Fertilitetsbehandling: Kend forskel på insemination, IVF og ICSI

Månederne er gået, men de to streger på graviditetstesten har endnu ikke vist sig. Fertilitetsbehandling, lyder lægens dom.

Beskeden rammer de fleste som en mavepuster, og kan fremkalde mange svære følelser som ensomhed, frustration og sorg. Pludseligt føles det som om, veninderne føder børn til højre og venstre, og man kan føle, at man er den eneste i hele verden, der har problemer med fertiliteten.

Det er dog langt fra tilfældet.

Professor og klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Søren Ziebe, forklarer, at fertilitetsproblemer er den hyppigste folkesygdom, vi har.

- Omkring hvert femte par kommer til at opleve at skulle have hjælp til projekt baby og i fertilitetsbehandling på et tidspunkt i deres liv, så det er en meget udbredt udfordring. Hvert 12 barn, der fødes i Danmark, er et resultat af en succesfuld fertilitetsbehandling, forklarer Søren Ziebe.

Heldigvis behøver det at være udfordret på sin fertilitet ikke betyde, at storken aldrig banker på din dør. Det betyder blot, at den skal have lidt hjælp til at finde vej. Og det er der heldigvis råd for, selvom fertilitetsbehandlingsområdet kan føles uoverskueligt at sætte sig ind i.

Hvilke typer af behandlinger findes der? Hvem får hvilke behandlinger? Hvordan foregår det? Klinikchef Søren Ziebe giver her et overblik over de hyppigste fertilitetsbehandlinger.

Hvem kan få fertilitetsbehandling?

Efter et års ønske om at blive gravid men uden held, kan par komme til udredning for infertilitet eller nedsat frugtbarhed. Er kvinden over 35 år kan man allerede få en udredning efter et halvt år, skriver sundhed.dk.

Fertilitetsbehandling tilbydes på hospitalet til kvinder, inden de fylder 40 år. IVF-behandling og IUI-behandling tilbydes desuden kun til det første barn.

Kvinder der har en BMI på over 35 tilbydes heller ikke behandling på offentlige hospitalsklinikker, skriver Sundhed.dk.

Hvis kvinden og en partner ryger, bør det også stoppes før man kan blive henvist til fertilitetsbehandling.

Er fertilitetsbehandling gratis?

På offentlige klinikker er undersøgelser og behandling gratis for ufrivillig barnløshed til første fællesbarn. Man betaler kun for en mindre del af den medicin, man får undervejs.

Fertilitetsbehandling: Her er de hyppigste behandlingsformer

Der findes en række behandlingsformer, hvis man har nedsat frugtbarhed. Søren Ziebe, der er klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik, gennemgår de hyppigste behandlinger her.

1. IUI-H (Insemination)

I fertilitetssprog kaldes denne behandling også for IUI-H, som er en forkortelse for intraUterin insemination, hvilket på latin betyder ”i livmoderen”. Insemination er den behandlingsform, man hyppigst vil starte med, hvis manden ikke har stærkt nedsat sædkvalitet.

Hvor stor er chancen for at blive gravid med inseminering?

I 2016 blev der udført 19.206 inseminationer, viser en rapport fra Sundhedsdatastyrelsen. Rapporten viser også, at succesraten ved IUI-H behandling er afhængig af kvindens alder. For kvinder under 40 år vil 12,3% opnå graviditet efter insemination, imens chancen for graviditet bliver halveret, hvis man er over 40.

Hvem kan blive tilbudt insemination?

- Insemination er oftest en behandling, man tilbyder par, hvor manden har en tilstrækkelig sædkvalitet, og hvor kvinden må antages at have åbne æggeledere. Sæden skal kunne komme helt op til ægget, og ægget skal kunne komme helt ned i livmoderen. Hvis de betingelser på forhånd er opfyldt, vil det ofte være fornuftigt at begynde med inseminationsbehandling, som er en af de ”mildere” fertilitetsbehandlinger, siger Søren Ziebe.

Hvordan foregår inseminationsbehandling?

Søren Ziebe forklarer:

1. Vi stimulerer kvinden en lille smule ved at give hende hormoner, der efterligner det, som sker naturligt inde i hende selv. Vi giver hende hormonerne for at give hendes æg-modning de bedste betingelser, sådan at hun måske har to eller tre modne æg i stedet for et enkelt. Når man som kvinde selv skal modne et æg, er det tre måneder undervejs. Hver dag begynder nye æg at vokse inde i kvinden, men vi manipulerer kun med hormonerne de sidste to uger. Det er ikke sådan, at vi modner æg frem, som slet ikke er begyndt at vokse.

2. Vi følger kvindens æg-modning, og når æggene er klar, sprøjter vi sæd, som manden har afleveret i en sædprøve, direkte ind i livmoderen med et tyndt plastikkateter.

3. Vi sørger for at få alle sædcellerne forbi slimproppen ved indgangen til livmoderen, sådan at der er flere sædceller til at finde ægget og forhåbentlig befrugte det.

4. Graviditetstest tages 14 dage efter indgrebet, og skulle den være positiv, følger vi forløbet videre derfra, med ultralydsscanninger mm.

2. IVF (Reagensglasbefrugtning/assisteret befrugtning)

I fertilitetssprog kaldet IVF, som står for In Vitro Fertilisation, der på latin betyder ”i glas”. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2016 blev udført i alt 12.768 reagensglasbehandlinger.

Hvor mange bliver gravide ved IVF-behandling?

Chancen for at blive gravid ved en IVF-behandling er i gennemsnit ca. 30-35% ved hver behandling, og det er derfor ikke unormalt at skulle behandles mere end en gang.

Hvem bliver oftest tilbudt en IVF-behandling?

- IVF tilbydes til mennesker, hvor der er forskellige tilstande eller sygdomme, der gør, man ikke kan ”nøjes” med at lægge sædcellerne op ved insemination. Behandlingen tilbydes blandt andet til par, hvor manden har let nedsat sædkvalitet, eller hvor den ene eller anden part har hormonelle problemer, der gør, at det er svært at stimulere æggene.

- Det kan være at kvinden har lukkede æggeledere (som man blandt andet kan få ved klamydia), så sædcellerne kan ikke komme hen til æggene og æggene kan ikke komme ind til livmoderen. Der er mange forskellige typer sygdomme, der gør, at man kan være nødt til at forsøge sig med en IVF-behandling, siger Søren Ziebe.

Hvordan foregår en IVF-behandling?

Søren Ziebe forklarer:

1. Først starter vi med at ”slukke” for kvindens egne hormoner ved hjælp af medicin. Derefter giver vi kvinden de samme hormoner, som hun selv ville producere, og det gør vi for at få kontrol over æg-modningen og ægløsningen, fordi vi ikke vil risikere, at hun får ægløsning, når vi ikke er der - så har det hele været forgæves. Vi giver en smule højere dosis af hormoner i forhold til det, hun selv ville producere, for at få flere modne æg.

2. Vi følger med i antallet af æg ved ultralydsscanning, og når de er vokset til den rigtige størrelse, giver vi det hormon, der gør, at man får ægløsning. På den måde ved vi, at ægløsningen kommer 36-40 timer efter, og vi kan på den måde sørge for, at æggene bliver taget ud rettidigt – lige inden de selv ville forsvinde ud af æggelederen.

3. Så tager vi æggene ud med en meget tynd nål. Vi tager i gennemsnit ca. mellem 8-10 æg ud per gang. Det er selvfølgelig ikke rart, men det er heller ikke sådan, at folk skriger i smerte. Det er meget sjældent, at der er nogle, der siger: ”Det gør jeg ikke igen, fordi det gjorde simpelthen for ondt.”

4. Efter æg-udtagning kommer æggene i laboratoriet, hvor vi håndterer dem i nogle væsker og sætter sædcellerne (som er indleveret fra sædprøve) til ved at hælde dem ned til æggene, og dyrker dem 2-5 dage afhængig af den enkelte situation. Normalt tilsætter vi omkring 100.000 sædceller til hver enkelt æg.

5. Derefter udvælger vi det æg, der ser pænest ud, og som vi vurderer har den største chance for at overleve, og lægger det op samme vej, som det kom ud. Så må det klare sig selv derfra.

6. 14 dage senere tjekker vi, om graviditetstesten er positiv, og er den det, scanner vi kvinden tre uger efter for at tjekke, at det ikke er en biokemisk graviditet, men at der rent faktisk er et lille hjerte, der slår.

3. ICSI (Reagensglasbefrugtning med mikroinsemination)

I fertilitetssprog kaldet ICSI – en forkortelse, som står for Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion. Som nævnt i foregående afsnit, blev der i 2016 udført 12.768 reagensglasbehandlinger, hvoraf lidt under halvdelen var ICSI behandlinger, og ligesom det gælder for de andre typer af fertilitetsbehandling, er chancerne for at blive gravid ved en ICSI-behandling større, jo yngre man er.

Hvem bliver oftest tilbudt ICSI-behandling?

- ICSI er den behandling, der tilbydes, når manden har meget få sædceller, og sandsynligheden for, at der er en sædcelle, som møder ægget, derfor er meget lille, forklarer Søren Ziebe.

Hvordan foregår behandlingen?

- IVF og ICSI foregår i princippet fuldstændigt på samme måde, bortset fra den måde, man håndterer sædcellerne. Ved IVF har vi fået sædprøven, gjort den klar og hældt prøven ned til ægget, og så håber vi på, at sædcellerne klarer resten derfra.

- Ved ICSI tager man én sædcelle ad gangen og stikker ind i ægget i stedet for og på den måde går vi direkte ind og befrugter ægget, siger Søren Ziebe.

Hvor stor er chancen for at blive gravid med fertilitetsbehandling?

- Når man skal i fertilitetsbehandling, har man tre forsøg, for at få det til at lykkedes. Det vil altså sige, at man kan få tre behandlinger af IVF eller ICSI i alt – insemination tæller ikke med som forsøg.

- Det er mest sandsynligt, at det ikke virker i første hug, og langt de fleste skal derfor igennem flere behandlinger, men succesraten er afhængig af, hvilken type behandling vi taler om. Når man starter behandling i det offentlige efter et eller andet behandlingstilbud, vil to ud af tre i gennemsnit forlade os med et barn, siger Søren Ziebe.

Hvordan kan man ellers øge chancerne for at blive gravid?

Der er flere ting, man kan gøre, der kan øge chancerne for at blive gravid og bevare sin frugtbarhed. Rådene kan dog ikke forhindre infertilitet eller nedsat frugtbarhed.

Sundhed.dk anbefaler:

• Fertiliteten falder med alderen, og derfor anbefales det, at man får sit første barn i 20’erne.
• Bliv testet, hvis der er risiko for, at du har fået en seksuelt overført sygdom.
• Hold øje med dit ægløsningstidspunkt og hav samleje 2-3 gange ugentligt.
• Undgå aktiv og passiv rygning.
• Undgå cannabis.
• Vær fysisk aktiv (Hvis du træner med høj intensitet, kan det dog også forhindre ægløsning. Find derfor en balance).
• Drik mindre alkohol.
• Drik højst tre kopper kaffe dagligt.
• Din vægt kan også have betydning for, om du bliver gravid – undersøg derfor om der er behov for at tabe sig eller tage på.
• Pas på dit mentale helbred. Stress og dårligt psykisk velbefindende kan også påvirke ægløsningen.