Kærlighed og sex
4. januar 2012

Mandepanelet : Det bedste og værste ved kvinder

Vi kvinder har rigtig mange meninger om, hvordan mænd opfører sig, og hvad de siger og tænker. Men hvad tænker mændene egentlig om os?
Af: Pernille Lewinsky
https://imgix.femina.dk/media/928dcb6e954c4f79945eae840622d6f7.jpg

Foto Mark Knudsen

Vi kvinder har rigtig mange meninger om, hvordan mænd opfører sig, og hvad de siger og tænker. Men hvad tænker mændene egentlig om os?

Vi har udfordret to dejlige mænd og spurgt dem om, hvad der i deres øjne er det bedste, værste, mest sexede og mindst feminine ved os kvinder. Se deres ærlige - og måske overraskende - svar her.

Claus - "Kvinder er forunderige, fantastiske - og svære at undvære"

Det bedste ved kvinder er...
"At de er så forskellige fra mænd, og at de ikke er til at undvære. Kvinder er bare fantastiske og forunderlige. Hvor mænd kan være meget firkantede, synes jeg, at kvinder er meget mere fortolkende, udfordrende og følelsesmæssigt involverede i de ting, som de siger og foretager sig."

Det værste ved kvinder er...
"At de ofte er tilbøjelige til at misforstå og ikke mindst overfortolke det, som bliver sagt. Og så synes jeg, at kvinder er slemme til at sladre om alt og ingenting og få det værste op i hinanden."

Mandepanelet består af

Navn: Claus Brønnum
Fredholm
Alder: 35 år
Privat: Fraskilt
Job: Account Manager hos
Skandinavisk Motor Co.
By: Rungsted

Kvinder og deres krop...
"Jeg synes, at kvindekroppe er spændende og forunderlige, og jeg elsker at kigge på dem. Det er fantastisk, hvor forskellige de kan se ud. Desværre oplever jeg, at mange kvinder er alt for selvkritiske, hvad angår deres krop - også selvom de ser rigtig godt ud."

Hvad kan kvinder, som mænd ikke kan?
"Udover at føde børn så har kvinder bare et helt særligt instinkt eller en fornemmelse for at tage sig af børn. Det er ikke ensbetydende med, at mænd ikke også kan tage sig af deres børn eller er dårlige forældre, men kvinder har altså bare det her modergen eller en særlige feeling for særligt spædbørn. Og så har kvinder en sjælden evne til at kunne manipulere med os mænd og få os til at gøre hvad som helst bare ved at smile…"

Kvinder tænker altid på...
"Hvad andre mon tænker om dem. Derfor er de også meget mere velovervejede og vurderer i højere grad konsekvenserne af det, de gør eller siger, end vi mænd er. Jeg er f.eks. fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker om mig og siger som regel, hvad der passer mig - næsten da!"

Kvinder og shopping...
"Jeg elsker selv at shoppe, så egentligt har jeg ikke noget problem med det. Men jeg synes til gengæld, at kvinder i forhold til mænd er meget mere tilbøjelige til at købe noget, som de dybest set ikke har behov for. Og så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor I køber endnu et par sko, når I i forvejen har mindst 50 par stående i skabet."

Læs artiklen : Har du sexappeal, og hvad mener mænd det er?

Kvinder og deres veninder...
"Er en god ting. Jeg oplever, at kvinder deler rigtig mange ting med hinanden, og det at have gode veninder, som de kan sparre med, tror jeg kan være rigtig sundt - også for ens parforhold. Jeg er helt klart stemt for venindetid frem for parhelvede…"

Det mest ufeminine en kvinde kan gøre...
"Mange ting (griner)! I min verden er noget af det mest ufeminine, når kvinder ikke opretholder den feminine facade og f.eks. drikker en håndbajer eller spytter på gaden (selvom jeg nu heller ikke er stemt for, at mænd spytter)."

Hvornår er kvinder mest sexede?
"Når de ligger uden tøj på og begærer dig… Nej, spøg til side. I mine øjne er en kvinde allermest sexet, når hun er fuldstændig afslappet, glad og grinende. Men også når hun virker ligetil, ukompliceret og uden bagtanker, for det får mig til at føle mig ovenpå og tryg ved situationen - og giver mig lyst til hende."

Jeg lærer aldrig at forstå...
"Hvorfor kvinder går med hinanden på toilettet. Jeg kender altså ingen mænd, der tisser sammen."

Hvad burde alle kvinder vide om mænd?
"At vi ikke er tankelæsere! Det ville være så meget nemmere, hvis kvinder gav udtryk for, hvad de ville have, i stedet for at tro, at vi kan gætte deres tanker. Desuden ville jeg ønske, at I holdt op med altid at ville bestemme over os og forsøge at lave os om. For i den sidsteende ender vi bare med at blive kedelige, vattede og forudsigelige, og så ryger magien."

Reuven - "Kvinder er smukkest i kjole"

Det bedste ved kvinder er...
"At de er meget praktiske, har et 360 graders overblik og har evnen til at foretage sig flere ting på samme tid. Når man diskuterer med dem, har de desuden også en fantastisk evne til at overbevise en om, at de altid har ret."

FAKTA

Navn: Reuven Ohana
Alder: 46 år
Privat: Gift. Har to børn.
Job: Guldsmed. Ejer sammen med sin kone smykkebutikken Kabbalah & Diamonds på Østerbro.
By: København

Det værste ved kvinder er...
"I modsætning til mænds holder kvinders hjerne aldrig fri. Kvinder tænker og planlægger alt muligt døgnet rundt og er altid i fremtiden i stedet for (indimellem) bare at nyde nuet og være til stede her og nu. Desuden har kvinder en fantastisk hukommelse, og de er tilbøjelige til at bringe selv meget gamle emner og uoverensstemmelser op, når man diskuterer med dem."

Kvinder og deres krop...
"Kvinder tænker stort set altid på, hvordan de ser ud - om deres numse er for bred, om de er for tykke, eller hvordan de kan tabe sig. Hvis min kone spørger mig, hvordan hun ser ud, eller hvad jeg synes om hendes krop, er det nærmest ligegyldigt, hvad jeg svarer, for hun tror alligevel aldrig på det."

Hvad kan kvinder, som mænd ikke kan?
"Hvis jeg skal træffe en beslutning f.eks. vedrørende butikken eller et nyt projekt, spørger jeg altid min kone til råds, for i modsætningtil mænd har kvinder bare en sjælden evne til at kunne mærke efter og den her helt særlige sans for, om noget er rigtigt eller forkert."

Kvinder tænker altid på...
"Hvordan de har det både udvendigt og indvendigt. Jeg oplever, at det for kvinder er utroligt vigtigt, at de er i fuldkommen balance, og at de føler sig bedst tilpas, når der er harmoni mellem deres krop og deres sjæl."


Læs guiden : Sådan scorer du ham med dit kropssprog

Kvinder og shopping...
"Det er vel nærmest som en slags orgasme. At shoppe giver dem stor glæde og tilfredsstillelse. Jeg oplever, at der findes tre shoppetyper. Hende der ved, præcis hvad hun vil købe, hende der ikke aner, hvad hun har brug for og render rundt i butikker i timevis uden at købe noget og endelig hende, der køber tøjet for småt i håb om, at hun kommer tilat tabe sig. Men fælles for kvinder er, at de typisk shopper som tidsfordriv."

Kvinder og deres veninder...
"For kvinder udgør gode veninder nærmest en slags helle, et sted hvor de kan lade op. Når kvinder er sammen med deres veninder,får de åbnet op og diskuteret alt muligt lige fra tøj til familie og arbejde. At tilbringe tid med veninderne virker som en slags energirelease, der helt klart også kan bidrage med noget positivt til parforholdet."

Det mest ufeminine en kvinde kan gøre...

Hvad vil mænd ha' ?

75 pct. tror på den eneste ene - også selvom de ikke alle er sikre på, at de vil finde hende.

70 pct. vil gerne giftes og tror på ægteskabet som institution.

29 pct. søger en partner, der er loyal, 23 pct. søger en der er kærlig, 21 pct. går efter humoristisk sans og 21 pct. prioriterer intelligens.

67 pct. går efter en kvinde, der er yngre end dem selv.

91 pct. har det fint med, at kvinden er mere intelligent, og 83 pct. synes det er ok, at deres partner tjener mest.

64 pct. mener ikke, at deres partner skal have for mange mandlige venner, og 45 pct. bryder sig ikke om, at kæresten har kontakt til eks'en.

Kilde: www.askMen.com

"Er at undlade at dyrke sine feminine sider.For mig er en feminin kvinde en, der dyrker de kvindelige dyder, virker velplejet, klæder sig feminint og ikke alt for praktisk, og idet hele taget gør noget ud af sig selv. Jeg har ikke noget imod kvinder i lange bukser, men i min verden er der ikke noget så feminint som en kvinde i kjole."

Hvornår er kvinder mest sexede?
"For mig er det ligegyldigt om en kvinde er tyk, tynd, høj eller lav. Jeg synes f.eks. at gravide kvinder kan være meget sexede, fordi man kan se, hvordan de blomstrer og stråler. Udseendet spiller ikke så stor en rolle, så længe hun udstråler, at hun har det godt med sig selv og sin krop. Kvinder, der udstråler stolthed og selvtillid er meget sexede!"

Jeg lærer aldrig at forstå...
"Hvorfor kvinder altid skal tale om og kommenterer andre… Og så lærer jeg heller aldrig at forstå, hvorfor I altid skal bryde ind og diskutere et eller andet ligegyldigt på de allermest upassende tidspunkter som f.eks. midt i en vigtig fodboldkamp."

Hvad burde alle kvinder vide om mænd?
"Kvinder er lidt tilbøjelige til at tro, at de ved alt om os mænd - men det gør I altså ikke… F.eks. bør I vide, at mænd kun hører 10 % af alt, hvad I siger til os, og at I skal lade være med at spørge ind til, hvad vi tænker, hvis vi et øjeblik sidder i vores egne tanker og stirrer lige ud i luften. I modsætning til kvinder, der tænker hele tiden, kan mænd nemlig godt lide at se ud som om de tænker store tanker uden at gøre det. Faktisk er det en slags meditativ tilstand, hvor vi bare vil være i fred."

Tag testen : Hvordan ser mænd dig?

Læs mere om:

Læs også