Maj My: "Jeg bruger den energi, andre bruger på karriere, på mine børn"
Foto: Camilla Jørvad
Dugfrisk, ren havluft tager imod, da Ærø-færgen lægger til kaj. Maj My Midtgaard Humaidan vinker fra sin bil, og et øjeblik senere suser vi af sted gennem et betagende landskab af bløde bakker og brusende hav.
– Ærø har en langsommelighed, der virker godt på mig. Jeg er kommet fuldstændig væk fra det dér med at sammenligne mig selv med andre, for her på øen er det slet ingen værdi, at man skal op på det næste karrieretrin for at være en succes, fortæller Maj My.
Fire vindblæste børn med røde kinder kommer os i møde, og Maj Mys mand Kristian hilser fra redskabsskuret. Han er også kendt som rapperen UFO og har sammen med makkeren Yepha haft stor succes med ørehængere som ”Op med håret”. Maj My er journalist og har tidligere arbejdet i New York. Men hverken hitlister eller karrierestige er en del af parrets liv længere. For tre år siden sagde de farvel til hipsterlivet i ”den kreative klasse” og bosatte sig midt ude i det sydfynske øhav.
Nu står vi her, på en blæsende bakketop, sammen med Storm på ni, tvillingerne Ilja og Live på seks og den toårige tumling Juno og kigger ud over de fem hektar jord, familien ejer.
– Vi har vidst i mange år, at TID er det vigtigste for os, og vi var i en bevægelse væk fra det liv, vi levede. Først flyttede vi fra København til Svendborg – men vi kunne ikke rigtig falde til dér, og vi fik ikke det netværk, vi havde håbet på. Samtidig havde vi en længsel efter mere luft og plads, fortæller Maj My.
Hjemmeskoler børnene
For et år siden valgte Maj My og Kristian at tage alle fire børn ud af skole og institution for at skabe en ”hjemmedyrket” hverdag, hvor de selv underviser deres børn. Og det har vist sig at være en kæmpe lettelse at ”tage børnene hjem”, som Maj My kalder det.
– Jeg bruger LANGT det meste af min tid på mine børn – og det vil altid være det bedste, jeg kan bruge min tid på, smiler Maj My og kigger på Juno, der smiler stort med granatæblesaft i hele ansigtet.
Men hvordan ved I, om jeres børn lærer nok?
– Ja, det spørgsmål får jeg rigtig tit – og jeg stiller det også til mig selv. Men jeg vil være diplomatisk og sige, at mine børn lærer MINDST lige så meget, som man gør i skolen. Jeg tror ikke, børn som udgangspunkt har lyst til at komme væk fra deres forældre, men vi har jo indrettet samfundet sådan, at vi automatisk tænker, at vores børn ikke bliver ordentligt socialiseret, hvis de er derhjemme, siger Maj My eftertænksomt.
I baggrunden kan vi høre seksårige Live, der sidder i stuen og læser højt af ”Det lille hus på prærien”.
– Hun har kunnet læse, siden hun var fem år gammel, og det er sket på hendes eget initiativ, hvilket er det vigtigste for os. Derfor er vores børn også dygtige til vidt forskellige ting, fortæller Maj My.
Familien får besøg af en tilsynsførende en gang om året, og rent formelt er det sådan, at børnene ved udgangen af niende klasse skal være på et niveau, der svarer til niveauet i folkeskolen.
– Vi sparrer rigtig meget med en anden familie på Ærø, der også hjemmeskoler deres børn, og så følger vi med og læser en masse litteratur på området, blandt andet Rudolf Steiner. Men mest af alt så følger vi bare vores indre kompas. Vi omgås rigtig mange mennesker, og jeg er sikker på, de ville råbe vagt i gevær, hvis vi begyndte at virke for sekteriske, eller vores børn begyndte at gå rundt og citere Bibel-vers, griner Maj My.
LÆS OGSÅ: Laura Drasbæk: "Nu er det mig og mine drege - så må alt andet komme i anden række"
Familieseng og nærvær
Hver morgen slår familien Humaidan øjnene op i den kæmpestore familieseng, som de alle sammen sover i.
– Storm på ni er begyndt at sove på sit eget værelse, og det er hans eget ønske – for vi har det sådan, at børnene må blive i familiesengen, så længe de vil. Vores børn vågner meget tidligt, og når vi har spist morgenmad, går vi hen til vores nabo og hjælper ham i kostalden. Så går vi ind og tegner og fortæller historier – og så griber vi Storm og laver lidt matematik eller skrivning med ham. Vi spiser varm mad midt på dagen – og så er vi ude om eftermiddagen, inden vi går ind igen og læser og tegner.
Det lyder vildt hyggeligt, men er du ikke bange for, at dine børn bliver lidt isolerede?
– Nej, og jeg kan mærke helt tydeligt, at det er de ikke. Mine børn er rigtig gode til at indgå i sociale sammenhænge, både med andre børn og med andre voksne. I søndags spillede de rollespil med deres venner i tre timer – og så er de tanket op til flere dage. Men vi tror jo nærmest, det er en naturlov, at børn skal sidde sammen med 20 jævnaldrende fem timer om dagen for at blive stimuleret socialt, siger Maj My med power på stemmen.
Mens Juno får sig en middagslur, og de andre børn får læst historie, går vi op på husets øverste etage, hvor Kristians musikstudie ligger med bjergtagende udsigt over mark og hav. Pludselig er her helt stille – ingen barnestemmer i baggrunden, men et intenst nærvær fra en kvinde, der har skåret sine prioriteringer helt ind til benet.
– Jeg er MEGET bevidst om, hvordan jeg bruger min tid – og får tit at vide, at vi lever på samme måde som folk, der har oplevet en tragedie. Penge kan man altid tjene, men TIDEN kommer ikke igen.
LÆS OGSÅ: Stine Fischer Christensen: Min skrøbelighed er min styrke
Kreativ mor i døgndrift
Men får du ikke også SPAT af at være sammen med dine børn døgnet rundt?
– Jo, jeg kan GODT blive træt af mine børn. Men jeg får ikke mere spat, end man gør, når man skal ud ad døren hurtigt om morgenen og aflevere børn i institution, drøne ind på arbejde, løse en masse opgaver og nå en masse deadlines for så at suse af sted for at hente sine børn en halv time senere, end man havde tænkt sig. DÉT får man seriøst stressgivende angst af, siger Maj My og tager en dyb indånding.
– Og jeg må bare sige, at jeg aldrig er den mindste smule stresset. Mange dage er jeg virkelig træt, men jeg er også GLAD – for jeg har jo selv valgt, at det skal være sådan her.
Du er mor i døgndrift – har du ikke også brug for at leve nogle andre sider af dig selv ud?
– Jo, og jeg sidder ofte og skriver midt om natten, fordi jeg ikke kan lade være. Men jeg kan også mærke, at den energi, jeg kunne have lagt i en karriere, den bruger jeg nu på mine børn. Førhen havde jeg SÅ mange personlige projekter, at jeg godt kunne få en følelse af, at børnene TOG noget fra mig, hver gang jeg brugte energi på dem. Og det har jeg fået et helt andet blik på nu.
Hvordan puster I luft ind i jeres familie og undgår at sidde lårene af hinanden?
– Ja, det ER meget tæt, og vi er en familie, der bevæger os som en samlet flok. Og jeg har også brug for at være alene – så går jeg en tur ned til vandet eller sidder alene i sofaen med en bog. Men Kristian og jeg – vi bliver aldrig nogensinde trætte af hinanden.
En evighedssamtale
Med fire børn i kølvandet er det ikke sådan, at de sidder og fletter fingre hele tiden, siger Maj My med et glimt i øjet.
– Men Kristian og jeg har en evighedssamtale. Den startede, da vi mødte hinanden til en fødselsdagsfest for 15 år siden, og vi ”tapper” stadig ind i den samtale, der har et anstrøg af noget universelt over sig. Vores virkelighed foregår på to planer: Der sker alt det, som sker i nuet – med vores børn og hverdag – og så ligger denne her dybe samtale om livets værdier under det hele.
Maj My spørger Kristian, hvad han synes, det gør ved parforholdet, at de hele tiden ser hinanden i rollen som forældre. Han svarer:
– Jeg tror bare, det giver mig en endnu større respekt for det menneske, du er. At du er så modig, at du tør gå nye veje. Og jeg oplever, at vi har et makkerskab, både som forældre, kærester og med hele vores livsprojekt.
Bliver du nogensinde i tvivl om, hvorvidt I er på rette kurs?
– Nej, for man kan jo ikke gøre det forkert, når man følger sit hjerte – og jeg kan også mærke, at mine drømme tilpasser sig det, der er mulighed for på Ærø. Det, jeg har behov for mere af – luft, plads og frihed – det er der jo masser af. Måske må vi sadle om på et tidspunkt, men så har jeg givet det en chance. Og jeg véd, jeg ikke er i fare for at stå som 42-årig og føle, jeg ikke er havnet på rette hylde. For min hylde har jeg jo selv skabt, smiler Maj My.