Horoskoper
7. december 2022

Årshoroskop for Stenbukken 2024

Læs hele dit årshoroskop for Stenbukken. Bliv klogere på, hvordan dit 2024 bliver!
Af: astrolog Cathrine Oppenheim
Stenbukken_

Opdateret i december 2023. Illustration: Gry Futtrup Rasmussen

Stenbukken 21/12 – 19/1

Kærlighed

Det er langt fra sikkert, at du føler dig afklaret, når det gælder dit følelsesliv. Det kan være en udfordring, ikke alene i det faste parforhold, men også i andre nære relationer. I det stabile forhold kan din partner være til stor hjælp, da vedkommende ofte forstår dig bedre end du selv og med lethed kan føle empati.

I marts, midt juli og først i november, er der stærk og fin kontakt imellem jer, og det kan anbefales at arrangere nogle kærestedage omkring de tidspunkter. Der er to gange i årets løb, hvor det kan blive nødvendigt at tage kærligheden op til revision. Det kan være givende at tage en seriøs snak med din partner om forholdets videre udvikling. Din partner har sit at se til, og derfor kan det være en styrke, hvis du er ekstra omsorgsfuld over for din partner sidst i januar og i maj.

Er du single og ønsker at finde en partner, har du mange chancer. Du er mere emotionel, end du plejer at være, så forelskelse falder dig nemt i øjeblikket, selv om du normalt kan være lidt nøgtern i følelsesanliggender. Der er især en dato, der skiller sig ud, når det handler om at finde en seriøs date. Det er dagene omkring den 21. marts. Derudover kan april bringe overraskelser i kærlighedslivet.

Familie og venner

Da du i øjeblikket er uafklaret på nogle områder, kan det være en god idé at ændre på forskellige livsområder, for at se om det bringer dig mere klarhed. Og i den forbindelse kan familie- og boligområdet være det felt, hvor du kan ændre noget.

I din familie er der ikke så langt fra tanke til handling, og det kan nogle gange virke provokerende, men i disse år vil det nok mere inspirere end irritere dig. Et perspektivskifte kan i dagene op til den 10. april gøre underværker for familien og jeres boligsituation.

De venner du har, er særlige. Der kan blive brug for flere af dine venner i dagene op til den 10. april. Her kan et samarbejde tage form – eller det modsatte. Under alle omstændigheder er der noget, der falder på plads.

Hverdag og job

Det er ikke usædvanligt, at Stenbukke bestrider forskellige jobs og er gode til at administrere dem – samtidig. Fra maj kan du forvente mere arbejde. Det kan i perioder virke overvældende, men du bliver også opløftet af det. I februar kan der være nogle arbejdsopgaver, som kræver en endelig beslutning, hvilket ikke er let, da du i øjeblikket nemt kommer i tvivl.

Fremtid

Der kan være indtil flere uafklarede punkter i din tilværelse. Det kan dreje sig om uddannelse, eller det om, at du er kommet på afveje. Du må forvente, at der går tid med at finde den rette kurs. Du kan vælge at se det som noget konstruktivt, at du afprøver forskellige muligheder, selv om det ikke fører til det ønskede mål i første forsøg.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også