Mikkel Beha Erichsen: "Det mest umandige i hele verden er mænd, der ikke har en skruemaskine"

De fleste ville nok skulle synke en ekstra gang, ved tanken om at sende deres børn jorden rundt i tre år, som du har kunnet set i ”Kurs mod fjerne kyster”. Ikke Mikkel Beha Erichsen.

– Min første reaktion var bare: ”Det er en god idé, så skal vi lige have forstærket masten.” Og: ”Har I fået skrabet nogle kroner sammen?”. Jeg gik i praktisk mode, siger han til femina.

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha - jeg gør mig umage for at være en god ægtemand

Forældre er blevet mere forsigtige

Og spørgsmålet er, om vi i dag er ved at kontrollere vores børn væk fra enhver form for modnende eventyr. Sagen er jo, siger han, at eventyret starter dér, hvor det planlagte og velkontrollerede slutter. Og det planlagte og velkontrollerede liv er måske ikke farligt, men efterlader heller ikke indtryk af den slags, man husker og vokser af.

– Jeg kan godt undre mig over, at tingene går baglæns i forhold til den frihed og frigjorthed, vi vandt i 1960’erne og 1970’erne og måske lidt op i 1980’erne ... Vi er blevet mere forsigtige. Som forældre sender man heller ikke sine børn af sted uden et ekstra MasterCard og en sygdomsforsikring. Det er livrem og seler. På den måde toppede vi ligesom dengang og har bevæget os baglæns igen i stedet for at udnytte den frihed og den højde til himlen, der blev vundet i de årtier.

Kæmpebabyer på 34

Mikkel er udpræget tilhænger af at bygge sit eget liv. Også håndværksmæssigt. Man bliver tilmed faktisk lykkelig af det, siger han. Overarmsmusklerne har han fra hårdt fysisk arbejde. Han har aldrig været i et fitnesscenter eller ejet et par løbesko: ”Den dér sundhedsting – altså slap dog af.” Et hurtigt vue ud over husbåden: Den er gennemført smukt renoveret. Han har selv bygget køkkenelementet UDEN synlige skruehuller! Marian har muret glasstenene i.

– Vi kan de ting, vi kan, fordi vi går og gør dem hele tiden. Jeg kender masser af unge mænd, som kan møde på arbejde mandag morgen og sige: ”Det var dejligt, jeg fik hængt den dér hylde op hjemme i køkkenet i weekenden. Min far kom kørende fra Falster og hjalp mig.” Prøv lige at høre – du er 28 år, du er mand, du ringer til din far, der kører 128 km nede fra Falster for at hjælpe dig med at hænge en hylde op i din toværelsers lejlighed! Hvad sker der for dig? Tag da fat om dit eget liv! Man skal da kunne bygge ting rundt om sig. Man skal da ikke ringe til en vvs’er til 475 kr. i timen, når vasken eller wc’et er stoppet. Så gå dog ud og fiks det, mand! Jeg synes, det mest umandige i hele verden er mænd, der ikke har en skruemaskine.

Jeg er skidedårlig til at vaske tøj

Ups. Her var måske en slags forklaring på, hvorfor mænd og kvinder slår det ene parforhold efter det andet ihjel. I ligestillingens navn skal mand og kvinde yde det samme derhjemme og bliver derfor mere og mere kønsudviskede. Der er simpelthen for lidt – håndværkersex.

– Jeg synes, man SKAL kunne tage hånd om sit eget liv, derfor mener jeg virkelig, at man SKAL kunne noget håndværk. Man bliver nødt til at bygge sit eget liv. Også rent fysisk. Hvis en dør binder, kan man for helvede ikke gå og vente på, at der kommer nogen og får den til at holde op med det. Så må man høvle lidt af hjørnet eller sætte en ring i hængslerne, så den ikke binder længere. Det tror jeg også godt, kvinder gider ha’.

- Jeg kender masser af kvinder, der er gift med kæmpebabyer på 34 år. Som ingenting kan. Jeg kan mærke, det bliver et kæmpe problem i de forhold. Sorg er måske så stort et ord igen, men det er en irritation, at deres mand ikke kan det her med håndværk. Hvis man skal være en god mand, tror jeg, man skal kunne det. Helt banalt og basalt – Marian og jeg lever på mange måder meget traditionelt. Der hænger vasketøj til tørre på agterdækket. Det er Marians afdeling.

– Jeg har aldrig nogensinde sat en vask over. Jeg er skidedårlig til at vaske tøj, derfor gør jeg det bare ikke, det gør Marian. Det er der nogle, der reagerer over: ”Aih, hvor er det strengt, totalt gammeldags hjemme hos jer!”. MEN – Marian kører heller ikke med den store vinkelsliber. Det er jeg bedre til, og så gør jeg det. Og så husker jeg at sige til hende: ”Hvor er det dejligt, at du har vasket alt tøjet.” Og hun husker at sige til mig: ”Ih, hvor har du nogle store overarme, når du står med den dér vinkelsliber.” Så gør jeg mig lidt ekstra umage med at sige: ”Jamen, den er også meget tung”. Og så spænder jeg overarmene lidt mere, og så synes hun, jeg er lækker. Helt dumt, barnligt, dyrisk, men det virker hos os. Hun synes, jeg er en stor, stærk mand, og jeg sørger for, at hun en gang imellem ser, når jeg løfter tunge ting. Vi er helt nede i noget ur-noget...

Langtidsholdbar kærlighed

Den eftertragtede studievært har kendt sin kone Marian i 27 år, og de to har, fortæller han til femina, fundet opskriften på langtidsholdbar kærlighed.

- Kærligheden skal passes hele tiden. Man skal aldrig tage den for givet. Man skal hele tiden vedligeholde den og give den nye fælge eller en ny lakering. Man skal hele tiden pimpe sin kærlighed. Vi er jo alle sammen i bevægelse hele tiden. Det er kærligheden mellem to mennesker også, det skal man hele tiden være opmærksom på. Vores kærlighed er ikke den samme, som den var for 10 år siden. Dengang handlede vores kærlighed om noget andet, for vi var far, mor og tre børn og alle deres venner og tre kyllinger til aftensmad hver aften og kæmpestore indkøb i Netto og otte liter mælk hver dag. Min og Marians kærlighed lå i periferien, fordi de her tre børn skulle ha’ så meget. Pludselig var der kun to drenge, der boede hjemme. Så én. Og han ringer og siger: ”Jeg sover hos Otto, og jeg skal til noget stævne i morgen, så jeg kommer først hjem søndag.” BOM. Pludselig har vi to døgn, hvor vi bare er os.

Ikke megen alenetid

Og hvad gør de så, når de er alene hjemme?

- Så har vi utrolig meget sex, siger Mikkel Beha Erichsen.

Det har der ikke været megen alenetid til førhen. I hvert fald krævede det alternative løsninger, fortæller han.

- Med alle de børn, der boede hjemme, og alle deres venner, der var her, har vi været vant til, at lige så snart man endelig var alene et kort øjeblik, så skulle man skynde sig at knalde. Det er heldigvis blevet ved. Så vi synes hver gang: Hov, nu er vi alene, nu skal vi skynde os at knalde. Nu har vi pludselig bare to døgn i træk.

LÆS OGSÅ: Bryster! Store, små, fyldige eller flade? Se 27 par i alle størrelser

Deler eventyr

Og så er de to gode til at dele eventyrene med hinanden.

- Jeg tror, rigtig mange drømme forliser, hvis man går alene med dem. Rundt i havnene kan man for eksempel møde masser af mænd, som drømmer om at sejle jorden rundt i deres båd. Men de gør det ikke, fordi deres kone ikke lige gad, eller fordi de ikke havde nære venner, der havde den samme drøm. Det er rigtig svært at realisere store drømme alene. For drømmene skal hele tiden vedligeholdes. De skal vandes og passes og plejes og studses lidt og stynes og trynes for at blive til virkelighed. Man skal have nogen at udleve drømmene sammen med.

Desuden:

– Vi har gjort os umage med at få de ting, vi har gjort, til at lykkes. Hvis man rigtig gerne vil noget og gider knokle for det, så lever vi i en tid, hvor man kan få stort set alle sine drømme opfyldt. Ikke det dér urealistiske at eje Schackenborg eller fem Ferrarier. Men sådan inden for det realistiske. Jeg kan virkelig godt kigge rundt en gang imellem og tænke: Kæft hvor er folk dårlige til at bruge deres penge. Det, man ikke har, kan man ikke miste. Men oplevelser er til gengæld til evigt eje.

LÆS OGSÅ: Verdens smukkeste kvinder med og uden makeup - kan du kende dem?