Underholdning
16. oktober 2014

Fares Fares: Min kvinde skal have selvtillid - og være feminin

Den svenske stjerne Fares Fares, der spiller over for Nikolaj Lie Kaas i filmatiseringen af ”Fasandræberne” er en privat og målrettet mand, der hellere vil sidde hjemme og spille videospil end vise sig på de røde løbere. Kærligheden venter han dog på
Af: Susse Wassmann, redigeret af Charlotte Hallbæck
https://imgix.femina.dk/media/article/1442-fares-fares.jpg

Foto: Carsten Seidel

Han er så stor en stjerne i Sverige, at han ikke selv kan huske, hvordan det er ikke at være kendt. Han har spillet sammen med nogle af de største stjerner i verden – blandt andet Denzel Washington og Sam Shepard. Og så er han single og ser hamrende godt ud.

Men selv om Fares Fares er et kendt ansigt i Sverige, er det ikke ham, man ser slide den røde løber op til diverse premierer. Han slapper helst af derhjemme med et videospil. Men han er blevet 41, og han kunne da godt tænke sig at stifte familie, siger han i et interview med FEMINA i denne uge.

- Jo selvfølgelig. Jeg har også haft en del lange forhold, men jeg har aldrig været gift. Og lige nu er det svært, så meget som jeg arbejder, men hvis jeg møder den rigtige kvinde, vil jeg selvfølgelig prioritere forholdet og få det til at fungere.

LÆS OGSÅ: Da Manu Sareen fik stress, kollapsede det hele, fortæller han

Kærligheden skal nok komme

Han har også tænkt over, hvad den rigtige kvinde gerne må indeholde.

- Hun skal have selvtillid, kunne stå på egne ben. Og så skal hun være intelligent og have humor. Jeg vil også kunne føle mig ”lille” sammen med hende – samtidig med at hun gerne må være feminin, siger Fares Fares.

At han er eftertragtet mand blandt svenske kvinder, ved han også godt.

- Men det er ikke noget, jeg tænker over eller tillægger nogen betydning. Kærligheden kommer, når den kommer. Men hvis jeg skal tænke 10 år frem i tiden, vil jeg da gerne have familie og børn. Jeg håber, at jeg så arbejder lidt mindre, og jeg har købt et hus ved vandet uden for Stockholm. Og har bygget et rum, hvor jeg kan sidde og se film og spille videospil i fred. Der skal være lås på døren, siger han grinende til FEMINA.

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha Erichsen gør sig umage for at være en god mand for sin kone

Læs også