Underholdning
7. januar 2021

Kan du genkende denne kendisdatter?

Nu går den 16-årige pige i sin berømte mors fodspor.
Af: Angelica Martinsen, kk.no
https://imgix.femina.dk/media/article/leni_klum_0.png

Foto: Broadimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix, Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Hendes mor blev opdaget i 1992, da hun, blandt 25.000 deltagere, blev kåret til vinderen af en skønhedskonkurrence i hjemlandet Tyskland.

Seks år senere prydede hun forsiden af det ikoniske Sports Illustrated Swimsuit Issue.

I 1999 var succesen et faktum, og hun blev derefter en af ”englene” for undertøjsgiganten Victoria’s Secret.

Siden har karrieren kun gået en vej: Fremad.

Som model har hun gjort det meste for de fleste. Gået ned ad catwalken for de største modehuse og været på forsiden af de mest prestigefyldte blade.

Den samme medvind har fulgt hende i andre brancher, hun har prøvet sig i.

Deriblandt som designer, skuespiller og tv-vært.

LÆS OGSÅ: Skuespilleren Elliot Page står frem som transkønnet

I sidstnævnte rolle har hun blandt andet ledet den tyske udgave af ”Top Model” og reality serien ”Project Runway”.

De sidste par år har hun også fået meget opmærksomhed for sine vilde Halloween-kostumer.

https://imgix.femina.dk/19305201556000-1920x2880we.jpg

Du har måske gættet, hvem der er tale om?

Det er selvfølgelig Heidi Klum!

Nu går hendes ældste datter Leni Klum på 16 år i sin mors fodspor.

For nyligt afslørede duoen, at de sammen pryder januarforsiden af det tyske Vogue.

"Jeg er så glad! Min første forside! Jeg havde det så sjovt på settet og kunne ikke havde drømt om en bedre start. Tak for at du er ved min side, @heidiklum," skrev Leni Klum på sin Instagram-profil tidligere denne måned.

Se mor og datter her iført hver deres farverige sæt.

Til trods for at Heidi har været i rampelyset i flere årtier, har hun formået at beskytte sine fire børn fra omverdenen.

Tidligere har hun blandt andet sørget for, at alle paparazzibilleder af Leni og søskendene Lou, Henry og Johan er blevet censureret.

LÆS OGSÅ: 28 kendisser, du ikke vidste havde samme alder

Nu er den tid ovre for den ældste datter.

- 16 år er en god alder. Hvis du kan køre bil, så kan du også have en offentlig Instagram-profil og vise dit ansigt … Og at kunne starte med et Vogue-cover er et sindssygt privilegium, siger Heidi Klum i det tilhørende interview.

Dermed føres Leni Klum ind i den lange række af børn med modelforældre, der har valgt samme vej. Deriblandt Hadid-søstrene Gigi og Bella, Lila Grace Moss, Lily-Rose Depp og Kaia Gerber.

Leni har drømt om at arbejde som model så længe, hun kan huske, men moren har nægtet hende det– frem til nu i hvert fald.

- Det var bare et spørgsmål om tid, før jeg endte her. Mit første tilbud om job kom da jeg var 12-13 år gammel, fra et mærke jeg virkelig elskede. Jeg husker, at jeg sad på knæ og spurgte min mor, men der var ikke en chance. Nu kan jeg godt forstå, at det havde været for tidligt, siger Leni Klum i Vogue-interviewet.

Denne artikel blev oprindelig bragt på KK.no.

Læs mere om:

Læs også