Lupin – landsbyens blomst

Leder du efter en staude, der spreder dejlige dufte i haven, sætter kolorit på staudebedet og som er nem at holde, så må du overveje lupin. Og har du én gang lupiner, vil du normalt altid have lupiner, for de sår sig selv.

Lupiner - vildstauder, der spreder sig

TIP

• Hvis du holder lupinerne i rene farver adskilt fra hinanden, kan du undgå, at det hele bliver en »sødsuppe«.

• Lupiner har pælerod og er derfor svære at plante om.

• Klip dig til flere blomster
  Hvis du straks klipper de visne blomsterstande af, vil dine lupiner kvittere med et ekstra sæt superfriske blade og blomster. Ønsker du både den ekstra blomstring og frø med henblik på at bevare en vis bestand lupiner, må du frede nogle planter, så de kan sætte frø.

• Lupiner indendørs
  Det er ikke kun i haven, lupiner gør lykke. Indendørs i buketter er de også populære, om end blomsterne ikke holder særlig længe.
  

Lupinblomster er ærteblomster. Buttede, duftende og samlede i tykke kegleformede toppe

Nogle lupiner er enårige andre flerårige. De enårige anvendes som sommerblomster og de flerårige som stauder i staudebede og mellem buske.

Prisen kan ikke afholde dig fra at fylde haven med lupiner i alle regnbuens farver, for du kan få et brev frø for mindre end 25 kr. Køber du planter i potter i planteskoler, skal du budgettere med en halvtresser stykket.

Selv om den enkelte plante som regel kun lever nogle få år, så har du normalt altid rigelig med lupiner i haven, hvis du én gang har indført dem, for de sår sig selv.

Dermed er også antydet, at lupiner er vildstauder. Helt give los skal du derfor ikke, for de spreder sig så villigt, at man regner lupiner som en invasiv art.

Ikke at det skal holde dig fra at have lupiner i haven. Du skal bare sørge for, at de bliver derinde og ikke kravler gennem hækken, hvor de især på næringsfattige, sandede naturområder kan gøre skade ved at tromle den naturlige, sarte plantesammensætning ned, fordi de gøder jorden.

Ej kun til pynt

Nogle lupiner kan anvendes til jordforbedring. Det gælder f.eks. den blå, den gule og den hvide lupin. Kombinationen af et stærkt, dybtgående rodnet og evnen til at optage og binde atmosfærens kvælstof gør lupiner effektive som jordløsnere og jordforbedrere.

Lupiner, der sås i sensommeren, kan vinteren over holde på den næring, der er i jorden i stedet for, at den skal vaskes ud med regnen og derved gå til spilde.

Gul lupin trives bedst på en let, sandet jord, blå lupin trives både på sandet og leret jord, mens hvid lupin ikke stiller særlige krav til jorden, bare den er godt varm.