Nikolaj Lie Kaas: Jeg taler ALT for meget om følelser

Prøv lige at forestille dig at blive bedt om at spille Dirch Passer … Nej, vel? Der var kun én Dirch, og alt ved ham var så karakteristisk, at det nærmest ville være helligbrøde at forsøge at efterligne hans person.

Men det er sådan noget, Nikolaj Lie Kaas kan.

Lever i bobler
Måske har det noget at gøre med bobler. Den boble, som Dirch Passer i sin kompleksitet, konfliktskyhed og ensomhed gik rundt i en stor del af sit liv. Og den boble, Nikolaj Lie Kaas selv nusser rundt i en stor del af tiden.

- Dirch havde et enormt behov for at være sig selv, og han dyrkede det meget. For eksempel havde han sit eget bord på værtshuset, hvor man bare ikke gik ned. Han var totalt konfliktsky, og hvis sms'en var opfundet dengang, havde han helt sikkert slået op med sine kærester over den, fortæller Nikolaj Lie Kaas, som op til rollen fordybede sig i alt, hvad der overhovedet kan støves op om myten Dirch.

Kom med backstage til FEMINA-fotoshoot med Nikolaj Lie Kaas

Et underligt barn
Nikolaj Lie Kaas er vokset op i Rødovre sammen med sin mor, Anne Marie Lie, som blev skilt fra Preben Kaas, da Nikolaj var kun to år. Fem år efter skilsmissen begik Preben Kaas selvmord, og da Nikolaj var 15, valgte hans mor at gå samme vej. De sidste år på vej mod voksenlivet boede Nikolaj hos moderens veninde, Hanne Nielsen, og hendes familie. Nikolaj beskriver sig selv som en meget snakkesalig dreng, men også en dreng, der var meget for sig selv. Lidt nørdet, distræt.

- Det er noget, jeg aldrig helt er sluppet for. Mange har nok set mig som et underligt barn, og jeg er nok ikke så anderledes som voksen - jeg har bare lært at tøjle det og ikke lade fantasien fise af sted hele tiden. Jeg ville da være lykkelig for ikke at være underlig, men hvis du spørger mine venner, vil de helt sikkert sige, at jeg har min helt egen verden.

Bodil-vinder ved et tilfælde
Nikolaj Lie Kaas debuterede som skuespiller allerede som 17-årig, da han gik i 10. klasse.

- Det var meget, meget tilfældigt. Den ældste søn i den plejefamilie, jeg boede i, havde været til en reception og hørt, at de skulle finde skuespillere til en film om 2. verdenskrig. Så min plejebror Peter og jeg gik til casting, og jeg røg så videre, fortæller Nikolaj, som indkasserede både en bodil og en robert for sin rolle i Søren Kragh-Jacobsens "Drengene fra Skt. Petri".

Min kone synes, jeg er en pige
- Jeg søgte ind på teaterskolen - selv om jeg havde meget imod det. Og det tog mig lang tid at bløde op på skolen; jeg brugte halvandet år på at tænke, at jeg bare skulle UD derfra! Men efterhånden fik jeg interessen for den fordybelse, der ligger i uddannelsen.

Det er jo meget navlepillende, og jeg er selv et menneske, som bruger de ting meget. Jeg snakker ALT for meget om følelser - så meget, at min kone synes, jeg er en pige. Jeg prøver på at finde ud af, hvorfor tingene er, som de er. Hvad livet består af. Hvorfor det består af de ting.

Fem skønne (og grimme) sandheder om Dennis Knudsen

Julie Zangenberg: Jeg går efter mine drømme

Jodie Foster: Der er andre roller end moderrollen