Dét lyver mænd om
foto: All Over
Han har et rigtigt godt job, har ingen børn, har aldrig været gift - ja manden, du lige har mødt, lyder helt perfekt. Men pas på, måske har han pyntet lidt på sandheden.
Rigtigt mange mænd viser sig at have en lidt lemfældig omgang med løgne, når de skal gøre indtryk på en kvinde på første date. En ny undersøgelse peger således på, at 74 procent af mændene bøjer sandheden i deres egen favør, når de skal mødes med en kvinde første gang. Det skriver vores venner på Alive.dk (link fjernet)
Det er 700 britiske mænd mellem 18 og 35, der har svaret i undersøgelsen, som er sat i værk af online kasinositet RoxyPalace.com.
>> Lyver han? Lær at aflæse kropssprog med denne video fra Malthe Lange. Få mere info her
Det er helt i orden at lyve
Mænd ved godt, hvad der tiltrækker og ikke mindst frastøder en kvinde, de lige har mødt, og derfor får indtjeningen lige et nøk opad, og sandheden omkring børn og tidligere forhold bliver pakket væk.
I undersøgelsen svarer 64 procent af mændene, at de synes, det er helt okay, at der bliver pyntet på virkeligheden ved det første møde. Ligesom de faktisk forventer, at kvinderne gør det samme.
Udover at gøre deres indtjening bedre end den er, taler mændene heller ikke altid helt sandt om deres motionsvaner, fritidsinteresser, og hvor meget tid de egentlig bruger på at se fodbold.
Her er de seks ting, mændene oftest lyver om:
1. Hvor meget de tjener
2. Hvad de arbejder med
3. Hvor mange forhold de har haft
4. Deres fritidsinteresser
5. Hvor højt de elsker fodbold
6. Hvorvidt de har været gift eller har børn
>> LÆS OGSÅ: Forskere: Dét vil mænd ha'!
Artiklen blev første gang publiceret på Oestrogen.dk i november 2012. Indeholder affiliate-links