Pift parforholdet op på Valentinsdag
Foto: All Over
- Valentinsdag er dagen, hvor nogle par vælger at give hinanden blomster og chokolade - og andre vælger ikke at gøre noget ud af det. For selvom Valentinsdag fejres mange steder, så er den aldrig rigtigt slået igennem i Danmark, fortæller Victor Harris fra sitet Gave-til-ham.dk, og fortsætter:
- Når det er sagt, så vil det jo ikke skade alligevel at give romantikken et ekstra pift på lørdag. Det kunne man jo f.eks gøre ved at overraske sin kæreste med en lille gave. Det behøver ikke være noget stort, for det er jo tanken, der tæller.
>> Find gaven til din mand på gave-til-ham.dk
Men faktisk behøver gaven slet ikke at være noget, du køber. Sexolog og parterapeut Maj Wismann har også en række idéer til, hvad man kan bruge lørdagen på.
- Mange mænd efterlyser at blive overasket i sengen, hvilket skyldes at mange parforhold kører på vaner og rutiner. Man laver de samme stillinger, og der sker ikke noget nyt. Det ville være godt for både dig og din mand, hvis I sammen prøvede nogle nye stillinger. Hvis ikke stillinger, så tidspunkt på dagen, overrask ham fx midt om dagen, eller et nyt sted i jeres hjem.
>> Find flere ideer til Valentinsdag på websexolog.dk
- I et parforhold er det ofte de huslige pligter, som dagligdagen går med, fortsætter Maj Wismann.
- Men bryd rutinerne lidt. Gå en hyggelig tur sammen med et tæppe under armen og find et fredeligt og uforstyrret sted og nyd hinandens selskab. Eller bliv hjemme, tænd stearinlysene, skift sengetøjer og nyd bare at være sammen.
Rigtig god lørdag!