Rejser
28. maj 2018

3 udenlandske kvinder fortæller: Derfor elsker vi sommer i Danmark

Nærmest intet slår den danske sommer, når den er allerbedst - og det er vi danskere altså ikke ene om at mene. Mød tre udenlandske kvinder, der også har et blødt punkt for sommer i Danmark.
Af: Josefine Gammelgaard
3 udenlandske kvinder fortæller: Derfor elsker vi sommer i Danmark

Foto: Jonas Husballe Normann, F. Gernyx, VisitDenmark

Forfatter: "Jeg elsker de lange danske sommeraftener"

https://imgix.femina.dk/helenrussell.jpg

Da forfatteren Helen Russell flyttede fra London til Danmark for fem år siden, besluttede hun sig for at leve som rigtig dansker, og især fænomenet hygge har hun taget til sig. Familien spiser sammen om aftenen og elsker at tage på ture rundt i det danske land.

– Lige så snart det bliver sommer, og Danmark virke- lig blomstrer, så tager danskerne det første fly væk herfra. Vores familie tager bilen til Silkeborg eller Skagen. Jeg elsker de lange danske sommeraftener, hvor man kan slappe af og bare virkelig nyde naturen. I Danmark kan man stige ind i bilen og være lige, hvor man har lyst til i landet, på tre timer.

Det er noget, der fungerer rigtig godt for Helen og hendes mand, der har tre små børn. De elsker at tage i Legoland, men Helen vil også gerne have børnene med på ture, og flere af dem er gået til Skagen.

– Jeg havde hørt, at lyset i Skagen skulle være smukt, men jeg troede ikke på, det ville være så anderledes, at jeg ville lægge mærke til det på den måde, som jeg gjorde. Jeg kan se, hvorfor alle er så inspireret af det. En gåtur i Råbjerg Mile, når der ikke er et menneske at se, føles ligesom at være på månen, helt alien-agtigt i forhold til det landskab, vi er vant til. Jeg var i Skagen, da jeg var gravid, og måske løb mine hormoner af med mig – men at stå dér, hvor Østersøen møder Nordsøen, var bare fantastisk.

- Vi kommer tilbage til Fanø igen og igen, både alene og med gæster. Min søn på re år synes, det er så spændende at tage over med færgen. Noget af de sjoveste, jeg har prøvet, er at køre i bil på stranden. Jeg er meget begejstret for det – bare at pakke bilen og køre på stranden. Så stopper vi et sted og spiser frokost, bygger sandslotte eller flyver med drager. Man må ikke køre på stranden i England, så jeg synes, det er helt skørt. Jeg føler, jeg er med i en James Bond-film.

LÆS OGSÅ: Sommerferie: Bliv enige om jeres forventninger og undgå konflikter

HELEN RUSSELL, 36, journalist og forfatter. Har blandt andet skrevet bogen ”Mit år som dansker”, der handler om at komme tæt på den lykkelige danske livsstil. Hun har i fem år boet tæt ved Billund med sin mand og sine tre små børn, og tager ofte på ture rundtomkring i Danmark. Især weekendturene til Fanø betyder meget for familien.

Iværksætter: "Hvis vejret i Danmark var fantastisk, ville alle bo her"

https://imgix.femina.dk/avondav_0.jpg

Avonda Nelson Urben og hendes familie flyttede til Danmark for lidt over seks år siden, da Avonda startede sit firma, og nu holder familien de fleste ferier rundtomkring i Danmark – eller bare hjemme i Nordsjælland. Når danskere brokker sig over det danske vejr, siger Avonda altid til dem, at hvis vejret i Danmark var fantastisk, så ville Danmark være packed. Alle ville bo her.

– Selv om vi har været her i seks år, elsker både jeg og børnene stadig Tivoli. Det er så corny, men sådan er det. Jeg kører aldrig forbi noget uden at se på det og sætte pris på det, og jeg forsøger altid at tage det hele ind. Jeg synes, det er helt vildt, at der er steder i Danmark, som har været der i flere hundrede år. Udlandet har det her billede af danskerne som et moderne og fremadstormende folk. Efter at jeg har boet i Danmark, er det gået op for mig, at I også har en anden side, der gemmer sig i traditionerne. En forbindelse til både naturen og til familien. Ikke på en religiøs måde, men fordi I er omgivet af det og sætter pris på det.

Før Avonda oplevede Danmark på egen hånd, hav- de hun et billede af Skandinavien som værende ét og samme land. Den fordom er blevet afræftet, og hun ser danskerne helt anderledes nu.

– Jeg har genopdaget nogle ting i den danske livs- stil, som jeg ikke vidste betød noget. I Danmark bager man selv brød – det har jeg aldrig oplevet i USA, og jeg har ikke engang overvejet, at man kunne gøre det. Jeg er stadig ikke særlig god til at lave mad. Jeg er sådan en rigtig storbypige fra New York. Jeg havde aldrig drømt om, at man kunne bage selv, eller at man kunne bo i byen og være så tæt på naturen. Det elsker jeg ved Danmark.

LÆS OGSÅ: Sommerferie: Få nye gode vaner, mens du holder ferie

Amerikanske AVONDA NELSON URBEN er grundlægger af og CEO for skønhedsbrandet The Perfect V. Hun har de sidste seks år boet i Charlottenlund med sin mand Chris og deres tre børn. Til sommer tager de hjem til New York, men skal helt sikkert tilbage og besøge Danmark.

Flamencodanserinde: "Om sommeren er danskerne helt utrolig glade"

https://imgix.femina.dk/seleneweb.jpg

Den dansk-spanske amencodanserin- de Selene Muñoz bor i smukke Madrid, men når København kalder hende "hjem" fra Syden, besøger hun næsten altid barndomsøen Amager.

– Min mor og jeg bruger meget tid i naturen, når jeg er her, og har vi muligheden, tager vi bilen ud til forskellige strande og går ture. Ellers går vi meget i Amager Strandpark. Jeg er kommet der meget som barn, så det føles trygt. Der er ro og tid til at tænke og blive inspireret, og der er altid noget nyt at se. Vi tager ofte til Dragør og spiser en is. Bare at gå rundt i det gamle område, hvor luften er frisk, og der du er af havn, er inspirerende. Om sommeren er danskerne helt utrolig glade, og det er ret sjovt at se forskellen fra den mørke vintertid til den meget åbne og glade sommerenergi.

- En sommeraften i København er skøn, når folk er kommet frem fra deres vinterhi, og der er liv og mennesker alle steder.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns kærlighedssprog

SELENE MUÑOZ, 29, spansk-dansk amencodanser, som er vokset op i Danmark. Hun bor i Madrid, men rejser tit til Danmark enten et par dage eller en måned ad gangen. Fredag den 25. maj kan hun opleves på Louisiana.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også