Sandt eller falsk? 7 myter om sex

1. Jo strammere, jo bedre

Sandheden: Lad det være sagt med det samme: Det er ikke meningen, at skeden skal holde penis så stramt, som f.eks. en hånd kan. Kvindens kønsdele har til forskel fra hånden ingen knogler og er indrettet til at være bløde og eftergivende. En skede er som et bredt elastikbånd: Efter at man har hevet meget i båndet, føles det en kort overgang udvidet, hvorefter det søger tilbage til sin oprindelige form. Det samme med skeden. Særligt florerer frygten for at være blevet slap i skeden hos mange kvinder, efter at de har født. Sådan behøver det ikke at være. Det er rigtigt, at en kvinde lige efter en fødsel kan opleve sig mindre stram end sædvanligt. Det siger sig selv. Men medmindre der er gået noget galt, som har krævet operation, kan de fleste kvinder nå tilbage til udgangspunktet eller meget tæt på. Man kan ikke se på en kvindes kønsdele, om hun er mor eller ej, og en mand kan heller ikke automatisk mærke med sin finger eller penis, om hun har født. Her er det vigtigt at bemærke, at der er stor forskel på, om skeden er stram eller spændt. Stram er det samme som smal. Det kan være fint nok. Spændt er det samme som anspændt. Det er aldrig godt. Men for den utrænede mand kan det føles omtrent ens. For mange kvinder, der er bange for at være for store, handler det egentlig om noget andet, nemlig at de ikke ret godt kan mærke deres skede. Det sker paradoksalt nok, bl.a. hvis man går og strammer op, og hvis man forsøger at ”levere stramhed” under samleje. Så bliver man mindre følsom. En skede skal først og fremmest være afslappet, blød og modtagelig. Hvis man er slap forneden, skyldes det, at musklerne omkring skeden er slappe og ude af træning. En gynækolog kan tjekke kraften i skeden og lave et træningsprogram med bækkenbundsøvelser.

2. Jo større, jo bedre

Sandheden: Mange mænd bekymrer sig om størrelsen. Der er minimum to hovedbekymringer. Den ene bekymring er: Hvad siger hunkønsvæsenet til størrelsen, og kan den tilfredsstille hende? Den anden bekymring optræder hyppigt i omklædningsrummet: Er den mindre end de andres? Selvfølgelig er der kvinder, der foretrækker en stor eller tyk penis, og der findes kvinder, der foretrækker en mindre penis. Langt de fleste kvinder går i grunden ikke så meget op i størrelsen, men i mandens elskovsfærdigheder og ikke mindst hans personlighed. En ny engelsk sammenfatning af 17 studier vedrørende godt 15.500 penisser viser, at gennemsnitslængden ligger på 13,1 cm i erigeret tilstand. De fleste måler mellem 9 og 15 cm. Gennemsnitsomkredsen er 11,7 cm. Det skal måske lige indskydes, at det handler om mænd, som har haft mod til at lade sig måle, og at det fortrinsvis er vestlige undersøgelser.

Ofte vedligeholdes mænds frygt for, hvorvidt deres penis har den rigtige størrelse, af to former for bedrag: Dels er der tale om optisk bedrag. Mænd og drenge ser mest deres penis oppefra og ned, altså i det, man kalder forkortning. Da ser den lille ud, og ser man over på en andens penis i omklædningsrummet, er denne større, fordi man ser den fra en anden vinkel. Dels er der tale om anatomisk bedrag. Der findes groft sagt to typer af penisser: Sveskemodellen, der krymper sammen i slap tilstand til en lille rynket sveske, og blodpølsemodellen, som er blodfyldt i slap tilstand og derfor større. I erigeret tilstand vil svesken vokse med f.eks. 110 % og blodpølsen med f.eks. 20 %, og de vil i erigeret tilstand være ca. lige lange. Men det ses jo ikke i slap tilstand, som jo er det, man oftest ser i omklædningsrummet.

3. Porno og rå sex er ikke noget for kvinder

Sandheden: Kvinder ser ikke lige så meget porno som mænd, men når de gør, står de på ingen måde tilbage for mænd. Det amerikanske sexsite Pornhub oplyser, at deres topsøgning i 2017 var ”porn for women” (porno for kvinder), og at 26 % af sitets brugere nu er af hunkøn. Da det amerikanske magasin Marie Claire undersøgte 3.000 kvinders brug af porno, nåede de frem til, at 1 ud af 3 af de adspurgte så porno på ugentlig basis. Denne undersøgelse afslørede desuden, at 28 % var til den mere hardcore porno. Hvad det mere præcist kan dække over, får vi et praj om, hvis vi skeler til en anden undersøgelse, som pornositet Pornhub lavede i 2017 i samarbejde med den svenske netavis Nyheter24. Undersøgelsen stiller skarpt på nordiske kvinders pornovaner, og de danske kvinder udmærker sig med en række ret vilde præferencer: De hyppigste søgeord er ”Danish”, ”dansk” og ”lesbian”, men lige i hælene på dem kommer søgeord som ”extreme gangbang”, ”trekanter” og ”sprøjteorgasmer”. Pornhub har også undersøgt, hvilke pornokategorier kvinderne er mere tændte på end mændene. Over dobbelt så mange kvinder som mænd søger på ”rough sex”. Også søgeordene ”dobbelt penetration” og ”gangbang” hitter mere hos brugere af hunkøn. Der er dog langtfra altid sammenhæng mellem, hvad mennesker tænder på (og kan lide at se på film), og hvad de ønsker at udleve i virkeligheden.

LÆS OGSÅ: 4 ting, du ikke vidste om hans penis

4. Der findes kun to køn

Sandheden: For at skabe et barn på den naturlige måde kræves der et æg fra en kvinde og en sædcelle fra en mand. Her kunne snakken om, hvor mange køn der findes, for så vidt slutte – der er to køn, kvinder og mænd. Men emnet er mere komplekst end som så. Rent biologisk fødes der faktisk børn, som har begge køns kønsorganer, de såkaldte hermafroditter – eller interseksuelle. Der fødes også børn, som har det ene køns kønskarakterer, men som både oplever og føler sig som det modsatte køn, nemlig transseksuelle. Andre oplever, at de hverken er det ene eller det andet køn. Kulturelt har der gennem tiderne været mange forskellige forståelser af køn. I bogen ”I seng med romerne” beskriver Allan A. Lund, hvordan de gamle romere opererede med 4 køn: 1) Mand (vir). 2) Kvinde (femina). 3) Blødagtig halvmand (semivir). 4) Mandhaftig kvinde (tribas). I bogen omtaler han desuden, at der et enkelt sted i Sydamerika er helt op til 10 køn eller kønsroller.

5. Første gang du har sex, er skelsættende for dit liv

Sandheden: I mange kulturer er første samleje en overgangsrite mellem livet som ung og livet som gift. Også i dag i Danmark oplever mange unge ”den første gang” som noget særligt og en begivenhed, der er porten til voksenlivet. Tiden omkring første samleje kan for mange unge deles op i et ”før” og et ”efter”, mens det for andre ikke har den store betydning. Vi husker den, fordi det var den første gang, og førstegangsoplevelser lejrer sig, uanset indhold, anderledes end følgende lignende oplevelser. Samtidig med at den første gang er en begivenhed i sig selv, er den også starten på en livsperiode – den seksuelt aktive. Som regel overskygges første gang hurtigt af andre og mere tilfredsstillende oplevelser, der gør dybere indtryk og skubber debuten i baggrunden.

Et studie fra University of Texas (2012) har kortlagt 1.600 unge søskende ift. deres seksuelle debut, og hvordan de videre har klaret sig. Deltagerne er opdelt i ”de tidlige” (debut i 15-årsalderen eller før) de ”rettidige” (debut 15-19 år) og ”de sene” (debut efter teenageårene). Mens de to første grupper er på linje, så skiller de sene debutanter sig ud ved at tjene flere penge, blive bedre uddannet, have færre sexpartnere og rapportere færre problemer i deres voksne parforhold end de andre grupper. Forskerne gisner om, at sammenhængen måske beror på, at disse mennesker når at etablere et stærkere tilknytningsforhold til deres forældre, som de kan tage videre i egne relationer, før deres opmærksomhed fragmenteres af sexlivet. Andre bud er, at gruppens relative succes skyldes, at de er bedre til at behovsudskyde end de andre grupper – eller simpelthen bare har et mindre sexdrive og derfor bruger energien andetsteds. Man kan ikke rigtig ud fra undersøgelsen udlede noget med sikkerhed.

LÆS OGSÅ: Alle mænd elsker et blowjob - eller er det en myte?

6. God sex får dig til at forelske dig

Sandheden: Mange tænker umiddelbart, at vi får lyst at gå i seng med dem, vi er forelskede i, men sammenhængen kan altså også virke den anden vej, altså sådan, at det seksuelle samvær sponsorerer forelskelsen. Hvordan kan det hænge sammen? Selv om vi normalt forbinder forelskelse med følelser, har den sammenhæng, vi søger efter her, hjemme i biologien, og nærmere betegnet har den at gøre med hormonet oxytocin, der dannes i hypothalamus i mellemhjernen. Oxytocin er det såkaldte tilknytnings- eller kærlighedshormon, der udløses i forbindelse med fødsel og amning, men også under orgasme og ved nærhed og hudkontakt i det hele taget. Oxytocin, som sænker vores forsvarsværker og får os til at stole på andre, produceres i meget større mængder hos kvinder end hos mænd formentlig af evolutionære hensyn. Ved at knytte kvinden til manden sikres det eventuelle afkom, der i biologiens øjne altid vil være pointen med det seksuelle møde. Man kan diskutere, hvor konstruktiv den effekt er i dagens Danmark, hvor prævention er alment tilgængeligt, kvinder kan klare sig selv og også har, ligesom mændene har haft længe, sex med fremmede blot for nydelsens skyld. Ikke så få kvinder, som har haft one-night stands, har erfaring med, hvordan intense fascinationer kan opstå i kølvandet på dem. Der er altså tale om en følelsesmæssig tiltrækning, der er delvist kemisk grundlagt og ikke nødvendigvis står mål med mandens virkelighed, og som derfor kan være svær at håndtere. Det er dog ikke kun kvinder, der kan føle sig mere følelsesmæssigt knyttet til deres sexpartner end beregnet efter en lidenskabelig nat. Et studie foretaget af den canadiske psykolog Jim Pfaus i 2011 peger på, at der tillige er et hjernemæssigt overlap mellem centeret for lyst og centeret for følelsesmæssig tilknytning. Overlapningen betyder, at forbindelsen mellem den dybere følelsesmæssige tilknytning og begæret er stærkere end før antaget. Disse modtagelige områder af hjernen er de samme for både mænd og kvinder.

7. Parforhold uden sex er dødsdømte

Sandheden: Sex er vigtigt. Dog ikke lige vigtigt for alle. For nogle mennesker er det en livsvigtighed at blive mødt seksuelt, mens andre har en libido, der er mindre stærk, og derfor har nemmere ved at gå i seksuel dvale uden at blive bundulykkelig. Spørgsmålet om kvantitet – hvor meget og hvor tit – er for mange mennesker mindre interessant end spørgsmålet om kvalitet: Hvor tilfredsstillende og dyb er oplevelsen? Vi vil som oftest hellere have sjælden, men god sex frem for hyppig, ligegyldig sex. Derfor er der også grund til at se med al mulig skepsis på artikler med overskrifter som: ”Så tit skal I have sex for at være lykkelige”. For det er individuelt, hvad der passer til ikke bare det enkelte par, men også det enkelte menneske.

Et stort canadisk studie med 25.000 deltagere viste, at de mest tilfredse var dem, der havde sex én gang om ugen. Folk blev ikke gennemsnitligt gladere af at have sex oftere end det. Studier udleder, at det derfor generelt ikke er nødvendigt for par at sigte efter at have sex så ofte som muligt. Samtidig understreger undersøgelsen, at et regelmæssigt sexliv er noget af det, der er vigtigst for, at de fleste føler sig godt tilpas i deres parforhold. At sexlivet ebber ud, er oftest forbundet med frustration, men behøver ikke at betyde, at relationen er dødsdømt. For det første kan et par arbejde på at komme på ny erotisk ret kurs sammen. For det andet kan et par, der ikke længere deler seksuel tiltrækning, vælge at tage deres aftaler op til revision og aftale, at det er okay at have sex med andre. For det tredje, og måske det vigtigste at huske på, så er der mange andre aspekter, der kan binde par sammen, end et sprudlende sexliv.

Læs mere i …

”100 myter om sex” af Sara Skaarup og Per Holm Knudsen, FADL’s Forlag.