Kærlighed og sex
18. juni 2012

Mænd - Det skal kvinder gå klædt i

Hvad vil mænd helst se kvinder gå klædt i? Læs med her og se hvad undersøgelsen fra dansk dating site siger
Af: Dorte Egelund for Zoosk.com
https://imgix.femina.dk/media/1aa008cede6847409ddaf2006c51a9f5.jpg

God tøjstil er individuel og smag kan ikke diskuteres. Men tropper du op på en date i et outfit som din udkårne ikke bryder sig om, kan det sætte en stopper for din romantiske aften.

Det er meget muligt, at det er de indre menneskelige egenskaber som tæller, når man forelsker sig. Men en ny undersøgelse fra Zoosk.dk bekræfter, at det er det ydre som tænder, når danskerne går på date. Og troede du, at mændene er helt ligeglade med hvad du tropper op i på jeres date, så kan du godt tro om. Undersøgelsen viser, at mænd er næsten lige så kritiske og kræsne som kvinder.

Nogle mænd kan se bort fra påklædningen

Er din date ikke fuldstændig vild med dit antræk ved første møde, så er der dog stadigvæk håb forude. Undersøgelsen viser, at 24% af mændene ikke vil lade sig påvirke. Selvom mændenes førstehåndsindtryk påvirkes mindre af tøjstilen end kvindernes, er det vigtigt for de fleste mænd (59,9 procent), at du har en god tøjsmag. Falder din tøjstil uden for hans smag, vil lidt under halvdelene af (44,2 procent) miste interessen for dig.

Læs også artiklen : Det mener mænd i virkeligheden om dig i sengen

Mænd foretrækker kvinder med klassisk tøjstil

De fleste mænd foretrækker desuden, at kvinder er klassiske klædte (61%) frem for sexet (30%), sporty (6%) og flippet (2%). Om du vælger en klassisk stil med en kjole, jeans eller nederdel er underordnet. Med en fordeling på mere eller mindre 30 procent på hver beklædningsdel i Zoosk-undersøgelsen, kan det ikke konkluderes om mænd foretrækker dig i bukser eller kjoler.

Mænd tænder ikke på kavalergang

Men du må hellere undgå at tage en højhalset bluse på, da den kun vil falde i god smag hos 3.5% af mændene. Vælg i stedet en nedringet bluse, men ikke alt for nedringet, da op til 70% af mændene ikke tænder på, at de kan se kavalergang.

Høje hæle eller flade sko

Det kommer sikkert som en overraskelse, at næsten lige så mange mænd fortrækker kvinder i flade sko (49,5%) som i høje hæle (49%). Måske handler mænds præference her om, at de frygter, at deres date er højere end dem. Vælger du at tage flade sko på, kan det ikke anbefales, at du møder op i løbesko, da kun 1,5% af mændene finder det attraktivt. Måske sender løbeskoene et signal om, at du klar til at spurte væk, hvis hans tøjstil ikke lige falder i din smag. Derimod vil 69,5% af mændene ikke synes, du er kikset, hvis de kan se din g-strengstrusser. Så bliver du ikke inviteret ud igen af ham, skyldes det ikke, at du uheldigvis er kommet til at flashe dine g-strengstrusser.


Læs artiklen : kvindelig sexappeal - har du det?

Mænd bruger næsten lige meget tid foran spejlet som kvinder

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført online blandt Zoosk's danske single-medlemmer, hvor 398 singler har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen (181 kvinder og 317 mænd).

Meget tyder på, at de danske mænd har fået øjnene op for, at deres tøjstil påvirker kvindernes opfattelse af dem. Ifølge Zoosk-undersøgelsen er der i hvert fald flere mænd, som bruger mellem en halv til en hel time på at gøre sig i stand til at gå på date (58,1%) end kun en halv time (29,0%).

At mændene er mindre kritiske over for kvindernes tøjstil i forhold til førstehåndindtrykket kan eventuelt hænge sammen med, at kvinderne stadig gør sig en anelse mere umage med at gøre sig i stand til en date, hvis det igen vurderes ud fra tidsforbruget foran spejlet. Størstedelen af kvinderne (44,2%) bruger som mændene mellem en halv til en hel time på at finde dating dresset frem. Men 38,1% af kvinderne bruger mellem en hel til halvanden time på at gøre sig lækre mod 10,1% af mændene.

Læs også : Sådan tænker din mand om dig

Læs mere om:

Læs også