Kærlighed og sex
1. december 2011

Sådan tænker mænd om dig

Mænd og kvinder tænker meget forskelligt omkring faserne i parforhold, ifølge mandeekspert
Af: af Juliane Olsen,
https://imgix.femina.dk/media/35a08fb07050496f9d39146508bc55ef.jpg

Foto: All Over Press

River du dig stadig i håret over, at han ikke vil møde dine venner, selv om I har været sammen i månedsvis? Forstår du stadig ikke, hvorfor du må kæmpe dig til plads i skufferne i hans lejlighed? De uskrevne faser I jeres forhold behøver ikke nødvendigvis at betyde det samme for dig, som det gør for ham. Alive.dk har talt med mandeekspert og parterapeut Martin Østergaard for at blive klogere på, hvad mænd tænker, når jeres forhold udvikler sig.

Vi kysser, så må han da være interesseret?
Et kys kan betyder alt lige fra, at han er liderlig og stiv til, at det er noget vildt eventyrligt. Der er forskel på om en mand har en kæreste, han er bare er glad for eller om han er sammen med kvinden i hans liv. De kvinder, som er "in betweens" får det ikke at vide direkte, og det er her, du skal være på vagt. Manden bruger ofte kvinder til at komme videre, og hvor kvinder har brug for mere tid til at fordøje et brud, så holder han sig ikke tilbage med at være sammen med nogen. Kvinden går måske allerhøjest i byen og flirter og har det sjovt, men går stadig alene hjem, så længe hun bearbejder tingene. Hun er mere forbeholden over for at involvere sig. Derfor kan der også tit høres sætningen mellem veninder, at "Der gik lige en uge, så var han sammen med en ny".

Man kan ikke regne med noget fra en mand i den retning - også selv om man sørger for at spørge til højre og venstre, hvis man er den, der lige er blevet kysset af ham for første gang. Manden ved det ofte ikke en gang selv, fordi han ikke er så bevidst og moden omkring sine følelser. Du kan allerhøjest få ud af ham, at han lidt rodet oppe i hovedet for tiden og i stedet for at få medlidenhed med ham, skal du se at komme videre, hvis du ønsker mere af forholdet. Med en mand, der har det sådan, bliver du bare knaldet og svinget rundt i lianerne.

Vi rejser sammen - nu må det være alvor?
Overfortolk ikke, hvis I har planlagt en rejse sammen. Det kan bare være, at han er høflig, og synes, at der skal ske noget. Men det kan også være, at han synes, det er helt fantastisk, og at han altid har drømt om at tage med en kvinde til Vesterhavet. Du kan aldrig regne med noget. Du kan have en fornemmelse af, at han er der, men så er han det alligevel ikke. Du spørger ham måske: "Er vi så kærester nu?", men mænd er ikke specielt følelsesorienterede, og på sådan et spørgsmål kan han nemt krybe uden om og lade være med at sige sandheden. Han bliver uklar omkring forpligtelsen i ferien sammen, og han sagtens blot være med på en badebillet i det, I har sammen. Han tænker måske: "Hun er da meget sød, men jeg skal også have føringen på et tidspunkt."

Det bedste råd til kvinder er, at de skal tale med andre mænd om, hvor de er og lytte efter. Problemet er blot, at mange kvinder ikke gør det sidste. For mange mænd er den der eller også er den der ikke, når han møder en kvinde. Kvinder har det modsat og kan godt vokse ind i et forhold. Det udvikler sig sjældent for mænd. I det tilfælde skal man kun blive hos ham som kvinde, hvis man har brug for at prøve noget nyt, og måske har været i et forudsigeligt forhold, hvor man har styret meget.

Han sagde, at han elskede mig. Så er vi da kærester?
Manden kan være så optaget af sex og begær, at han hurtigt siger til kvinde, at han elsker hende. Her tænker du sikkert, at det går alt for hurtigt, og det gør det også. Manden opfører sig som én, der har været på ørkenvandring, og derfor bæller han nærmest kærlighed, som han ville gøre med vand. Manden tænker sig ganske enkelt ikke om. Han kan bruge meget tid i starten af forholdet på at involvere sig for derefter at trække sig, og det er ikke fordi han er ubetænksom. Sig til ham: "Det er for meget for mig det her. Jeg er glad for, at du er på, og det er dejligt, men det går for hurtigt."

Vær samtidig en smule skeptisk. Jo mere ekstrem han er fra starten, jo hurtigere brænder han ud. Han vil hurtigt have en kvinde på krogen, fordi han ikke har et overskud. Du kan som regel godt mærke om forholdet er fugl eller fisk, alt efter hvor travlt han har med at komme i seng med dig, og hvis han har svært ved at få rejsning, er det faktisk et godt tegn, fordi der er noget på spil for ham.

Han har sagt ja til at møde mine venner- så har han da også sagt ja til mig?
At møde hinandens venner kommer som regel meget naturligt, men med familien kan der være problemer som, at han er flov over sine alkoholiserede forældre, der gør, at han ikke vil præsentere dem, og det har ikke nødvendigvis noget med dig at gøre. Det er desuden et sikkert tegn på, at han ikke ønsker at involvere sig yderligere med dig, hvis han blot ønsker at møde dine venner og ikke omvendt. Det er nemlig mere omkostningsfyldt for ham, at du har mødt hans netværk end omvendt, hvis jeres forhold ikke holder. Brug derfor altid din sunde fornuft til at vurdere, hvor han står.

Vi har fået et barn sammen - så er jeg da den eneste ene?
Selv ikke, når I har fået børn, er du sikker på, at du er den eneste ene. Han synes måske bare, at du ville blive en god mor, og tænker dermed strategisk, fordi han gerne vil have børn med én, der er god til at give omsorg. Mænd er længere tid om at komme over gamle forhold, og forstår ofte ikke, hvorfor de mistede det. Derfor er det nødvendigt for dem at køre nogle kvinder igennem grenhakkeren for at komme videre i håbet om, at han møder en ny, som sletter det ubehagelige. Men han går måske også rundt med en tanke om, at det sidste forhold var så hårdt, at ingen skal få den indflydelse over ham igen.

Mange mænd bruger lang tid - måske helt op til ti år, hvor kvinder er mere praktisk anlagte og bliver klogere på sig selv igennem bruddene. Hvis I ikke har nået at få børn sammen, så sig til ham: "Du bliver vist nødt til at gøre et stykke arbejde for at komme videre. Det må du kigge på. Jeg kan ikke være sammen med dig, når du har det sådan der." Kvinder er tilbøjelige til at tænke på, at de skal hjælpe ham med at komme videre, men det er i virkeligheden bedst at bevæge sig væk fra ham, for manden vil helst klare problemerne selv. Hvis du sætter ham fri, kommer han måske tilbage.

Læs også