Casper Christensen: Jeg har aldrig jagtet unge piger

Casper Christensen om forholdet til Isabel

Da Casper Christensen forelskede sig i sin vens 18 år yngre datter, levede han fuldt ud op til den stereotype opfattelse, som en ret stor del af den danske befolkning har af ham - takket været tv-serien Klovn, hvor han spiller ”sig selv”.

- Det er min egen skyld, jeg har jo opbygget en myte igennem mit arbejde. Jeg har brugt mit eget navn, og jeg har med et godt dansk ord valgt at fremstille mig selv som en womanizer – og en charlatan og lidt af en skiderik, ikke? Så når jeg møder nye mennesker, tror de nogle gange, det er Casper fra Klovn, de møder. Jeg har ikke gjort det nemmere ved at blive kæreste med og gift med Isabel. Udefra set ligger det jo nærmest direkte i forlængelse af et Klovn-afsnit.

Indefra set er Casper ”lige så forelsket, som da de startede” i Isabel. Selvom begyndelsen på forholdet ikke ligefrem var nem.

- Forelskelsen kom sgu egentlig meget ubelejligt. Iben (Hjejle, red.) og mig var lige gået fra hinanden, og det var… ikke rart, men det var meget voksent og en fin afrunding, vi er stadig rigtig gode venner. Men jeg skulle finde mig selv efter det lange forhold, og jeg ville meget nødig falde i sådan: Hey mand, nu skal jeg være ung igen og løbe rundt. Og kraftedeme om ikke jeg forelsker mig i en, der er 18 år yngre.

LÆS OGSÅ: Fire kendte mænd om kvinder: Det er et turn-off!

Hug fra offentligheden

Men forelsket blev han. Og selvom det var noget, Casper tænkte over, inden forholdet blev offentligt kendt, så forsvandt alle bekymringer i dét øjeblik, han og Isabel bekræftede, at de var kærester. Til gengæld havde omverdenen enormt travlt med at udskælde det nyforelskede par.

-Jeg fik reaktioner fra folk på gaden og journalister, der var lidt efter mig, og en del kvinder på min egen alder og en lille smule ældre, var meget forargede over, at jeg kunne tillade mig at blive kærester med en, der var 18 år yngre. Vi snakker altså alt fra at kalde Isabel prostitueret til at kalde mig pædofil, så det har været meget voldsomt. Ikke mindst når man er forelskede i hinanden.

- Men jeg har aldrig jagtet unge piger, det er noget, jeg gør i Klovn, det findes ikke i virkeligheden. Jeg er blevet skilt ÈN gang i mit liv, og jeg kan sateme ikke gøre for, at det lige var det menneske, jeg forelskede mig i. Jeg kiggede ikke på alderen, jeg kiggede på et menneske, som mentalt set stadig trigger mig. Men den vrede, vi oplevede, var virkelig voldsom og overraskende.

Parret selv skænker aldrig aldersforskellen en tanke og i dag er folks forargelse over forholdet også aftaget.

– Det stilner selvfølgelig af, når det viser sig, at det ikke var en leg, at jeg skulle have en ung dame. Nu er vi gift, og vi har været sammen i fem-seks år og har et barn sammen, bor sammen, ELSKER HINANDEN altså. Medmindre jeg skifter hende ud nu, så er jeg en okay fyr. Hvis jeg skifter hende ud nu, så må I gerne kalde mig en skiderik, det er fair nok.

LÆS OGSÅ: Ole Bornedal om sit livs kærlighed: Jeg har ledt efter Helle i 40 år

Far igen

For nylig blev de to forældre til lille Cooper. Casper skulle egentlig ikke have flere børn, end de to på 17 og 19, han har i forvejen, men Isabel insisterede. Og så indstillede Casper sig på det.

– Jeg troede, jeg havde fået det sidste barn. Jeg ville simpelthen ikke have flere børn, så det hang meget sammen med, at min hustru gerne ville. Da hun satte mig stolen for døren: ”Det vil jeg altså!”, måtte jeg indstille mit hoved på det. Og jeg er meget glad, men jeg TROR altså, det er den sidste. Nu skal jeg ikke love for meget, men jeg HÅBER, det er den sidste. Jeg SATSER på, det er den sidste. Haha.

Cooper var ikke mere end 14 dage gammel, da Ekstra Bladet ringede til 48-årige

Casper: – Havde jeg dårlig samvittighed over at sætte et barn i verden, som muligvis blev skizofren eller blev drillet i skolen, fordi hans far var gammel? Hvad fanden snakker du om, selvfølgelig har jeg ikke dårlig samvittighed! Så jeg mærker den ... gammel far ... men man bliver nødt til at lade være med at gå op i sådan noget. Jeg kan se det i spejlet, men der er ikke den store forskel indvendig, jeg FØLER mig ikke gammel, og det må da være den følelse, man skal gå efter. Er jeg klar til at få et barn? Hvordan har jeg det? Jeg har det sådan, at okay, det er måske et meget godt tidspunkt at få et barn. Fedt, lad os få det!

Bliver du en anden far i anden omgang?

– Ja, jeg bliver boende. Jeg laver ikke den dér rastløshed. Mine børn er fandeme flyttet, jeg ved ikke hvor mange gange. Nu bliver vi boende. Det er den største ting, jeg vil lave om. Det er at blive boende MED den samme dame, indtil den dreng flytter hjemmefra. 100 procent. Det garanterer jeg. Fra min side altså.

Hvorfor er det vigtigt?

– Jeg kan jo være egoistisk og sige, at det er, fordi jeg har lyst til det nu, og det havde jeg ikke før, så nu er det vigtigt for mig. Det KAN selvfølgelig være noget af forklaringen. Men min datter sagde til mig, at hun syntes, det var så rart med vores nye hus på Frederiksberg. Hun var skideked af, at vi ikke havde boet der fra starten, hun havde altid ønsket sig at bo på en villavej. Og når jeg så tænker på, hvor meget vi er flyttet, kan jeg godt forstå, det måske har været lidt besværligt for de unger. Det har jo været mit valg, det har bestemt ikke været deres. Jeg tror, det er vigtigt at have en eller anden form for base. Jeg har så forsøgt at gøre det, at basen, det var mig. Og det kan da være, det lykkes: At de kommer ud som superharmoniske og skønne verdensborgere. Det håber jeg da!

Hvad kommer dine børn til at bebrejde dig?

– Jeg tror, mine børn vil bebrejde mig min rastløshed, som jeg overfører til dem.

Har du dårlig samvittighed?

– Det er svært at sige ... selvfølgelig ville jeg da egentlig have ønsket, at jeg var blevet sammen med børnenes mor, og vi havde boet sammen på en hyggelig villavej, hvor børnene var vokset trygt og godt op og havde gået i den samme skole hele tiden, for jeg er ikke i TVIVL om, at det ville have været bedst – det ville det for langt de fleste børn. Så det kan jeg måske godt have lidt dårlig samvittighed over, til gengæld har jeg givet dem nogle redskaber til at klare sig i livet, som jeg tror, de er rigtig glade for. Evnen til at omstille sig og til ikke at være bange for noget nyt.

Tryghed og rutchebaner

Du er ikke tryghedsnarkoman?

– Mig? Nej, DET er jeg ikke. Jeg er en tøsedreng med at prøve en masse ting rent fysisk. Adrenalinhalløjjunkie er slet ikke mig. Jeg er simpelthen færdig med rutsjebanen i Tivoli, det er dér, vi er nu. Men med livet – følelser og sådan noget – er jeg ikke bange for at prøve noget nyt, dér er jeg frygtløs. Der er sket noget nyt for mig en gang imellem, som for mig i hvert fald ALTID har gjort mit liv bedre. På trods af at det har været hårdt og farligt og ubehageligt, er det altid endt med, at jeg har fået et bedre liv.

Hvornår har du slået dig på livet?

– Sådan dér, hvor man er i krise og lidt i knæ? Jamen, det har jeg været, selvfølgelig har jeg det. Det var hårdt at blive skilt fra børnenes mor, jeg husker det som en virkelig hård tid. Jeg havde børnene en stor del af tiden, da de var helt små, samtidig med at jeg forsøgte at lave ”Langt fra Las Vegas”, det var ... sådan et stressfyldt liv, og dér var filmen ved at knække en gang imellem. Og så fik jeg i 2006-2007 en 40-års-midtvejskrise, hvor jeg syntes, det hele kunne være ligegyldigt. Hvad fanden skulle det til for?

Hvad udløste den?

– Det er noget med, at man opdager, man er dødelig, vil jeg tro. Indtil da syntes jeg bare, tingene gik bedre og bedre og bedre. Så kom jeg til et sted, hvor det bare blev ved med at gå ... ligeud. Fordi jeg måske var nået ret højt op. Pludselig kunne jeg ikke se, hvad den næste udfordring skulle være. Altså ... jeg følte i hvert fald ikke, der var mere at komme efter. Hverken arbejdsmæssigt eller i livet, det hele var KEDELIGT. Det var ingen rar tid.

Han kom videre ved gode venners hjælp.

– De fik ligesom sparket mig til en bevidsthed om, at jeg havde et problem. Det er jo første skridt. Så sagde jeg alt mit arbejde op og tog til Thailand et stykke tid og tænkte mig rigtig kraftigt om. Jeg havde en coach, som gav mig redskaber til at tro på noget mere end det, jeg havde opnået, og så lavede jeg hele mit arbejdsliv om. Jeg gad ikke være lønslave, jeg ville hellere have mit eget produktionsselskab, og da det begyndte at køre, tjente jeg nok til, at jeg kunne gå efter USA, og det gjorde, at alle mine vildeste ambitioner blev opfyldt. Og pludselig bliver man glad igen for at være tilbage i Danmark. Men det er skønt at få sit fix derovre og komme hjem.

Kend advarselsklokkerne

Han er ikke bange for at havne i krise igen. Kender advarselsklokkerne: Når hverdagen bliver for meget hverdag, gør han ”et eller andet”.

– Noget andet er, at jeg er kommet meget mere i balance, fordi jeg er voksen. At gå fra 30 til 40 var meget hårdere end at være 48 og snart 50, det føler jeg er meget nemt.

Hvad er det at være voksen?

– Det er, at man tager det fulde ansvar. Og er klar over, at man skal dø. That’s it. Og dét har nogle kæmpe gaver i sig. Men altså ... jeg har det som hajen, den kan kun trække vejret, hvis den bevæger sig, så den er i konstant bevægelse. Jeg skal hele tiden bevæge mig lidt. Jeg bliver nødt til at lave noget, der gør, at jeg føler at ... døden ikke kommer for tæt på, men også, at jeg har taget det ansvar, jeg skal, så jeg ligesom føler, jeg yder et eller andet.

Han griner. Og jeg siger, hvad så med hajen og den konstante bevægelse og – parforholdet? Han HAR jo taget nogle omgange i parforholds-ringen. Frygter han, at der også går hverdag i parforholdet? Og hvad så hvis Isabels far, Jarl Friis-Mikkelsen, kommer efter ham med en kølle?

– Nu skal Jarl ikke snakke, vel? For Jarl har selv været en rastløs sjæl. Men nej, det er jeg sgu ikke bange for. Jeg er lige så forelsket, som da vi startede, og det er lige så spændende at være sammen med Isabel. Og dét er dejligt. Det handler ikke nødvendigvis så meget om, hvor éns partner er, det handler om, hvor man SELV er i livet. Det er f.eks. første gang, jeg har boet et sted, hvor jeg har lyst til at blive boende, og det er jo ikke kun på grund af huset, det er mentalt. Jeg kan ikke få det bedre. Men den følelse – det er jo én selv. Nu er jeg nået til et sted, hvor mine ambitioner og min rastløshed måske bliver afstemt en lille smule, så jeg kan nyde det, jeg har, og dét har noget med alder at gøre.

Er det også noget med at vælge kærligheden – fordi du er blevet voksen?

– Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg synes stadig, kærlighed er magisk. Det må jeg sige. Men jeg tror også klart, det at kunne vælge kærligheden er det voksne i, at man så kan blive sammen. Jeg tror, jeg er en god kæreste nu. Jeg tror også, jeg er en bedre kæreste, end jeg har været før. Eller mand. Jeg kæmper KUN de kampe, jeg synes er vigtige, og jeg har en meget større forståelse for, hvor min hustru er, og er meget mindre egoistisk, end jeg var før i parforhold, og det er noget med at vælge kærligheden. Det er en voksen overbygning, som er kommet med alderen.

Om Casper Christensen:

48 år, skuespiller, natklubejer og direktør for produktionsselskabet Douglas Entertainment.

Gift med Isabel Friis-Mikkelsen – de er lige blevet forældre til Cooper. Casper er også far til Cajsa, 19, og Marvin, 17, som han fik sammen med Anette Toftgård. Var før Isabel i en årrække kæreste med Iben Hjejle.

Er aktuel i filmen ”Dan Dream” – et virkelighedsbaseret kulørt drama om et kuldsejlet elbilseventyr i begyndelsen af 1980’erne. Og – jubiii – snart i en ny og kæmpe omgang ”Klovn” på TV 2.