Kærlighed og sex
1. februar 2012

Læs din kærestes kropssprog

Har du allerede en mand i dit liv? Så handler det om at bevare hans opmærksomhed og kærlighed. Studér hans kropssprog og bliv klogere på hans behov og ønsker.
Af: Sara Skaarup
https://imgix.femina.dk/media/b0725040a666402fbea1e9790ef8b069.jpg

Trin 1

Læs din kærestes kropsprog
Læs din kærestes kropsprog

Har du allerede en mand i dit liv? Så handler det om at bevare hans opmærksomhed og kærlighed. Studér hans kropssprog og bliv klogere på hans behov og ønsker. At danne par er lig med at spise, elske, tale, grine og skændes og sove sammen - og måske bor I også sammen. Når du deler liv med en mand, kommer du til at kende ham mægtig godt. Humlen er først og fremmest at snakke åbent sammen og reelt at lytte til det, han siger - ikke bare med sine ord, men også mellem linjerne.

Siger han: "Det hænger mig ud af halsen, at vi ser så meget tv," siger han sandsynligvis i virkeligheden, at han keder sig, føler sig fastlåst og trænger til mere action med dig eller sine venner. Men der er også meget at lære ved at aflæse din kæreste eller mands kropssprog. En del mænd er uvante med at sætte præcise ord på følelser og behov. Det kræver også mod at indrømme, at alt ikke er, som han kunne tænke sig, eller at han føler, I er gået i stå.

Gå ikke bare ud fra, at din kæreste er lykkelig: Spørg ham og læs ham! Hvis han mistrives, vil hans krop ofte fortælle dig det, før han selv sætter ord på. Du skal ikke bare lære at tyde kropssprog i almindelighed, du skal blive en mester i at afkode netop din mands særlige ansigtsudtryk og gestus. Det er en god idé at lægge mærke til hans normale kropssprog, når han er glad og velfungerende - så er det nemmere at bide mærke i, når noget ændrer sig. Det mest sigende kropssprog er det forfinede og unikke. For nogen vil en hånd gennem pandehåret betyde, han er presset. For andre er signalet måske tics ved venstre øje eller en tendens til at gnide hænder.

Men der findes også visse fællestræk, der vil betyde omtrent det samme for de fleste mennesker:

  • Slæbende eller små skridt: Han føler, verden er imod ham Fjedrende og lange skridt: Han føler sig selvsikker
  • Hængende skuldre: Tegn på modløshed
  • Spændte skuldre: Presset, trængt op i en krog
  • Hovedet hviler i hånden, når I taler sammen: Han keder sig/er fraværende
  • Gnider energisk det ene øjenbryn og ser ned: Kan betyde, han lyver
  • Hånden for munden, mens han taler: Kan betyde, han lyver Hånden for munden, mens du taler: Han synes, du vrøvler


> Læs også: Hold lysten ved lige gennem hele parforholdet

Trin 2

Blød konflikten op med kropssprog
Blød konflikten op med kropssprog

Er du og kæresten uenige? Gør dig selv den tjeneste ikke kun at lytte til hans ord. Der er værdifulde informationer at hente, hvis du kan holde hovedet koldt nok til at iagttage hans kropssprog. Måske mener han slet ikke, hvad han siger - eller måske mener han det meget mere indædt, end han sætter ord på? Siger han f.eks. "det er helt okay", men har knyttede næver, er I næppe nået til enighed. Du kan bruge dit eget kropssprog til at dæmpe skænderiet.

Det gyldne råd her kræver storhed fra din side, det hedder nemlig: Smil til ham, rør ved ham. At smile har en enorm kraft - og det samme har fravær af smil. Hvis du nægter at smile til et menneske, der sender dig et tøvende smil efter en uoverensstemmelse, kan det være, I aldrig kommer på ret fod igen. Et smil i en svær situation tilkendegiver, at du stadig kan lide ham, trods alt. Og som vi alle sammen ved, smitter smil. Her handler det selvfølgelig om hverken at smile falsk eller spydigt. Men hellere starte den gode spiral med et lidt krampagtigt smil end intet smil. Hvis du former læberne i et smil, vil hjernen nemlig reagere ved at sende stoffer i omløb, der matcher - hormoner, du bliver i bedre humør af.

Du kan teste dette, næste gang, nogen går dig på nerverne. Send vedkommende et smil, og du inkasserer garanteret et igen, og mærk, hvordan din irritation fordamper.
Berøringer er også med til at lægge en dæmper på gemytterne og føre jer sammen igen. Er I nået til punktet, hvor I sidder mutte og tavse, så prøv at slippe den dårlige stemning ved at vende dig, hvile din pande mod hans og se ham dybt i øjnene. Det genskaber tillid og nærhed. Du kan også gribe hans hånd eller lægge hånden på hans arm - bare få skabt en bånd mellem jer igen. Så er det lettere for ordene
at finde vej til forsoning.


> Læs også: Elsker du din kæreste?

Læs mere om:

Læs også