Erotiske noveller: Læs historien om en hed golfweekend
Vil du læse flere erotiske noveller? Se et stort udvalg her
Fredag eftermiddag, solen skinner, og jeg er lige ankommet til den flotte, gamle herregård, som er blevet lavet om til et golf-hotel. Jeg går hen til receptionen og melder min ankomst.
- Fru Andersen. Er min mand kommet?
- Ja, han sidder i baren.
Jeg tager min rullekuffert med ind i restauranten og ser dig ved baren. Du sidder med ryggen til. Min mave fyldes med sommerfugle. Jeg føler mig varm, og det dunker i underlivet.
Du ligner dig selv - bare ældre. Jeg er spændt på, hvordan weekenden kommer til at gå. Er vi stadig vilde med hinanden? Er det kun mig, der har lyst?
Jeg går op til dig. Du hører jeg kommer og vender dig om.
- Hej.
- Hej.
- Havde du en god tur?
- Ja tak.
Bartenderen kommer smilende hen til mig.
- En cola tak, siger jeg, mens vi sætter os ved et bord og smiler til hinanden. Vi har ikke set hinanden længe. Snakker lidt om vores tur til hotellet, om dagen og ugen på arbejde. Jeg kigger på dig, dit hår, der er lidt gråt i siderne, din mund, din hals, dine hænder, dine skuldre. Min cola kommer, og vi sidder i stilhed, mens jeg drikker den. Vi kigger på hinanden. Smiler til hinanden. Du er stadig lækker.
- Jeg vil gerne op med min kuffert. Har du været oppe på værelset?
- Ja, det er flot.
- Skal vi gå en tur? Så kan vi få lidt appetit til aftensmaden.
Vi drikker ud og tager elevatoren op til værelset. Du viser vej og åbner døren til værelset. Det er et kæmpe værelse med højt til loftet, enorme vinduer med tunge fløjlsgardiner og midt i rummet en kæmpestor himmelseng af mørkt træ. Jeg bliver helt varm, da jeg ser den. Jeg ruller min kuffert ind og vender mig om til dig. Du har lukket døren bag dig, og dine øjne er mørke af begær.
Hjælpeløs og liderlig
- Jeg har en bedre måde at få oparbejdet en appetit på, siger du med dit frække smil og træder hurtigt nærmere.
Du griber mig om livet, trækker mig ind til dig og kysser mine læber og min hals hurtigt og grådigt. Du griber fat i mine hænder, fletter fingre og presser min krop op ad væggen. Min numse hviler på et lille entre-bord. Mit hjerte banker vildt. Endelig! Min klitoris dunker. Vi kysser vildt og grådigt. Jeg hiver din t-shirt af. Du løfter op i min nederdel - jeg er trusseløs.
Min hjerte banker vildt, min krop er varm og liderlig, og jeg vil bare have dig her og nu. Du løfter mine ben op, og jeg kan mærke din pik. Stor og hård, varm og klar.
Du holder mine ben ud til siden, min ryg er mod væggen, numsen på det lille bord. Jeg er hjælpeløs, liderlig og venter spændt på at mærke din pik inde i mig. Den glider nemt ind i min våde fisse.
Du støder hårdt og ukontrolleret, mens du løfter mine ben. Hårdt og dejligt. Vi har ventet længe på dette øjeblik. Min klitoris dunker, og jeg kan mærke varmen begynde at brede sig. Varmt. Svedigt. Stønnende. Jeg kan mærke orgasmen indhylle mig, da du stivner og kommer dybt, dybt inde i mig. Jeg holder vejret. Nyder øjeblikket. Forløsningen i underlivet.
Du sænker roligt mine ben ned på gulvet, mens du kommer dig efter din udløsning. Vi smiler til hinanden, kortvarigt totalt udmattede. Vi tager et bad sammen og ender på sengen. Denne gang er der intet hastværk. Vi nyder hinanden. Dine læber kysser hele min krop, det føles, som om du tænder små ildebrande over det hele. Du er nået til min klitoris. Den er hævet, og den dunker og længes efter dine læber. Du kysser rundt om den, driller mig, den dunker og hele min krop skriger bare på den endelige kontakt. Jeg kan ikke ligge stille, du griner lidt af min desperation, og endelig kan jeg mærke dine læber det rigtige sted. Du har ikke glemt, hvordan man gør.
Jeg stopper dig lige inden jeg kommer. Nu er det min tur til rigtig at sige hej til din pik igen. Jeg kysser, nipper og tager ham i munden, leger med tungen rundt om hovedet. På klunkerne. På skaftet. Du grynter det lille grynt, jeg havde glemt alt om. Vi kysser, kæler, slikker og nyder, og jeg er fuldstændig opslugt af min liderlighed.
Jeg kravler op på dig, da jeg ikke kan vente længere på at mærke dig inden i. Min fisse vil have dig. Nu. Jeg starter med at bevæge mig langsomt, dine øjne er helt mørke, du griber om mine hofter. Men helt af mig selv rider jeg hurtigere og hurtigere. Dine hænder presser mine hofter nedad. Jeg kan mærke dig mod min klit, som dunker og nyder at mærke dig. Sveden hagler af os, og vi er totalt opslugt af øjeblikket. Så kommer varmen, orgasmen, den omklamrer mig, jeg skyder ryg mod dine ben, du løfter dit underliv op mod mig, og jeg kan mærke din pik pumpe. Jeg sidder lidt og samler mig efter denne skønne oplevelse, mærker de sidste bevægelser fra pikken, som tømmes helt.
Sex mellem træerne
Bagefter ligger vi længe og snakker om alt muligt og ingenting. Vi tager brusebad og går ned til aftensmaden. Nede i restauranten er maden god, vinen er bedre, og vi har meget at snakke om. Flere år. Efter maden henter vi vores jakker og går en tur på grunden. Vi kommer ned til en lille skov. Der er måneskin og vindstille. Vi går hånd i hånd for første gang i 20 år. Det føles helt rigtigt.
Det er en mild sommeraften, og jeg får lyst til dig igen. Lige her imellem træerne. Heldigvis skal du ikke overtales, og vi trækker væk fra stien, mens vi river vores egne og hinandens bukser af. Jeg mærker dig trænge ind og tænker igen, at du passer perfekt. Det dyriske begær er overvældende. En lyskegle lander lige i mine øjne.
- Hvad laver I der? Vi fniser som et par teenagere… kan han ikke se det?
- Flyt det lys væk fra vores øjne. Du blænder os, siger du, mens du forsigtigt trækker dig ud af mig. Min fisse er tom og ulykkelig. Lyskeglen flyttes til skovbunden lidt fra os. Manden snakker løs om den gamle herregård, og da vi ikke svarer, kommer lyskeglen tilbage til vores ansigter.
- Flyt så det lys, siger du, denne gang bestemt. Manden siger, at vi ikke må være her, og den slags hører til på værelserne. Vi har fået vores tøj på igen. Du griber min hånd, og vi løber forbi manden og hans lommelygte, mens vi fniser som et par store børn.
Ømt underliv
Tilbage på værelset elsker vi igen, inden vi falder i søvn. Du er flettet ind i mine ben ligesom sidst, vi var elskere. Næste morgen er mit underliv dejligt ømt. Du er på badeværelset. Jeg går ud til dig.
- Mit underliv er ømt. Ligesom sidste gang.
- Jeg kan også mærke det, smiler du.
- Det er også lang tid siden, jeg har haft den slags aften. Det føles næsten ligesom for 20 år siden.
Du kommer over og lægger begge dine arme omkring min ryg og kigger mig dybt i øjnene. Kysser mig blidt på læberne og smiler. Vi driller videre, mens vi gør os klar. Vi går ned til morgenmad, og efter morgenmaden går vi ud på golfbanen. Solen skinner. Hele dagen går vi rundt efter små hvide kugler, som vi slår med jernstænger, og har en dejlig dag. Snakken er sjofel og sjov, stemningen rar og ind imellem elektrisk, men vi rører ikke hinanden hele dagen.
Om eftermiddagen har vi meldt os til en vinsmagningstur i herregårdens vinkælder. Det er hyggeligt, og vi bliver begge lidt berusede, da vi ikke synes, man skal spytte de gode dråber ud. Vi får en lille lur inden aftensmaden. Vi kysser og hygger, men elsker ikke. Maden er igen god. Der spilles lidt musik til maden, og stemningen er let og rar. Efter aftensmaden går vi op på værelset, tager et brusebad sammen og elsker langsomt, ømt, hårdt, vildt og længe, inden vi falder i søvn.
>> Tænd hinanden uden andre ved det: Find det bedste fjernbetjente sexlegetøj her
Elskov i brusekabinen
Søndag morgen elsker vi i brusekabinen inden morgenmaden. Du tager mig bagfra, mens vandet plasker ned på min ryg og numse. Hårdt og dyrisk, blidt og dejligt. Jeg kan knap nok gå, da jeg tjekker os ud i receptionen. Vi betaler kontant for det hele og fortæller receptionisten, at vi har nydt weekenden. Vi ligner åbenbart nogen, som kan hedde Andersen. Mon de har regnet ud, hvad vi har gang i? Egentlig er vi ligeglade. Vi bestiller værelset igen til samme tid næste år, som vi har aftalt.
Mit underliv dunker, og min hud brænder og er varm fra alle dine kærtegn. Min klitoris er hævet og øm, og jeg kan mærke, at jeg er blevet knaldet godt og grundigt. Dejligt. Det er længe siden, jeg har haft det sådan. Du ser lidt træt ud, men glad. Fuldstændigt som sidste gang. For 20 år siden.
- Kør nu forsigtigt, du ser udmattet ud. Og pas nu på dig selv indtil næste gang.
- Ser jeg udmattet ud? Du kan jo knap nok gå! Ha ha. Skrives vi ved i løbet af ugen?
- Selvfølgelig. Tusind tak for en dejlig weekend.
- Selv tak, siger du, mens du kysser mig blidt på læberne.
Vi er nået hen til vores biler. Vi skal hver vores vej hjem, og ved toppen af indkørslen til herregården vinker vi til hinanden, da vi kører hjem til vores egne familier.
Min mand og jeg har lovet børnene en tur i svømmehallen, når jeg kommer hjem. Hvor er jeg glad for, at du kontaktede mig igen efter alle disse år. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til vores næste golfweekend.
>>Testvindere: Her er de absolut bedste stykker sexlegetøj til par
Artiklen indeholden affiliatelinks