Janni Ree: "Jeg har tit tænkt på, om jeg har et faderkompleks"
Foto: Ulrik Jantzen
Janni Ree om Karsten, kærlighed og frygten for at være alene
Janni havde egentlig planlagt, at vi skulle sidde i køkkenet, men Karsten har ikke sovet så godt, og han sidder lidt træt derude i badekåbe, så vi skal sidde i ”den hvide stue” i stedet. I et hus på 527 kvadratmeter har rum navne. Janni har tændt nogle stearinlys derinde, siger hun, men hun advarer om, at der er koldt. Det er der.
– Vi bruger faktisk kun soveværelset og køkkenet, så derfor gider han ikke varme de andre rum så meget op.
Ude på gæstetoilettet er der kun lys i to af de seks pærer i lysekronen. Karsten er milliardær, og han sparer, hvor han kan.
– Der er meget koldt her om vinteren, lad mig bare sige det sådan. Dér render jeg rundt med frakke på. Hallen derude … Bare at gå igennem … Det er sutsko og store trøjer. Jeg er også begyndt at hoste, så jeg har faktisk tænkt mig at spørge min læge, om det kan være skimmelsvamp eller noget, fordi vi aldrig varmer huset op. Eller fordi han ryger – han damper derudad i køkkenet. Jeg har lige været i Rom, og jeg har ikke hostet en eneste gang. Nu er jeg på astmaspray. Der er da et eller andet galt. Det må være huset. Janni griner. Og hoster.
Opvækst i dysfunktionel familie
Hun husker sig selv som et selvstændigt barn. Og hun var god til at lukke af for problemerne derhjemme. Med en mor med et højt sydlandsk temperament og en far, der drak, kunne det altså godt gå op i en spids.
Sloges de?
– Ja ja, de sloges som små børn. Spyttede på hinanden. Skubbede til hinanden. Slog til hinanden. Kastede ting efter hinanden. De var … haha … de var meget barnlige.
Vil du sige, at du levede i en dysfunktionel familie?
– Ja, altså – det vil jeg sige.
Jannis far fylder markant mere i Jannis livshistorie i bogen ”Golddigger – I think not” end hendes mor.
– I dag har jeg det faktisk fint med min mor, men ja … jeg tror stadig, at min mor og min søster er tættere. Det er nok ikke min mor, jeg ringer til, hvis jeg har et problem, jeg ringer til min far, for jeg er vant til, at han er den lyttende. På nær hvis jeg kan høre, at han har fået en lille en, så siger jeg bare: ”Far, vi tales ved i morgen”. Men når han ikke har det, er han helt fantastisk at tale med, han er meget forstående og analyserende. Min mor er … jeg ved ikke, om hun er overfladisk, hun lytter og alt det der, men hun går ikke ind i tingene, hun har en hårdere måde at være på, han er mere blid, jeg er bare mere tryg ved min far.
Så rammer Janni noget essentielt:
– Jeg har tit tænkt over, når jeg har søgt de her ældre mænd, om jeg har et faderkompleks. Om det er et eller andet, jeg ikke har fået i min barndom, som gør, at jeg søger noget livserfaring, noget ro, noget tryghed og alle de her ting. Det kan da godt være, for jeg HAR jo altid søgt ældre mænd. Yngre mænd eller mænd på min egen alder har aldrig sagt mig noget.
Ægte kærlighed?
I 2010 blev Janni, hendes far og en ikke navngiven kvinde anmeldt og siden sigtet for at have franarret en ældre mand over fem millioner kroner. Janni blev dømt og sad i fængsel i 14 måneder. Hendes far blev også dømt. Kvinden blev idømt en behandlingsdom. Undervejs standsede Danske Spil samarbejdet med Janni.
Mens hun ventede på, at sagen kom for retten, mødte hun så Karsten.
– Han var med i landsretten hver dag. Det betød rigtig meget for mig. Han var 100 procent på min side og er det stadig.
Men han er jo lidt nærig?
– Ja, det … er han, haha. Jeg tror aldrig, jeg har mødt en, der er så nærig som ham. Rigtig mange ting er han nærig med, men hvis han har set et samlerobjekt af en bil, han gerne vil have, kan han smide pengene uden at blinke med øjnene. Og han kan miste rigtig mange penge i projekter, han investerer i, det kan nærmest være en million om dagen, det kan han også uden at blinke med øjnene. Hvor jeg tænker: Hvorfor kan du så ikke købe mig en ny kjole? Det er simpelthen ting, jeg ikke forstår. Vi kan sidde og skændes om regningen nede på en kineserrestaurant her i nærheden – om han nu tager den, eller jeg tager den. Hvor jeg bare tænker: Hold nu op, du er god for så mange penge. Men man kan SE, at han bliver glad, hvis jeg giver, så har han nydt maden mere, han nyder ikke maden, hvis det er ham selv, der skal betale.
Hvordan kan I så leve sammen her?
– Jamen vi gør sådan, at han ikke ser, når jeg handler ind. Jeg får lommepenge, for jeg har sagt: ”Du må selv være med til at betale din egen mad”, og jeg bruger pengene, som jeg vil bruge dem. Jeg har også sagt: Økologisk mad og at ville leve sundt, det koster altså. Og han er jo blevet hooked på de sunde ting, for han kan se, at han har tabt sig. Han skal bare ikke se på, når jeg handler ind, så er han ligeglad, han kan godt overføre pengene, og så skal han ikke røre mere ved det, det har han det fint med.
Karsten tjekker også, om vaskemaskinen og opvaskemaskinen er fyldt nok, før hun tænder dem.
– Og han holder øje med mig, når jeg renser min makeup af, så skal der være sådan en tynd lille stråle vand, jeg er ved at blive vanvittig. Man vil jo gerne have vand på vatrondellen til at gnide det af, men så står han og holder øje, og så er han henne og skrue ned, og så kommer der næsten ikke noget vand ud, og så bliver jeg vanvittig, for så tager det mig en halv time at afrense mig, og så bruger jeg jo meget vand alligevel. Det er hver aften, det show kører, så jeg prøver at stikke af og komme op på badeværelset og gøre det, INDEN han når at komme op.
Har aldrig været single
Hvad har livet lært dig om mænd?
– At der er forskellige af slagsen, og at der er langt imellem de gode. Jeg tror faktisk, jeg har været rimelig god til at spotte dem, som var de gode mænd, og som ikke bare var … kussetyve. Altså dem, man kunne få et seriøst forhold med, og som var ordentlige og loyale og trofaste mænd.
Har du nogensinde været single mere end fem minutter?
– Nej, det har jeg aldrig. Altså jeg har SAGT, jeg var single, men jeg har aldrig været det, det er jo forfærdeligt, jeg er gået fra den ene til den anden, jeg har ALDRIG prøvet at være single, og jeg tror, jeg ville være angst, hvis jeg skulle være alene, jeg tror, jeg ville gå i panik.
Hvorfor?
– Jamen jeg tror bare, det er trygheden og støtten og det, at man kommer ind under den andens arme. Det er måske igen også min barndoms utryghed. Jeg troede, at hvis man havde nogen om sig, så var man tryg. Jeg skal nok lære mere bare at sidde med mig selv, jeg kan også mærke, at hvis Karsten skal noget, uuuh, så får jeg travlt med at arrangere og ringe rundt til veninderne: ”Kommer I og sover her?”. Bare hvis han er på jagt … jeg kan SLET ikke klare det, altså jeg SKAL have nogen omkring mig, jeg kan mærke, at jeg går i panik, og det er heller ikke så godt. Jeg kan også finde på at tage ud til mine børn, hvis Karsten skal noget, og så må de bare have deres mor siddende, for jeg kan slet ikke klare at være alene, jeg ville ikke kunne klare at sidde en hel dag og en hel aften for mig selv.
Du har haft behov for tryghed …
– Og bekræftelse måske. Ja. Hvis et forhold har været ved at gå på hæld, så har jeg nok været god til allerede at være ude med antennerne, der har altid været overlap, så jeg er blevet bekræftet af en ny og blevet tiltrukket. Jeg har været god til at spotte, at nu skal jeg videre.
Janni Ree, 47, reality-stjerne (”Karsten & Janni” og ”Forsidefruer”) og blogger. Du husker hende måske som den barmfagre og sportsblanke Oddset-Janni, da hun reklamerede for Danske Spil. Gift med milliardær Karsten Ree, 72.
Aktuel med selvbiografien ”Golddigger – I think not”.