"Det passer ikke, at manden altid vil have sex, og kvinden altid har hovedpine. Kvinder har sindssygt meget lyst"

Påstanden ”mænd har mere lyst til sex end kvinder” har de fleste nok hørt en gang eller hundrede.

Men spørger man Karina Lins, der er psykolog med speciale i køn og seksualitet, kunne det ikke være mere forkert.

- Det passer ikke, at manden altid vil have sex, og kvinden altid har hovedpine. Kvinder har sindssygt meget lyst til sex, siger hun.

Hun mener, at vi skal udfordre det billede af sex, vi kender i dag.

- Når vi tænker sex, er det ofte en mand oven på en kvinde i missionærstilling. Men det hele er forbi, når han er kommet. Det skal vi have udfordret, siger hun.

Hun mener, at kvinder skal blive bedre til at snakke højt om lyst og begær, og de skal gå på opdagelse i deres egen seksualitet. Men hun ved godt, at det er nemmere sagt end gjort.

Igennem sit arbejde oplever hun for eksempel, at mange bruger ordet ”skamlæber” i stedet for kønslæber.

– Det betyder jo underforstået, at sex stadig er skamfuldt for kvinder.

Det samme erfarede dokumentarfilminstruktøren Mette Carla Albrechtsen under optagelserne til dokumentarfilmen ”Venus” fra 2016.

Sammen med sin medinstruktør Loa Glob interviewede hun 100 kvinder om deres forhold til krop, sex og begær.

- En af kvinderne, vi snakkede med, sagde, at hun aldrig havde forstået, at det også kunne handle om hende. Det var meget sigende, at der var den her konsensus om, at sådan var det bare. Sex var for mandens skyld, siger Mette Carla Albrechtsen.

I starten havde instruktørene svært ved at finde ud af, hvad filmen præcist handlede om, men til sidst var den røde tråd tydelig.

- Det handlede om retten til at have et begær og samtidig være sårbar. At blotte sig uden at blive dømt eller skamme sig. For kvinder har brug for at kunne udtrykke sig seksuelt, så sex ikke kun bliver på mandens præmisser, siger Mette Carla Albrechtsen.

Klar kønsforskel

At kvinder har ”sindssygt meget lyst til sex” er ikke umiddelbart det billede, Projekt Sexus giver.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 16 procent af de adspurgte mænd har lyst til sex en gang om dagen, mens det kun er tilfældet for fem procent af kvinderne.

Projekt Sexus

Undersøgelsen er fra 2019 og udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Statens Serum Institut.

Projekt Sexus er den hidtil største undersøgelse af en befolknings sexliv.

Rapporten er 800 sider lang og tager udgangspunkt i svar fra 62.000 danskere i alderen 15 til 89 år.

Der er en klar og konsistent kønsforskel i stort set alle svar, men billedet er altså mere nuanceret end som så. Det siger Christian Graugaard, der er professor i sexologi og en af forskerne bag.

Han understreger først og fremmest, at undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvad danskerne siger og mener om deres egen seksualitet, og at studiet slet ikke forholder sig til årsager.

– Men når det er sagt, kan man jo godt sætte sig ned og fortolke.

Hans personlige teori er, at svarene skal ses som et spændingsfelt, hvor noget handler om, hvordan mande- og kvindekroppen er bygget, noget handler om, hvordan mænd og kvinder socialiseres, og noget handler om kønnenes forskellige vilkår i verden.

– Det er jo stadig oftere kvinder end mænd, der står for hjemmet og passer børnene. De har travlt med at få det hjemlige til at fungere og samtidig passe deres job, så det er måske ikke så mærkeligt, at de ikke har samme overskud til sex som mændene, siger han.

LÆS OGSÅ: Nadia har fået nok af, at fyre glemmer hendes nydelse under sex

Christian Graugaard forklarer, at man ikke kan udelukke, at der er biologiske faktorer på spil. Det er for eksempel bevist, at det mandlige kønshormon, testosteron, giver et større seksuelt ”drive”.

– Men det kan vores undersøgelse ikke sige noget om. Vi kan bare registrere, at forskellen er der. Men det ville være mærkeligt, hvis ikke biologien spillede ind. Omvendt ville det også være mærkeligt, hvis den biologiske forklaring stod alene. For seksualitet er både naturlig og kulturlig.

Han nævner, at deltagernes selvrapportering også spiller ind.

– På videnskabssprog hedder det bias, og det betyder, at folk svarer systematisk skævt. Ikke nødvendigvis, fordi de lyver, men fordi de er påvirket af ydre faktorer, der præger deres svar. For eksempel forventninger til, hvad de tror, de bør svare. Og med den viden, vi har, vil jeg klart forvente, at kvinder underrapporterer, mens mænd overrapporterer.

Kvinder fra Venus

Psykolog Karina Lins mener ikke, at svarene fra Sexus-undersøgelsen er overraskende i sig selv.

- Det er ofte mandens lyst, der er i fokus, og rigtig mange kvinder aner ikke, hvad de kan lide seksuelt, fordi der er aldrig nogen, der har spurgt dem.

Og hvis det primært er den enes behov, der er i fokus, er det måske ikke så underligt, at den anden har mindre lyst.

Hun understreger, at der ikke er noget i vejen med penetrationssex, men at det ikke altid bør stå alene. For faktum er, at de fleste mænd kommer ved penetration, men det er ikke tilfældet for kvinderne.

Faktisk er det kun 18 procent af kvinder, der kommer udelukkende ved penetrationssex, viser en undersøgelse fra 2017.

Samtidig viser tal fra Projekt Sexus, at 36 procent af kvinder får mere intense orgasmer ved onani, end når de er sammen med mænd. 11 procent af mændene får bedre orgasmer ved onani.

Forsker Christian Graugaard mener, at en forklaring på det kan være, at der mangler fokus på kvinders seksuelle tilfredsstillelse i heteroseksuelle forhold.

– Det synes jeg da, det peger i retning af. Vi er en del af en kultur, der har nogle normer og idealer om køn og seksualitet, som spiller en rolle. Det er helt entydigt.

Ifølge psykolog Karina Lins mangler mange kvinder orgasmen til at bekræfte, at den seksuelle oplevelse var ”fed”.

- Deres krop lærer simpelthen ikke, at det er noget for den. Og så ender de med at miste lysten, siger hun.

Kvinder tager ansvaret

Selvom det ofte er manden, der er i fokus under sex, har Karina Lins igennem sit job erfaret, at kvinden typisk tager ansvaret for mandens velbefindende på sig.

- Jeg har mange kvindelige klienter, der ”faker” deres orgasmer, fordi de ikke vil have, at manden tror, at han er en dårlig elsker. Det er jo også at modarbejde sig selv. Så har manden ingen chance for at vide, at der er noget, der skal arbejdes på.

LÆS OGSÅ: Kan en sex-ugeplan være løsningen på dine problemer? Prøv selv...

Det er Mette Carla Albrechtsen enig i.

- Kvinden tager unødigt hensyn til manden og undertrykker sit eget begær i en seksuel kontekst. Hun censurerer sig selv og vil ikke virke for voldsom eller ”for meget”, siger hun.

Karina Lins forklarer det med, at vi i mange film med sexscener bliver præsenteret for to personer, der ligger oven på hinanden, indtil den store finale, hvor manden kommer.

- Men en god elsker stopper jo ikke der, siger Karina Lins.

I mange heteroseksuelle relationer er der en underforstået automatiseret tilgang til sex, mener hun.

Cementerede stereotyper

Karina Lins nævner de klassiske indlærte stereotyper omkring en ”rigtig mand” og en ”rigtig kvinde”, hvor manden er aktiv og kvinden er passiv, som forklaring på, hvorfor det kan være svært at gå fra automatgear til frigear i sengen.

- Manden skal åbne døre og trække stolen ud, forføre og drage omsorg for kvinden. De skal være de stærke, hvor kvinder er det svage, sårbare og omsorgsfulde køn, der snakker om følelser. Det skal vi have aflært og udfordre, siger hun.

Christian Graugaard slår fast, at forskning, som fortolkes for firkantet, kan være med til at cementere nogle stereotyper, hvor mænd er sexhungrende, og kvinder har mindre lyst.

Svarene, der omhandler sexlyst, orgasmer og onani, springer i øjnene og er ifølge forskeren værd at diskutere.

– Men rapporten rummer også alt muligt andet, der giver et super nuanceret billede af mænds og kvinders seksualitet. For eksempel er der ingen som helst forskel på, hvor meget kønnene har brug for at kysse, kramme, holde i hånden og opleve nærhed.

Det både overraskede og glædede forskeren. Netop fordi det gør op med stereotypen om, at kvinder er det sårbare og omsorgsfulde køn.