelapperne, der bearbejder synsindtryk. Er personen attraktiv? Er der symmetri i ansigtet? Store balder? Hvad vi nu tænder på. Det kan også handle om, hvordan personen lugter – altså om feromoner, siger Troels W. Kjær.

Læs også: Hvilken type forhold er du i?

Forelskelsesfasen
Ifølge overlægen er det meget typisk, at man i denne fase mister realitetssansen og dermed slet ikke kan se fejlene hos den nye partner. Fasen varer typisk mellem 2 og 12 måneder.

- I denne fase er den mest primitive del af vores hjerne, urhjernen, involveret. Og vores belønningscenter, hvor signalstofferne dopamin og serotonin er meget involveret. Dopamin er vores belønnings signalstof, og serotonin er vores humørsignalstof. Man kan se en stor frigivelse af de stoffer, når folk bliver hjernescannet, mens de ser billeder af deres kæreste. Det samme sker ikke, når man viser dem billeder af en neutral person, siger Troels W. Kjær.

Dopamin skaber altså en lykkefølelse hos os, mens et højt serotonin-niveau gør os gladere. Og dermed er der et godt grundlag for en forelskelse.

Casper Christensen elsker stadig Iben Hjejle, og han tror ikke på, man kan være lykkelig konstant. Læs om årsagen her

Sympatifasen
På et tidspunkt ebber den stormende forelskelse ud, og her bevæger parforholdet sig over i en sympatifase, siger overlægen.

- Når man kommer ud over den heftige fase, sker der en reduktion i dopamin- og serotonin-aktiviteten. Der kommer mindre gas på. Så det ville der ske, hvis man sammenlignede scanninger af min hjerne dengang og nu. Men derudover er der et nyt system, der træder ind. Oxytocin. Også kaldet kærlighedshormonet. Det er et hormon, der bliver frigivet i hypofysen. Man har fundet ud af, at ved berøring, orgasmer og sensorisk stimulation får man frigivet oxytocin og knyttet bånd til de mennesker, man er sammen med i den forbindelse. Så på den måde kan man forklare, at nogle par kan holde ud at være sammen i 28 år, siger Troels W. Kjær til FEMINA.