Tim Ray: Sådan får du et succesfuldt parforhold
foto: BeamTeam
v (ven) + v (ven) = v2 (venskab)
s (sexpartner) + s (sexpartner) = s2 (sex)
v2 (venskab) + s2 (sex) = pf (parforhold)
v2 + s2 = pf
Når først du har forstået denne universelle naturlov om parforhold (også kaldet for Rays Parforholds-Relativitetsteori) bliver det også meget nemmere at forstå hvad de fleste problemer i et parforhold som regel bunder i. Nemlig at manden og kvinden i bund og grund ikke er særlig gode venner.
De taler ikke ærligt med hinanden, sådan som gode venner gør. De rummer og elsker ikke hinanden ubetinget, sådan som gode venner gør. De lytter ikke til hinanden, sådan som gode venner gør. De slipper ikke hinanden fri, sådan som gode venner gør. De støtter ikke hinanden i at være sig selv og følge deres hjerte, sådan som gode venner gør. De respekterer ikke hinanden (selv om de ikke altid er enige og vil det samme), sådan som gode venner gør. Og de har en masse forventninger til hinanden som gode venner ikke har.
Og hvis manden og kvinden ikke engang kan være gode venner - den mest basale ingrediens i et parforhold - er der så noget at sige til at de har problemer i det som skulle være en af de mest nære forhold her i livet ?
Uddrag fra Tim Rays nye bog "101 myter om parforhold der driver os til vanvid (og lidt om hvad du kan gøre ved dem)". For mere, se www.beamteam.com.