Fosterdiagnostik

Fosterdiagnostik tilbydes de gravide, der får en relativ høj risikovurdering. I modsætning til risikovurderingen giver fosterdiagnostikken jer et helt klart svar på, hvordan det ser ud med antallet af kromosomer i jeres guldklump. Her får I med andre ord det "ja" eller "nej" til, om barnet har kromosomfejl, som risikovurderingen ikke giver. Fosterdiagnostik består normalt af en moderkagebiopsi eller en fostervandsprøve.

Moderkagebiopsi
En moderkagebiopsi foretages ved, at en kanyle stikkes ind gennem maven og suger et lille stykke væv ud af moderkagen. Der scannes imens, så lægen kan følge kanylen og sikre, at den ikke rammer barnet. Vævet undersøges for kromosomfejl, og hvis I har alvorlige, arvelige sygdomme i familien, så gør opmærksom på det, så kigger man eventuelt også efter dette.

En moderkagebiopsi kan laves ret tidligt i graviditeten, fra 9. til 13. graviditetsuge.

Fostervandsprøve
I nogle få tilfælde vil den dog ikke give et entydigt svar og må derfor suppleres af en fostervandsprøve. Fostervandsprøven udføres på samme måde som moderkagebiopsien. Det er bare fostervand, man tager ud og analyserer. En kromosomundersøgelse foretaget ud fra fostervandsprøven er helt sikker.

Fostervandsprøven kan først laves senere end biopsien, i graviditetens 14. til 18. uge.

Fosterdiagnostik er desværre ikke fuldstændig ufarligt for barnet. Der er - både ved en moderkagebiopsi og en fostervandsprøve - en lille risiko for, at kvinden aborterer som følge af undersøgelsen. Dette sker for en procent af dem, der undersøges, svarende til 1 ud af hver 100. Af samme årsag anvendes fosterdiagnostikken kun, når risikovurderingen viser, at der er en vis grund til at mistænke noget unormalt, som I bestemmer jer for at undersøge nærmere.

Læs mere:

Før fosterdiagnostikken foretages en risikovurdering
Midt i din graviditet vil du blive tilbudt en scanning
Følg din graviditet uge for uge

Har I besluttet jer for et navn? Hent inspiration i mama.dks store navneguide