Nej, vi skal ikke skille sexisme og sexchikane ad

Efter Sofie Linde satte gang i debatten om sexisme på arbejdspladsen, har en lang række modige kvinder stillet sig frem og fortalt om deres oplevelser med sexisme og sexchikane i en lang række brancher.

De mange beretninger tæller alt fra kvinder, der får seksuelle kommentarer på arbejdspladsen til grove seksuelle overgreb.

Det har fået mange til at pointere, at der mangler nuancering i debatten, og at det er vigtigt at skelne mellem begreberne "sexchikane" og "sexisme".

Men faktisk er der en forklaring på det, der umiddelbart kan virke som den totale forvirring omkring ordenes egentlige betydning. Det ene er nemlig affødt af det andet. Det siger Tess Skadegård Thorsen, Ph.d. og underviser i kønsteori ved Københavns Universitet.

Hvor sexisme er de brede kønnede uligheder, som fastholder og fastholdes af patriarkatet, er sexchikane de konkrete handlinger, som typisk er nogle, man kan blive straffet for, eller som der på anden måde kan være konsekvenser af.

LÆS OGSÅ: Vi står midt i den tredje store kvindebevægelse. Men flere mænd mener, at ligestilllingen er gået for vidt

- Sexisme er noget, vi alle kan bidrage til, og derfor er det ikke mændene alene, der er problemet. Det er et samfundsproblem, som gør, at vi eksempelvis vurderer, analyserer og forstår kønnene og deres kompetencer forskelligt.

- Man kan sige, at det er et paraplybegreb, der dækker over alle de små uligheder, vi ser, som har at gøre med køn. Det handler om, hvem der har magt til og mulighed for at kigge på hinanden på en bestemt måde eller opføre sig på en bestemt måde.

Sexchikane, derimod, er de grænseoverskridende handlinger, siger Tess Skadegård Thorsen.

- Hvad der er grænseoverskridende, kan i sig selv kan være vanskeligt at vurdere, fordi der er forskellige definitioner på, hvad der er sexchikanerende afhængig af konteksten. Det vil typisk påvirke, hvad der anerkendes som sexchikane, om man er den, der modtager eller den, der udøver. Det er generelt lettere at identificere sexchikane, når man er i den modtagende ende.

Sexisme og sexchikane hænger sammen

Man kan derfor sagtens komme til at krænke nogen eller udøve sexchikane, uden at man har en intention om det, siger Tess Skadegård Thorsen.

Men det er vigtigt, at vi begynder at bevæge os videre fra diskussionen om, hvad afsenderens intention var, for det har den effekt, at samtalen altid slutter ved udøveren, og så får vi aldrig ændret på den dybereliggende kultur, fastslår hun.

- Så ender vi igen med at fokusere på, hvad udøveren følte, mente og tænkte og ikke på effekten hos modtageren. Og det i sig selv er et strukturelt problem.

Men selvom ordene "sexisme" og "sexchikane" har hver deres betydning, hænger begreberne alligevel sammen. For sexchikane finder netop kun sted, når kulturen er sexistisk.

- Når sexisme legitimeres til hverdag, fastholder vi magtstrukturer, hvor nogle kan krænkes, og andre er krænkere. Det er sexismen, der gør, at man opfatter det som en okay handling at lægge en hånd på et lår, og det fastholder os i en kultur, hvor det fortsat bliver okay at lave de her mere voldsomme overgreb.

- Sexchikanen handler typisk meget lidt om det seksuelle og meget mere om magten, og sexisme er tæt knyttet til magten, så derfor er magt noget af det, der binder de to begreber sammen.

- Hvis du er vokset op i en verden, hvor du får at vide, at kvinder ikke er helt lige så stærke og kompentente som mænd, så er det nemmere at lave overgreb. Og hvis du er vokset op i en verden, hvor magt strukturerer den måde, du respekterer eller ikke respektrerer folks grænser, så er det nemmere at komme til at overskride dem, siger Tess Skadegård Thorsen.