Kærlighed og sex
21. december 2021

Orgasme guide: Sådan får du en orgasme

Hvad er en orgasme egentlig? Og hvordan opnår man en orgasme selv og med en partner? Bliv klogere på, hvorfor du kan opleve problemer med at få en orgasme - og hvordan du kan forbedre dine chancer for den behagelige følelse.
Af: redaktionen
orgasme

Udgivet første gang 21. november 2013. Foto: Unsplash og Shutterstock

De fleste af os forbinder 'orgasmen' med det seksuelle klimaks, men udover at tjene som både konkret og symbolsk afslutning på den seksuelle akt, har den faktisk også flere gavnlige evner, når det kommer til både sundhed og trivsel.

Men hvad er en orgasme egentlig? Og hvordan får man en hvis man endnu ikke har oplevet den behagelige følelse?

Nedenfor gør Katrine Berling parterapeut, orgasmeekspert og sexolog dig klogere på, hvad en orgasme er, og få et par tips til, hvordan du kan opnå en orgasme.

Hvad er en orgasme?

I følge Sundhed.dk En orgasme er en følelse af en intenst lyst, der påvirker underlivet og giver rytmiske sammentrækninger i underlivet.

Når den intense lyst fremkommer, så stiger blodtilførelsen til kønsorganerne. Orgasmen er en slags følelse af, at hele kroppen er aktiv, og blodtrykket stiger og kroppen frigiver hormoner.

Du vil oftest have en følelse af behagelig døsighed efter en orgasme.

Kilde: Sundhed.dk

Hvad er det der sker når man får en orgasme?

- Orgasmen er en kemisk proces, der foregår i hjernens lystcenter. Orgasmen sker ved at en række muskler trækker sig sammen ved manipulation, ligesom en refleks. For at de kan det, kræver det den rette stimulering både fysisk og mentalt.

- Orgasmen kan både kræve plads, tid og ro – men kan også opstå under pres. Det afhænger af vores liderlighed, og hvad vi tænder på – for orgasmen sker i hjernen.

5 forskellige slags orgasmer

Kvindens orgasmer er en hel videnskab, men ingen ved, om det, du oplever, reelt svarer til det, en anden kvinde vil opleve. Nogle taler om 11 orgasmetyper. Her er fem, men dem ved vi findes, og dem som man regler, som de mest almindelige.

● Klitorisorgasme (peak) – højtintensitet, kort, men voldsom udladning

● G-punktsorgasme (sprøjte-orgasme) – kan virke forløsende og få kvinden til både at slappe af og græde

● Livmoderhalsorgasme – intens bølgende oplevelse

orgasme

● Livmoderorgasme – kræver vedvarende intens stimulering til bunds i skeden og er en dyb oplevelse, der kan mærkes i flere dage

● Analorgasme – meget intens og kort, dog længere end klitoris-orgasme; føles, som om ”hele underlivet eksploderer”

Orgasme guide: Sådan får du en orgasme

For nogle kvinder er det det mest naturlige i verden at få en orgasme, men der findes en del kvinder, som endnu ikke har oplevet glæden ved en orgasme – og det er ærgerligt, men ikke noget, som du ikke kan gøre noget ved, hvis du spørger orgasme-ekspert Katrine Berling.

Giv slip for at få orgasme

– Det handler mest af alt om at kunne give slip. For føler du dig ikke tilpas og afslappet i din krop, er det svært at give sig hen til nydelsen. Men det handler også om, at du skal turde udtrykke dig gennem lyd, bevægelse og åndedræt. Bliv ét med kroppen og vær i kroppen – så er du et skridt nærmere orgasmen. Har du været seksuelt aktiv i flere år uden at opleve den famøse orgasme, kan det givetvis være frustrerende, men selv om du ikke tror det, kan det godt tænkes, at du faktisk har fået orgasme – selv om du troede det ville være helt anderledes.

– Mange kvinder har en idé om, at det skal være eksplosivt, når de oplever en orgasme. I deres søgen på den perfekte orgasme sker der det, at de er så fokuserede, at de overser nydelsen. Måske orgasmen er en lille bitte sammentrækning, som du ganske enkelt ikke lægger mærke til, fordi du er så fikseret på, at din orgasme skal være noget helt specielt. Drop jagten. Så skal orgasmen nok dukke op før eller siden, forklarer Katrine Berling.

Alle kvinder kan få orgasme, men for langt de fleste kvinder gælder det, at klitorisorgasmerne er nemmest at opnå. Hvis du endnu ikke har oplevet en orgasme, er det altså klitoris, du først og fremmest bør give opmærksomheden. Alene eller sammen med en partner, som du føler dig godt tilpas med.

Orgasme med vibrator

– Før du giver dig i kast med “håndarbejdet" bør du arbejde med dine tanker og lære at være i nuet. For hvis hovedet er et helt andet sted, kan du godt glemme at få en orgasme. Herefter handler det om at mærke sig frem for at finde ud af, hvad der føles godt for netop dig. Hvis det hjælper, kan du anvende en god klitorisvibrator med forskellige niveauer af vibrationer, men dette bør være absolut sidste udvej, da nogle kvinder kan blive så afhængige af vibrationerne, at de ikke kan undvære dem, og dermed ikke få orgasme på naturlig vis. Sidst men ikke mindst: Vær tålmodig. En orgasme kommer ikke på bestilling, siger Katrine Berling.

Læs mere om:

Læs også