Musikmagasin gør op med sexisme: Ud med ord som "sexbombe" og "prinsesse"

Sexbombe. Diva. Sylfide.

Det er blot nogle af de ord, som musikmediet Gaffas chefredaktør, Sidsel Thomassen, forleden opfordrede sine skribenter til at genoverveje, når de skriver artikler, nyheder og anmeldelser af kunstnere.

Opfordringen kom i et brev, som hun sendte ud til sine medarbejdere i kølvandet på den verserende sexismedebat, der startede i mediebranchen og siden har spredt sig til mange andre brancher.

For nyligt kunne Politiken offentliggøre 97 vidnesbyrd fra musikere og personer i musikbranchen, der tilsammen tegnede et lysende klart billede: Musikbranchen har også et problem med sexisme.

Eksemplerne i artiklen tegner et billede af en branche, hvor rigtig mange kvinder har oplevet alt fra nedladende kommentarer og uønsket seksuel opmærksomhed til regulær sexchikane.

Og her har et medie som Gaffa et ansvar, mener Sidsel Thomassen.

- Hos Gaffa skriver vi om musik og om kunstnere, så derfor synes jeg, at vi har et ekstremt stort ansvar for at være opmærksomme på, hvordan sproget bliver brugt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Trine Dyrholm og 663 andre filmfolk siger nu fra over for sexisme i filmbranchen

Ord, som netop er den vare, musikmediet lever af at sælge, har nemlig en helt særlig evne til at fastholde os i gamle kønsstereotyper og mønstre, mener hun.

Derfor opfordrede hun i sit brev skribenterne til at tænke over, hvilke omskrivninger og betegnelser de bruger om artisterne og hvorfor.

- Der er rigtig mange ord, som er bundet til det at være kvinde. For eksempel er "alf", "sylfide" og "prinsesse" alle ord, som fastholder kvinden i en rolle som værende en blid, eventyragtigt, fåmælt persona. Brugen af den slags ord fastholder artisten i et kønsmæssigt jerngreb, som de måske ikke kan identificere sig med, eller som ikke passer til musikken — blot til kønnet, siger hun.

Ord betyder noget

Det er ikke første gang, at sproget i musikanmeldelser bliver taget op til debat. Tidligere på året kritiserede musikeren Lydmor Ekstra Bladet og musikanmelder Thomas Treo for sexistisk sprogbrug.

"Hvis Treo en dag skulle få lyst til at sige, at min stemme lyder som en kat, der skriger og mine beats er mindre opfindsomme end hans opvaskemaskine, skal det stå ham frit for (...) Men HVER ENESTE GANG det er en kvinde, så skal hun rammes på sit køn generelt. Det er det sidste, jeg har et problem med (...) Hvad sker der med den 12-årige pige, som går ind og læser de her ting? Hvad sker der med hendes selvopfattelse? Hvor meget mere skal der til, før hun tør at tage et instrument op og spille på det, når hun læser i et stort medie, at kvinder på en scene, generelt set, er et uønsket fænomen?", skriver hun i sin kommentar.

Det fik musikeren og sangerinden Annika Aakjær til at skrive om sine oplevelser med sexisme. I en klumme i Gaffa refererer hun til en anmeldelse af en af sine udgivelser, hvor anmelderen efterspurgte "mere sødme".

Annika Aakjær undrer sig over, om denne anmelder mon også ville have efterlyst sødme fra Peter Sommer, Allan Olsen eller Nick Cave, når de havde lavet "nogle lidt gnavne plader".

"Hvorfor kræve sødme af en kunstner, der har begået et værk, der går i kødet på vreden?," skriver hun.

Kvinder bliver fastholdt i en underdanig rolle

Der er mange andre ord end "sylfide" og "prinsesse", der oftest bruges om kvinder, og som fastholder kvinden i en bestemt rolle, mener Sidsel Thomassen.

- "Diva" er et godt eksempel. Ordet stammer oprindeligt fra italiensk og betyder egentlig "gudinde". Men når vi bruger det i dag, antyder vi, at det er en person, der er usamarbejdsdygtig, for skinger eller for krævende.

- Det er, som om kvinderne i sproget bliver fastholdt i en form for underdanig rolle, og jeg tror ikke, at det nødvendigvis har været meningen fra skribentens side. Faktisk tror jeg, at der er tale om en gammel vane. Jeg har da også tidligere sagt: "Hold kæft, en diva!" om nogen. Det er problematisk, og det er noget, vi fremover skal være opmærksomme på.

At ord har stor betydning slår Annika Aakjær også fast i sin klumme.

Her refererer hun nemlig til en pointe, hun engang havde opsnappet i det amerikanske tv-program "Dr. Phil". Her fortalte han en skuespillerinde, der havde været udsat for en masse internethad, at de ondskabsfulde og sårende ord kun behøver at blive sagt eller læst en enkelt gang.

"Herefter skal din egen hjerne nok sørge for at gentage det tusindvis af gange — særligt i de situationer, hvor man træder forkert. Så henter hjernen de grimme ord frem fra det sted, hvor skammen sidder. Ord betyder noget," skriver hun.

Ikke noget forbud

Sidsel Thomassens brev handler ikke om, at skibenterne nødvendigvis helt skal skrotte bestemte ord fra deres ordforråd. De skal bare være opmærksomme på, hvilken kultur de er med til reproducere.

Det slår hun desuden fast i P1 Morgen, da samfundsdebattør og medlem af Liberal Alliance Hennrik Dahl anfægtede Sidsel Thomassens opfordring til at overveje et ord som for eksempel "sexbombe".

- Gaffa laver et svært benspænd for sig selv, når man ikke vil have sex med i omtalen af rockmusik, siger han i P1 Morgen.

For "rockmusik handler jo om sex," siger han og sammenligner det med et arkitekturblad, hvor skribenten får forbud om at skrive om mursten.

- Jeg har ikke udstedt forbud mod at bruge bestemte ord eller termer, jeg har blot henstilllet til, at man overvejer, hvordan man bruger dem, når man for eksempel skriver anmeldelser, svarer hun ham.

Her kan du læse brevet, som chefredaktør Sidsel Thomasen sendte ud til skribenterne:

Brevet til Gaffas skribenter

GAFFA imod sexisme – et opråb og en påmindelse

På GAFFA kan, skal og vil vi ikke tolerere sexisme.

Jeg er sikker på, at vi alle er af samme overbevisning om netop dette statement. Den nyligt opblussede og særdeles kærkomne dialog om sexisme i musikbranchen betyder et øget fokus på det ansvar, der hviler på alle individer, der gebærder sig i musikbranchen – inklusiv os som medie. GAFFA har en stemme i musikbranchen med en stor kommunikationsflade til både branche og menige musikelskere, hvorfor det er ekstremt vigtigt, at vi er foregangspersoner.

Det forventes med rette, at vi tager problematikken om sexisme i musikbranchen alvorligt og gør vores til at modarbejde de indgroede vaner, der er med til at fastholde os alle i et uddateret kønsbillede.

Der, hvor vi primært kan sætte ind er i vores brug af sproget. Sprog har en helt særlig evne til at fastholde os i gamle kønsstereotyper. Noget af det, jeg er allermest stolt af, ved at være chefredaktør på GAFFA er, at der er så mange dedikerede skribenter, der har hjertet i musikken og musikken i hjertet. Det mærkes tydeligt, når jeg læser alle de nyheder, artikler og især anmeldelser der produceres af holdet.

Efter de senere års fokus på kvinder og andre minoriteters plads i musikken, synes jeg, at jeg har kunne mærke en positiv og tidssvarende udvikling hos GAFFAs skribenter. Vi er dog alle under oplæring og kan alle blive bedre. Vi er i en proces, hvor vi skal gøre op med nogle meget, meget gamle, og meget, meget indgroede vaner, og vi kommer alle til at lave fejl i ny og næ.

Med denne påmindelse vil jeg dog kærligt minde alle med tilknytning til GAFFA om, at vores arbejde rent faktisk betyder noget, og måden det udføres på betyder noget. Alle med tilknytning til GAFFA har et ansvar for at sætte sig ind i, hvorvidt de skrevne ord i GAFFA-produkter – herunder (især) anmeldelser – bidrager positivt til sprogets udfoldelse, eller fastholder læserne i uddaterede stereotype udtryk, der i virkeligheden bunder i en stigmatiserende opfattelse af køn.

Lad de nye strømninger være med til at holde os fast på, at vi som medie og gatekeepere er vores ansvar, vores indvirkning og vores position bevidste.

Tænk eksempelvis over følgende:

1. Hvilke omskrivninger og betegnelser du bruger om artisten og hvorfor. Fremhæver det pointerne i forhold til musikken, eller er det blot en undværlig kønsindikator (alf, sylfide, fe, prinsesse, sexbombe, diva, viking, troldmand, hanløve osv.)

2. Hvilke sammenligninger du laver. Er de relevante og bæredygtige i forhold til udgangspunktet? Bliver den omtalte artist eller vedkommendes kollegaer nedgjort i processen – og er det så relevant?

3. Vær opmærksom på kønsstereotyper i teksten og hvorfor det er nødvendigt/unødvendigt at bruge dem. Det kan være relevant i henhold til en pointe, men tænk over hvorfor og hvorvidt det er tilfældet.

4. Hvilke tillægsord, du bruger.

5. Hvorvidt det er nødvendigt at kommentere på udseende. Hvis det er, så vær opmærksom på hvorfor det er nødvendigt og hvordan det italesættes.