Dating på nichesider i fremtiden
foto: all over press
Dansk nichedating
Eksempler på nicheorienterede dating-sider herhjemme:
Farmerdating.dk- dating for dem, der vil møde en landmand
Beautifulpeople.dk - dating-side for de smukke
40-plus.dk- for dem over 40 år
Fitnessdating.dk- for folk, der interesserer sig for sport og motion
Handicap-dating.dk - dating-side for handicappede
Sindnet.dk- mødested og dating for folk med psykisk sygdom
Singleplus.dk - for dem, der er alene med børn.
BeautifulPeolpe.com for smukke mennesker, EliteDaters.dk for kloge mennesker og i udlandet NudistFriends.com for nudister og Cougarlife.com, hvis du ønsker dig en yngre mand.
Det er blot et mindre udvalg af de mange målrettede dating-sider, der har specialiseret sig i bestemte typer mennesker. Der eksisterer ikke en officiel opgørelse over antallet af dating-sider i Danmark.
Ifølge Tem Frank Andersen, der forsker i kultur og nye medier på Aalborg Universitet og blandt andet har forsket i datingkulturen, giver det god mening med nicheorienterede dating-sider, og i fremtiden vil vi se flere af dem.
- I alle livets forhold vender folk ansigtet mod skærmen, og det gælder også i forhold til at finde kærligheden. Når vi skal finde en partner, leder vi efter en, der matcher os mest muligt, og her kan nicheorienterede dating-sider være os en hjælp, siger Tem Frank Andersen til Alive.dk
Dating-sider kan gøre det sværere
Men de nicheorienterede dating-sider kan også gøre det sværere at finde den eneste en.
- Jo flere muligheder man får for at matche, jo flere vil man skabe på disse dating-sider. Og man kan ende ud med, at kravene bliver så hårde, at man udelukker at mødes med folk, fordi de f.eks. ikke kan sætte komma. Hvis man er feinschmecker og kritisk, risikerer man at ende i ikke at møde nogen, siger han.
Ifølge Danmarks Statistik er antallet af personer, som er single i Danmark, stigende. Der er cirka 1,5 millioner singler i Danmark, og heraf skønnes ca. halvdelen at have prøvet onlinedating på forskellige dating-sider.