Kærlighed og sex
19. december 2012

Tænker du på din elsker i julen?

Dét gør du nok. De fleste utro vil nemlig hellere være sammen med deres elsker end med deres partner i julen. Hvor vi ved dét fra? Det har det særlige utroskabs-site spurgt deres medlemmer om!
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/elskerprim.jpg

foto: All Over

Der er datingsites, og der er datingsites. Der er spørgeskemaer - og så er der spørgeskemaer. I begge tilfælde skiller Victoria Milan sig ud. De gør nemlig 'livet levende ved at ha' en affære' for ikke mindre end 200.000 danske, utro medlemmer! Og uanset hvad du mener om dén affære, har de altså modtaget et spørgeskema, så vi andre kan tage del i deres utro vaner og deres tanker omkring julen.

Forkæler både affæren og ægtefællen
Og de mange familiefædre - og mødre - vil altså hellere være sammen med deres elsker eller elskerinde end med lillefar eller dig derhjemme. Faktisk er juletiden osåg tiden for flere skilsmissetanker for en del af dem. Det bekymrer nemlig hver femte, at de skal tilbringe så meget tid med deres partner i denne tid. Til gengæld bliver der ikke skåret ned på gaverne til ægtefællen, der får præcis lige så meget forkælelse som hende eller ham på sidelinjen, viser svarene i undersøgelsen.

Hvad køber din elsker til dig?
Og de danske utro mænd finder vej til lingeri-afdelingen, når gaven til elskerinden skal findes. I modsætning til svenskerne, der er mere til romantiske weekender 'under juletræet'. Er din elsker en nordmand, kan du godt forberede dig på et kursus i madlavning eller et faldskærmsudspring. Dét står nemlig øverst på gavelisten hos dem. 2310 utro har deltaget i undersøgelsen, og for en fjerdedel af dem bliver julen fri for nedtur og skænderier med konen. De skal nemlig slet ikke være sammen med hende juleaften ...

Læs også