Kærlighed og sex
25. juni 2013

3 fascinerende ting der tænder det modsatte køn

Sommeren er som skabt til flirteri og forelskelse, og den varme sæson er altid populær til både romantik og sex. Få overraskende videnskabelige råd til hvordan du maksimerer dit flirtepotentiale.
Af: Maria Jönsson Bebe, Q.dk
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/juni/2013-26-imponer-det-modsatte-koen-p.jpg

Foto: shutterstock

Når det kommer til flirteri, spiller urinstinkter og ubevidste handlingsmønstre, som vi stort set ikke selv registrerer, ofte ind. Huffington Post har samlet en række overraskende, men videnskabeligt beviste, observationer om flirteri, der måske kan hjælpe dig til at få gang i sommerflirteriet.

Spil kostbar - det kan betale sig

Et studie af speed-dating, der stammer fra Northwestern University viser, at den af parterne, der tager det første initiativ til kontakt i en speed-dating situation, synes at have den laveste standard uanfægtet af kønnet. Konklusionen på studiet var altså, at jo mere umage vi skal gøre os for at få kontakt til den udvalgte, og jo hårdere vi må kæmpe for det, mere betydning har det for os at opretholde en kontakt. Så der er altså noget om, at det at spille kostbar kan betale sig.

Se de fascinerende billedgallerier af mennesker i alle aldre, der elsker

Signalér interesse med din krop

Nok er det vigtigt at spille kostbar, men det er nu også en god ide at signalere, at man faktisk gerne vil kontaktes. Forsker Monica Moore fra Missouri Universitet studerede kvinder på en single-bar, og hun opdagede, at en "normalt" udseende kvinde med et åbent kropssprog og en smilende, levende og udadvendt mimik fik op til fire henvendelser fra mænd i timen, mens den tavse og passive skønhed stort set ingen henvendelser fik. Mænd skal altså have nogle tydelige indikationer af, at der er noget at bygge på, førende at de tør handle på deres interesse og dermed tage den første kontakt.

Trænger du til lidt fræk godnat læsning, så læs en dampende hed erotiske læsernovelle her

Tal med fistelstemme

En kvindes stemme bliver en tand højere, når hun flirter, viser studier fra det Canadiske universitet McMaster. Dette hænger rigtig fint sammen med, at mænd foretrækker lyse og høje kvindestemmer frem for dybere stemmer, viser andre studier. Kvinders stemmer når deres højeste punkt i cyklusperioden, når hun er mest frugtbar, hvilket også hænger sammen med andre studier, der har påvist, at det er her, at hun opfattes som allermest tiltrækkende.


Læs også