Rejser
14. oktober 2009

Nordlys i Stockholm

Nordic Light Hotel er et ganske forunderligt koncepthotel, hvor lys er det altdominerende omdrejningspunkt.
Af: Jesper Møller
https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/1fb3df5ab3ff47de8b3a8d063c2ff422.jpg
Set udefra er Nordic Light lidt af et farveorgie, når gæsterne vælger at oplyse deres værelser i forskellige farver.´

Min bedre halvdel ser ganske forbløffet ud efter at have tændt for sengelyset: »Hvad sker der lige her?«
For ikke blot tænder lyset, det skifter som i et bedre lysshow mellem hele seks forskellige varianter - blåt, rødt, gult, grønt, hvidt og lilla lys.
Dermed er det ikke slut, for da hun drejer knappen i den modsatte retning, opdeles det brede lysarmatur over dobbeltsengen pludselig i tre afdelinger med hver sin farve.


Var det ikke noget med en kæmpestor
lys-solsikke på sengetæppet?

Ved kaminen i lobbyen er der skiftende
kunstneriske udstillinger, der altid har
med lys at gøre.

Hotelfakta

Nordic Light Hotel ligger på Norrmalm ved Vasaplan helt centralt i Stockholm.
Nordic Light Hotel åbnede i 2001, og de to svenske indretningsarkitekter Jan Söder og Lars Pihl har ladet sig inspirere af de store lysforskelle, som de nordiske lande er udsat for.
Lige rundt om hjørnet finder man søsterhotellet Nordic Sea, der har vand som tema.
Nordic Light er medlem af den internationale sammenslutning Design Hotels. Læs mere på
www.nordiclighthotel.se

Den store lampe i lobbyen er et
mindre kunstværk, hvor lyset
kommer fra flere retninger.

Velkommen til Nordic Light Hotel i Stockholm. Det er et såkaldt koncepthotel, og som navnet indikerer, er det i dette tilfælde lys, der er hotellets store omdrejningspunkt. Man behøver dog ikke at udsætte sig for det helt store lysshow på værelserne. Man kan selv vælge en fast farve af de seks, så lyset ikke skifter kontinuerligt.
Samtidig kan man nyde de smukkeste lysmønstre. Spotlights i loftet har nemlig fået sat særlige filtre på, og tænder man for dem, oplyses vægge og sengetæpper af farverige mønstre - blandt andet som blomsterblade.
Sengene går heller ikke ram forbi. Under de såkaldte moodbeds er der også lys, som kan tændes og slukkes.
Selv om gæsternes lysoplevelser primært udspiller sig på værelserne, gælder lyskonceptet også resten af hotellet.
I lobbyen skifter lyset farve hver time, og her kan man også nyde skiftende kunstneriske udstillinger med lys som materiale eller emne.

Læs mere om:

Læs også