Kærlighed og sex
15. februar 2012

Sådan får du flirten ind i hverdagen

Mange af os sætter lighedstegn mellem at flirte og at score. Men flirten handler om meget andet end at få kontakt til det modsatte køn for at finde en kæreste.
Af: Pernille Lewinsky Kofoed
https://imgix.femina.dk/media/19cdfcccfe404e78be44e91c427c9961.jpg

kilde: Flirt med livet, Magnoliapress

Blomstrende flirt
Mange af os sætter lighedstegn mellem at flirte og at score. Men flirten handler om meget andet end at få kontakt til det modsatte køn for at finde en kæreste. Flirten er i høj grad et socialt smøremiddel, der bringer os tættere på hinanden, giver positive oplevelser - og får ting til at ske.

Det er midt i morgenmyldretiden. Du holder i din bil og venter utålmodigt på, at lyset skifter til grønt. Mens du sidder der fordybet i dine egne tanker, kaster du tilfældigt et blik ind i bilen, der holder og venter i banen ved siden af dig. Fyren bag rattet kigger på dig, fastholder dit blik et ganske kort, men intenst øjeblik og når lige at sende dig et stort smil, inden lyset skifter, og han er væk.

Det hele har taget under et halvt minut, men alligevel kan du mærke, at det har rørt noget i dig. Faktisk reflekterer du over den lille episode flere gange i løbet af dagen.

- En flirt kan sagtens hvile i sig selv og behøver slet ikke at føre noget med sig. Alligevel kan et hurtigt blik, en sød bemærkning eller et varmt smil i bussen på vej til arbejde efterlade en fantastisk, ja nærmest berusende følelse og blive dagens store begivenhed eller måske endda et minde for livet, forklarer Lars Ylander.

Han holder kurser og foredrag om det at flirte og har sammen med Louise Scheele Elling desuden skrevet bogen Flirt med livet.

At flirte er at leve
Ofte forbinder vi flirten med noget seksuelt eller med at score fredag aften, men det at flirte behøver langtfra at have et egentligt formål. - At flirte er at leve, og det får din indre livsgnist til at flamme op. Flirten er med til at sætte kulør på hverdagen og er en måde at komme i kontakt med andre mennesker på - en slags social olie, der får nogle positive, menneskelige værdier frem. Det at flirte behøver slet ikke at føre til noget, og man behøver overhovedet ikke at have et formål med sin flirten - man kan sagtens flirte for flirtens egen skyld, understreger Lars Ylander.

- Når du flirter, viser du overskud og lyst til at anerkende et andet menneske. Du kan nærmest betragte flirten som en lille blomst, som du forærer til den, som du møder, og som blot bunder i et ønske om at vise vedkommende opmærksomhed og anerkendelse.

Faktisk kan du flirte med alle - mænd, kvinder, unge, gamle og på tværs af religioner og racer, siger Lars Ylander. Flirt din selvtillid i top At flirte uden bagtanker er det, som man kunne kalde den rene flirt - en spontan og kortvarig seance, men hvor der ikke "sker mere".

Hvor man flirter udelukkende, fordi det er sjovt og dejligt at tænde lyset i andres øjne. Den rene flirt kan efterlade en kort, men berusende oplevelse hos én selv og andre, som man måske aldrig glemmer.

- Flirten giver rigtig mange gode indre oplevelser og kan desuden få ting til at ske i ditsociale liv. Flirten spreder glæde og passion og booster både dit eget og andres selvværd.

Hvis du er god til at flirte, så er du sjov at være sammen med. Du får folk til at smileog kommer selv til at smile - og det fungerer som en positiv spiral, forklarer Lars Ylander.- I en flirt føler du dig set og bemærket. Og du føler både en bekræftelse og en tæt fortrolighed med det menneske, som du flirter med. En ærligt ment kompliment eller et lille smil kan være med til at skabe en form for tillid, og selv om flirten varer kort, er der tale om en lille hændelse med en stor effekt.

Faktisk kan det være så ekstremt tillidsvækkende, at du på stedet ville være parat til at købe en brugt bil af vedkommende, siger Lars Ylander.

Sådan sætter du turbo på flirteriet

? Start med at blive opmærksom på, om du flirter, og hvor meget du flirter. Synes du, at du gør det for lidt? Overvej, i hvilke situationer du kunne forestille dig at få mere flirt ind i hverdagen.

? Sæt dig nogle flirtemål. Inden du tager hjemmefra, så beslut dig for, hvor du vil flirte. Det kan f.eks. være på din cykeltur til arbejde, i bussen, på perronen, når du alligevel står og venter på toget, eller når du handler i supermarkedet.

? Tag mod til at sende et lille nærværende smil enten til en, der trænger, eller til en, der lægger op til det.

? Vær modig. At flirte er at turde berøre andre let med lyst. Husk, at det skal være lystbetonet og let - blot et lille strejf. Når du flirter, er det som at give en lille blomst eller en opmærksomhed.

? En god flirt skal være henkastet - sådan lidt i forbifarten. Ved f.eks. at fastholde blikket i et kort øjeblik - og højst i 2-3 sekunder - opnår du en slags spænding eller magi, som skaber glæde og energi hos den anden og hos dig selv. Det er en positivt bekræftende spiral.

Mad, drikke og flirt, tak!
Ifølge Lars Ylander kræver det mod at flirte.- Når du flirter, viser du jo et andet menneske tillid samtidig med, at du blotter dig i det øjeblik, flirten varer. Du kan aldrig være sikker på, hvordan din flirt bliver modtaget. Om den bliver misforstået, eller om den måske vil blive afvist.

Derfor udfordrer det dit mod både at flirte, men også at tage imod eller svare på en flirt. - Det er nemt at gengælde en flirt ved at sende et smil eller et blik tilbage, der takker for komplimenten, og du bør altid lukke flirten på en god måde ved at sige "tak for flirten".

På den måde bekræfter du flirten og viser en form for taknemmelighed. Bliver din flirt ikke gengældt, så undlad at tage det personligt, men tag det let, og træk på skuldrene. - Måske har vedkommende bare en dårligdag, og så har du i det mindste spredt lidt god karma. Og husk, at flirten bliver til en livskraft, der spreder sig og skaber endnu mere livskraft.

Faktisk er flirten livsvigtig på (næsten) samme niveau som mad, vand og søvn, pointerer Lars Ylander.

Læs også: Sådan spotter du drømmemanden

Læs også: Scor med dit kropsskrog

Læs mere om:

Læs også